Blå Kors Danmark

190.000 kr. sikrer fortsat hjælp til udsatte familier i Holbæk

Del
Familienetværket Holbæk, der drives i samarbejde mellem Blå Kors og Holbæk Frikirke, har modtaget en bevilling fra Socialstyrelsen, som gør det muligt at fortsætte og udvikle arbejdet blandt trængte familier lokalt i Holbæk.
Familienetværket Holbæk, der drives af Blå Kors og Holbæk Frikirke, hjælper trængte familier i Holbæk. Foto: Jens Peter Engedal.
Familienetværket Holbæk, der drives af Blå Kors og Holbæk Frikirke, hjælper trængte familier i Holbæk. Foto: Jens Peter Engedal.

Familienetværket Holbæk har modtaget 190.000 kr. i støtte fra Socialstyrelsens pulje til støtte af frivilligt socialt arbejde.

I Familienetværket Holbæk, der er et samarbejde mellem Blå Kors Danmark og Holbæk Frikirke, kommer der familier og enlige, der af den ene eller anden årsag er pressede i hverdagen. Det kan være sygdom, fattigdom, misbrugsproblemer, ensomhed eller noget helt andet. Fælles er ønsket om og behovet for et godt fællesskab.

Familienetværket drives primært at frivillige medarbejdere, og derfor kommer støtten på de 190.000 kr. også til at gøre en stor forskel.

”Vi er utroligt taknemmelige. Det betyder, at vi fortsat kan række ud og tilbyde fællesskab, aktiviteter for børn, livsmestringsindhold for forældre og enlige og ikke mindst et dejligt gratis måltid mad. Med de udfordringer mange trængte familier og enlige oplever for tiden, er støtten derfor kærkommen for mange familier i vores nærområde,” siger Majbrit Strange, der er leder af Familienetværket Holbæk.

Fællesskabet gør en forskel

I Familienetværket Holbæk har de fokus på det gode fællesskab med plads til alle, hvor man både har mulighed for at snakke og blive hørt, og hvor man også kan få hælp til hverdagens udfordringer.

"I Familienetværket deler vi liv med hinanden og hjælper hinanden. Nogle gange giver vi også praktisk hjælp, hvis der er et særligt behov for det. Men ellers er det i høj grad bare det at være en del af et fællesskab, hvor man bliver set og hørt og føler sig forstået og værdsat, der måske gør den største forskel," siger Majbrit Strange.

Også hos Blå Kors Danmarks generalsekretær Christian Bjerre er der glæde over bevillingen fra Socialstyrelsen.

"Vi har rigtig gode erfaringer med, at vores familienetværk rækker ud til mange udsatte mennesker i nærområdet og tilbyder et godt netværk og ofte også konkret hjælp til udfordringer i hverdagen, derfor er vi meget glade for bevillingen, som giver os mulighed for fortsat at hjælpe sårbare familier og enlige på Frederiksberg," siger Christian Bjerre.

Familienetværket mødes torsdag i ulige uger fra kl. 15.30-18.45 i caféen i Holbæk Frikirke på Vandtårnsvej 1 i Holbæk.

Der er gratis at komme i familienetværket, og der er altid gratis fællesspisning og gratis aktiviteter.

Der kommer ca. 35 deltagere hver gang.

Kontakter

Majbrit Strange, projektleder i Familienetværket Holbæk, 30 60 12 03
Simon Thidemann, kommunikationsmedarbejder Blå Kors Danmark, 61 69 27 79

Billeder

Familienetværket Holbæk, der drives af Blå Kors og Holbæk Frikirke, hjælper trængte familier i Holbæk. Foto: Jens Peter Engedal.
Familienetværket Holbæk, der drives af Blå Kors og Holbæk Frikirke, hjælper trængte familier i Holbæk. Foto: Jens Peter Engedal.
Download

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Blå Kors Danmark
Aarhusvej 7
7120 Vejle Ø

86811500http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye