Ju-huu-uul! Til og fra-kortene er tilbage!
25.11.2022 09:00:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

I år bliver det igen muligt at vinde i julegaveræset, allerede inden du flår papiret af pakken. Danske Spil har nemlig valgt at genindføre en populær klassiker, som har været vældigt savnet siden julen 2019.
Til og fra-skrabekortene er tilbage. Og det er de simpelthen, fordi folket har krævet at få dem igen.
Ved julen 2020 havde Danske Spil valgt at udelade dem fra sortimentet, da man i stedet indførte ’Den Store Julekalender’ – og det gik så ud over lillebror, der måtte lade livet.
Men der havde Danske Spil gjort regning uden jule-vært, for danskerne kunne ikke undvære de små kort, der kunne sætte ekstra kolorit på tante Odas hjemmestrikkede, bløde pakker.
Telefonstorm og Facebook-pres
Det førte både til en masse telefonopkald fra kunderne og sågar til oprettelsen af en Facebook-gruppe, der krævede de populære kort genindført.
Men nu kan danskerne altså tage det roligt – for kortene er tilbage. Et sted, hvor nyheden helt sikkert får folk til at ånde lettet op, er hos Danske Spils kundeservice, hvor man særligt i tiden op til den søde juletid har talt rigtig meget med kunder, som savnede de populære pap-lapper.
”Det er ikke en overdrivelse at sige, at vi er blevet kimet ned hver december, siden vi til julen 2020 valgte ikke at sælge Til og Fra-kortene. Det har simpelthen været et folkekrav fra både kunder og forhandlere, at vi skulle genindføre de små populære Quick-kort. Og det gør vi nu. Vi lægger os fladt ned og erkender, at det var nok en fejl at stoppe med dem i første omgang, så med andre ord, fra alle os hos Danske Spil til alle jer juleglade danskere: Værsgo, Til og Fra-Quickskrab er tilbage,” siger Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.
Til og fra fakta
Quicks Til og Fra-kort har været en del af Danske Spils julesortiment ad flere omgange. Første gang var tilbage i 1994. Sidste gang Til og fra-kortene var en del af sortimentet var i 2019.
Julesortimentet er derfor udvidet til hele fem lodder i år. Julekalender, Pakkejagt, Den store julekalender, Juletræ og Til og fra-kort.
Til og fra-kortene koster 10 kroner stykket – og som et plaster på såret til dem, der har savnet dem, er hovedpræmien i år fordoblet, så man kan vinde 10.000 kroner.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil giver Vingegaard historisk favoritrolle før Giro d’Italia8.5.2026 08:21:01 CEST | Pressemeddelelse
Jonas Vingegaard stiller til start i Giro d’Italia med et favoritstempel af de helt sjældne.
Danske Spil deler millioner ud: Har du været i Føtex? Eller i Randers?4.5.2026 09:01:52 CEST | Pressemeddelelse
To meget heldige danskere vandt i weekenden 1.000.000 i Lotto. Danske Spil kender kun identiteten på den ene. Den anden er en kunde, som har købt sin kupon i Føtex. Måske dig?
Millionær på Oddset flytter på d’Angleterre og får sat huset i stand27.4.2026 12:03:30 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Roskilde-området vandt 1,5 millioner kroner på Oddset i weekenden – nu vil han udleve drømmen om at bo i en suite på d’Angleterre, mens huset bliver shinet op.
Her sender Danske Spil millionerne hen – er det til din nabo?27.4.2026 09:09:35 CEST | Pressemeddelelse
To ganske heldige danskere blev millionærer ved lørdagens trækning i Lotto. Her kan du se, hvor de bor.
Lotto-million afsløret i skurvognen: Ung murer kunne ikke holde på hemmeligheden25.4.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Kager og smørrebrød til kollegaerne var det første, en nyuddannet sønderjysk håndværker måtte købe, da han vandt en million i Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

