Vinterherberg for hjemløse i Aarhus åbner søndag

Blå Kors, Røde Kors, Folkekirken i Aarhus, Aarhus Kommune og Kirkens Korshær går igen i år sammen om at drive et vinterherberg for byens udenlandske hjemløse.
Som lovgivningen i øjeblikket er skruet sammen, må udenlandske hjemløse nemlig ikke benytte de almindelige overnatnings- og botilbud til hjemløse, selvom de opholder sig lovligt i landet.
"Det er en meget udsat gruppe af mennesker, som for de flestes vedkommende er kommet til landet for at arbejde, men hvor forskellige ting er gået galt undervejs," siger Søren Christensen, der er leder af vinterherberget.
Flere af de hjemløse er både fysisk og psykisk hårdt mærket af livet på gaden. Derfor er herbergets arbejde formentlig i sidste ende med til at redde liv.
"Det gør en utrolig stor forskel, at man véd, at man har et tørt, varmt og sikkert sted at sove om natten. Det giver meget mere overskud til at få mere styr på sit liv, finde arbejde, få lægehjælp og evt. også undersøge muligheden for at komme hjem til sit hjemland igen, hvis det er det, der er det bedste," forklarer Søren Christensen.
Brug for flere frivillige
Vinterherberget har brug for mange frivillige, for at det hele kan løbe rundt. Søren Christensen har derfor en indtrængende bøn til de aarhusianere, der har lyst og overskud til at hjælpe.
"Vi har virkelig brug for al den hjælp, vi kan få. Indtil videre er vi ikke nok frivillige til, at vi kan holde åbent hver nat, som vi gerne vil. Så jeg håber, at der kommer mange nye i løbet af den næste tid," siger Søren Christensen.
Vinterherberget, der holder til på Tage-Hansens Gade 18 i det gamle Amtssygehus, har åbent hver aften og nat fra kl. 20.30-8.00. Der er både brug for frivillige, der kan være der om aftenen, og frivillige, der kan være der om natten.
Er man interesseret i at give en hånd, kan man kontakte Søren Christensen på 29 10 93 03.
Velkommen til åbningsreception
Søndag den 20. november kl. 19.30 inviterer Aarhus Vinterherberg alle interesserede til åbningsreception.
Her vil rådmand Anders Winnerskjold og biskop Henrik Wigh-Poulsen officielt åbne herberget.
Billeder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Lidl og Blå Kors sikrer udsatte familier mad på bordet i julen17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter lukketid den 23. december henter frivillige fra Blå Kors Danmark overskudsmad i en række af Lidls butikker i hele landet. Gennem samarbejdet sikres det, at overskudsmad uddeles direkte til familier, der har ekstra brug for en håndsrækning i julen.
Blå Kors uddeler julehjælp til knap 11.000 familier16.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et rekordhøjt antal ansøgninger uddeler Blå Kors Danmark i år julehjælp til knap 11.000 familier.
10-års jubilæum for julelejr i Hillerød15.12.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
For 10. gang byder Blå Kors Danmark velkommen til årets julelejr i Hillerød mellem jul og nytår. Johanne Lind Alemu og Kirstine Primdahl Lorentsen har været med alle årene som frivillige, og for dem er det ikke rigtig jul uden julelejr.
Julelejre for udsatte børn for 10. gang: ”Det er en særlig oplevelse”15.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I år kan Blå Kors Danmark fejre 10-års jubilæum med julelejr i Silkeborg. Det kan lade sig gøre takket være frivillige som Rebekka Riis, der har gjort lejren til sin egen juletradition.
Værested byder på julemiddag for 100 gæster12.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Donation fra Spar Vest Fonden og lokal opbakning skaber julestemning og fællesskab for brugerne af Den Blå Viol i Skive.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
