Flere ladeparker på vej - nu også på Sjælland

Salget af elbiler stiger forsat. Derfor tog Vejdirektoratet i september hul på opgaven med at udbygge landets ladeinfrastruktur.
Første spadestik blev taget på Fyn på rasteplads Lillebælt Syd, og nu er turen kommet til Sydsjælland, hvor rastepladserne Tappernøje Øst og Vest hver får 12 lynladepladser til elbiler.
Derudover etablerer Vejdirektoratet ti nye parkeringspladser til lastbiler på Tappernøje Øst til gavn for de mange lastbilchauffører, der har brug for et hvil i ny og næ.
Projektleder Charlotte Veiss-Pedersen, Vejdirektoratet, siger:
”Vi er i fuld gang med at udvide vores rastepladser langs motorvejene. Der skal være plads til, at lastbilchauffører kan overholde deres køre- og hviletider, og så skal de mange nye elbilister trygt kunne køre ud på de længere ture - vel vidende at de kan lade op på vejen. Ladeparkerne på Tappernøje bliver indrettet, så man nemt og hurtigt kan finde en ledig ladestander og uden problemer kan få sig placeret rigtigt i forhold til ladestikket på bilen”.
Når der skal lades op, skal der også være plads til de køretøjer, der fylder lidt mere. Ladeparkerne vil derfor have båse til for eksempel varevogne, biler med campingvogne og trailere. På den måde har alle elbilister mulighed for at komme forbi og fylde strøm på bilen.
Med fokus på bæredygtighed etablerer Vejdirektoratet overdækninger med solceller på taget.
Hurtig opladning med lynladere
Lynladerne, som bliver installeret på rastepladserne, har en maksimal effekt på 300 kW, hvilket gør dem i stand til at oplade en elbil til 80 procent på 30 til 40 minutter – afhængig af biltypen. På sigt kan en opladning ske endnu hurtigere, da der er fuld gang i udviklingen af batterier på verdensplan.
Det er ladeoperatøren Cirkle K Danmark A/S, der har vundet udbuddet om at drive de 24 lynladere på Tappernøje-rastepladserne. De forventes alle at stå klar til brug i foråret 2023.
Parkeringspladserne til lastbiler forventes ligeledes at være færdige til foråret 2023.
Kontakter
Charlotte Veiss-PedersenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 08cwr@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Kom til informationsmøde om Midtjyske Motorvej Klode Mølle - Løvel vest om Viborg18.12.2025 13:57:10 CET | Pressemeddelelse
Efter Folketingets vedtagelse af anlægsloven for Midtjyske Motorvej inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om den kommende strækning fra Klode Mølle til Løvel vest om Viborg torsdag den 29. januar 2026 klokken 13 og 17.
Sjældent specialkøretøj indtager Limfjorden18.12.2025 10:22:38 CET | Pressemeddelelse
Et helt særligt køretøj bliver i starten af 2026 taget i brug i Limfjorden. Vejdirektoratet gennemfører geotekniske undersøgelser på lavt vand med hjælp fra en avanceret amfibieboremaskine – et stykke specialudstyr, der kun findes ganske få af i verden.
Slutspurt på den nye Storstrømsbro18.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye Storstrømsbro ser færdig ud. Men der udestår endnu nogle væsentlige færdiggørelsesarbejder, inden broen kan åbne for trafik. Broen forventes ibrugtaget i februar 2026.
Midtjylland får et markant ladeboost18.12.2025 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2026 kan elbilister i Midtjylland se frem til nemmere og hurtigere opladning. Vejdirektoratet åbner seks nye ladeparker ved rastepladserne Ejer Bavnehøj, Blankhøj/Pedersminde og Gudenå – alle placeret langs motorvejen, så elbilisterne slipper for besværlige omveje.
Stærkt løft til elbilister i Syd- og Sønderjylland18.12.2025 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
I 2026 får både pendlere, turister og grænserejsende markant bedre muligheder for hurtig opladning – direkte ved motorvejen. Vejdirektoratet sætter strøm til otte nye ladeparker ved rastepladserne Frøslev, Ustrup, Harte og Skærup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
