Coop Danmark A/S

Coop opruster med frisk brød

22.11.2022 09:45:08 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Del
Lasse Bolander
Lasse Bolander

Et nyt bageri ved Albertslund vest for København skal sikre, at Coop står endnu stærkere med friskbagt brød til danskerne.

”BrødCooperativet er en væsentlig løftestang i Coops ambition om et optimeret kundemøde. Vi ved at brød, der er til at betale, og i særdeleshed friskbagt brød er en væsentlig del af indkøbsoplevelsen, og med udvidelsen af vores bageri tager vi strategien et skridt videre. Særligt muligheden for at levere friskbagt brød til alle vores Coop 365 butikker på Sjælland skal være med til at differentiere os, så vi også her gør en forskel," forklarer Coops administrerende direktør Kræn Østergaard Nielsen. ”

Til dagens rejsegilde bliver det 4.000 kvm. store bageri vist frem, og efter planen skal der fra næste forår levere friskbagt brød til 200 af Coops butikker under navnet BrødCooperativet.

”BrødCooperativet er allerede Danmarks største bagerkæde, og med udvidelsen af bageriet vil vi gøre friskbagt kvalitetsbrød tilgængelige i flere af vores kæder og dermed sikre friskbagt brød til endnu flere danskere," lyder det fra Coops administrerende direktør.

Midt i en svær tid i Danmark med stigende priser på fødevarer, øger Coop alligevel investeringen på produktion af kvalitetsbrød til bæredygtige priser.

”BrødCooperativet er en strategisk vigtig indsats for Coop. Det er Coops vej til at tilbyde friskbagt brød i høj kvalitet, med høj fødevaresikkerhed til endnu flere danskere. Derfor valgte Coops bestyrelse også at støtte planerne om udvidelsen, da vi ser brød som en naturlig del af danskernes hverdagsforbrug”, fortæller Coops bestyrelsesformand Lasse Bolander.

Chefen for BrødCooperativet Michael Krall Poulsen er overbevist om, at udvidelsen af bageriet bliver en populær investering for de mange brødglade danskere

”Vi oplever en stor intern efterspørgsel fra Coops butikker ift. at blive en del af vores setup. Det er naturligvis dejligt at mærke den gode respons, som er drevet af den gode kvalitet og den simple leverancemodel”, siger Michael Krall Poulsen, og tilføjer:

”Vi leverer brød 365 dage om året, og i de 20 måneder bageriet har haft åbent, har vi endnu ikke haft én eneste lukkedag, eller nogle dage hvor vi ikke har kunne levere. Det vidner om et stærkt setup, som er bygget op omkring simple processer, gode samarbejdspartnere og ikke mindst stærke medarbejdere.”

Det nye bageri forventes at stå klar til april 2023.

Yderligere information: Michael Krall Poulsen, 2999 0577

Billeder

Lasse Bolander
Lasse Bolander
Download

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Nye is fra Irma1.4.2026 09:09:25 CEST | Pressemeddelelse

5 nye varianter af Irma-is er nu i butikkerne. Cremet, lækker is lavet på dansk fløde fra nordjyske gårde og fremstillet på Aabybro Mejeri i Nordjylland, der har eksisteret siden 1888 og i dag er kendt for at producere noget af Danmarks bedste is. Irma isen er udviklet i samarbejde med dessertkokken Morten Heiberg. ”Vi har set rigtig meget frem til at lancere Irma is. Den forener det, vi gerne vil med Irma-mærket: Høj kvalitet, god smag og gode råvarer. Samtidig er den produceret i Danmark på fløde fra nordjyske gårde, hvilket passer stærkt ind i vores ambition om at fremme det danske og lokale.”, siger Elias Billum Have, der er chef for Coops egne varemærker. Irma is introduceres til en pris på 49 kr. for et bæger med 700 ml. Der er i alt fem varianter: Hyldeblomst, chokolade, vanilje, blåbær og hvid chokolade med hindbær coulis. Du finder Irma is i Coops butikker; Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. Udvalget kan variere fra butik til butik Yderligere information om isen: E

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye