Ryanair sætter Mallorca på afgangstavlen i Aarhus Airport
18.11.2022 08:21:17 CET | Aarhus Airport | Pressemeddelelse

Stor efterspørgsel på varme rejsemål får nu Ryanair til at præsentere en ny solskinsdestination fra Aarhus Airport. Det irske flyselskab har haft stor succes med direkte ruter til blandt andet Korfu i Grækenland og Zadar i Kroatien fra Aarhus, og nu udvider flyselskabet med to direkte ugentlige afgange til Palma de Mallorca i Spanien. Den nye destination kommer i slipstrømmen af seks nye ruter til blandt andet Milano, Riga og Malaga fra Aarhus Airport, som Ryanair lancerede i 2021 i tillæg til de eksisterende ruter til Gdansk og London Stansted.
”Ryanair har sprøjtet solid vækst i passagertallene, og det er meget positivt, at de sætter endnu en ny destination i solferiekataloget fra Aarhus. Mallorca er et af danskernes favoritrejsemål, og der er en del borgere i Midt- og Østjylland, som har ferieboliger på middelhavsøen, så det er godt set af Ryanair. Samtidig sender Ryanair igen et klokkeklart signal om, at de prioriterer at øge engagementet i Aarhus Airport”, siger Brian Worm, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.
Aarhus Airport har fortsat et stramt fokus på at sikre et stærkt rutenetværk, der imødekommer det østjyske erhvervsliv, men samtidig har lufthavnen foden på speederen for at favne feriemarkedet. Igennem 2022 har lufthavnen oplevet en stigende interesse for storby- og solferier ud af Aarhus, og det afspejles på passagertallene. Således satte lufthavnen ny sommerrekord i 2022, hvor 132.002 passagerer rejste igennem den østjyske lufthavn i juni, juli og august, hvilket var 2,3 procent flere passagerer end i samme periode i 2019. Ryanair var en særdeles vigtig løftestang under den positive udvikling.
Den direkte rute til Palma de Mallorca går i luften den 29. marts 2023 med to ugentlige afgange onsdag og lørdag. Onsdage er der afgang fra Aarhus Airport kl. 20.40, mens lørdagsafgangen går i luften midt på formiddagen. Flyvetiden mellem Aarhus Airport og Palma de Mallorca er godt tre timer.
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Aarhus Airport
Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. Lufthavnen er igennem de seneste år blevet totalmoderniseret og udvidet til dobbelt størrelse.
I 2024 var Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Køreturen til Aarhus Airport tager cirka 30 minutter fra Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
August måned lander mere vækst i Aarhus Airport: Flere nyheder bringer midt- og østjyderne tættere på verden1.9.2026 09:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejselysten blandt midt- og østjyderne fortsætter. I august lander Aarhus Airport med en passagervækst på 24,4% sammenlignet med august sidste år. Det betyder endnu en måned med fremgang for lufthavnen. Samtidig styrkes forbindelserne nu yderligere. SAS øger kapaciteten på ruten mellem Aarhus og København til 5 daglige afgange fra oktober. Med SAS’ voksende netværk og nye codeshare-partnerskaber bliver det nu endnu lettere at rejse fra Aarhus Airport til destinationer i Skandinavien, Europa og resten af verden. Udviklingen styrker lufthavnens rolle som gateway for både rejsende og erhvervslivet i Midt- og Østjylland.
Juli er landet: Midt- og østjyderne vælger den nærmeste vej ud i verden1.8.2026 10:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere midt- og østjyder vælger i stigende grad den nærmeste løsning, når de skal ud i verden. Det er konklusionen, når tallene taler sit eget sprog. I juli har de rejsende haft glæde af et historisk stort charterprogram og ekstra kapacitet på rutefly til Spanien, England, Grækenland, Tyrkiet, Polen og Kroatien. Samtidig er udvidelsen af E45 gået ind i sin afsluttende fase, hvilket har gjort turen til lufthavnen hurtigere for mange. Resultatet blev syvende måned i træk med tocifret vækst i Aarhus Airport - og denne gang med endnu en rekord.
Apollo tilføjer mere aktivitet i Aarhus Airport: Åbner ny rute og udvider sæsonen til Kreta9.7.2026 10:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejselysten blandt midt- og østjyderne fortsætter med at vokse, og det samme gør udbuddet fra Aarhus Airport. Næste sommer udvider Apollo sin aktivitet i lufthavnen markant. Rejsearrangøren lancerer en ny direkte rute til Ioannina, der giver mulighed for at opleve Albanien og det græske fastland. Samtidig udvides sæsonen for den populære rute til Kreta, som i 2027 vil strække sig fra juni til og med september. Billetterne er til salg allerede nu.
Rekordvækst og boom af pakkerejser: Flere feriemuligheder end nogensinde for midt- og østjyderne1.7.2026 14:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Midt- og østjyderne nyder lige nu fordelene af flere muligheder fra Aarhus Airport. Mens vejrudsigten igen er tilbage til det ustadige danske sommervejr, er der et historisk udbud af rejseoplevelser fra Aarhus Airport. Her melder Århus Charter, Apollo Rejser, Bravo Tours, Corendon, Detur, green2green, Loveholidays, Nazar, Neckermann Nordic, Solfaktor, Spies og TUI sig på banen med en række rejsemuligheder, der bringer midt- og østjyderne direkte til de helt solsikre destinationer.
Aarhus Airport forbedrede drift og indtjening i 2025 - og byder flere og flere rejsende velkommen30.6.2026 14:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Airport forbedrede i 2025 både drift og indtjening i tråd med forventningerne. De seneste års investeringer i terminal, infrastruktur og servicefaciliteter har styrket lufthavnens kommercielle grundlag - og bidraget til et øget antal passagerer og en forbedring af årets resultat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



