Historisk stor interesse for julelejre

Når helligdagene er ovre, drager børn og unge fra hele landet afsted på lejrtur, hvor der venter dem fire dage med fællesskab, hygge og nye venskaber.
Børnene kommer blandt andet fra familier med alkohol- og rusmiddelproblemer, fattigdom, psykisk sygdom og andre sociale problemer inde på livet. For dem er ferielejrene et pusterum.
Det pusterum er der i år ekstrastort brug for. Hos Blå Kors Danmark har man fået mange telefonopkald og mails fra både familier og sagsbehandlere i kommunerne, som har børn, der har brug for at komme på ferielejr.
Derfor kan man også allerede nu melde om fuldt bookede ferielejre.
"Det er gået historisk hurtigt med at få lejrene fyldt, og vi har endda oprettet flere pladser for at imødekomme de mange henvendelser. De sagsbehandlere, jeg har talt med, fortæller, at mange familier oplever, at pengene er små til jul, og derfor er lejrene en god mulighed for at give ens børn en god oplevelse," siger Sandra Trampedach Junget, som er projektleder for Blå Kors Danmarks ferielejre.
På julelejrene får børn og unge nye venskaber og oplever sig som en del af et fællesskab. Samtidig er der kompetente og omsorgsfulde voksne, der både har tid og lyst til at hygge, snakke og lytte, og som er godt klædt på til at tage hånd om de udfordringer, deltagerne kan have med i bagagen.
I år afholder Blå Kors Danmark julelejre i Hillerød, Kolding og Ans nær Silkeborg og er for børn og unge i alderen 7 til 20 år. Ferielejrene arrangeres af frivillige voksne.
Udover interessen for julelejre, har Blå Kors Danmark også oplevet stor interesse for julehjælp, hvor over 12.000 familier har søgt om hjælp til mad og gaver.
Kontakter
Sandra Trampedach JungetProjektleder for Blå Kors Ferielejre
Tlf:61 24 14 60stj@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Lidl og Blå Kors sikrer udsatte familier mad på bordet i julen17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter lukketid den 23. december henter frivillige fra Blå Kors Danmark overskudsmad i en række af Lidls butikker i hele landet. Gennem samarbejdet sikres det, at overskudsmad uddeles direkte til familier, der har ekstra brug for en håndsrækning i julen.
Blå Kors uddeler julehjælp til knap 11.000 familier16.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et rekordhøjt antal ansøgninger uddeler Blå Kors Danmark i år julehjælp til knap 11.000 familier.
10-års jubilæum for julelejr i Hillerød15.12.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
For 10. gang byder Blå Kors Danmark velkommen til årets julelejr i Hillerød mellem jul og nytår. Johanne Lind Alemu og Kirstine Primdahl Lorentsen har været med alle årene som frivillige, og for dem er det ikke rigtig jul uden julelejr.
Julelejre for udsatte børn for 10. gang: ”Det er en særlig oplevelse”15.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I år kan Blå Kors Danmark fejre 10-års jubilæum med julelejr i Silkeborg. Det kan lade sig gøre takket være frivillige som Rebekka Riis, der har gjort lejren til sin egen juletradition.
Værested byder på julemiddag for 100 gæster12.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Donation fra Spar Vest Fonden og lokal opbakning skaber julestemning og fællesskab for brugerne af Den Blå Viol i Skive.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
