Odense Sport & Event

REBOOT: Nyt, ambitiøst bæredygtighedsevent på Odense Congress Center

Del
Et helt nyt bæredygtighedsevent løber af stablen på Odense Congres Center den 29.-30. november 2023. Eventet hedder REBOOT og hjælper danske virksomheder med at flytte deres forretning i en mere bæredygtig retning via konkrete redskaber, viden, produkter, rådgivning og partnerskaber. Tiltaget bakkes op af Odense Klimapartnerskab med flere stærke aktører.

Miljø, klima og bæredygtighed fylder stadig mere for det danske erhvervsliv. Det kan dog være svært for både små og store virksomheder at navigere i landskabet mellem reglementer, certificeringer, lovkrav og ikke mindst muligheder, når det kommer til grønnere tiltag i deres forretning.  

Den 29.-30. november 2023 bliver alt dette en hel del nemmere. Odense Congress Center løfter nemlig i dag sløret for et nyt bæredygtighedsevent, der har fået navnet REBOOT.  

- REBOOT er et helt nyt business-to-business-event, og ét af de første af sin art her i landet. På REBOOT kan de danske virksomheder få viden og overblik, se konkrete produkter og modtage skræddersyet rådgivning, som hjælper dem med at påbegynde eller komme videre med den bæredygtige omstilling, siger Katarina Fruerlund Deylami, Business Unit Manager hos Odense Congress Center.  

Flere og flere krav til virksomheder 
REBOOT er blandt andet opstået som en del af Odense Congress Centers egen søgen efter mere bæredygtige tiltag.

- Vi driver en kommerciel forretning, så ligesom andre virksomheder skal vi kunne tjene penge på de løsninger, vi udbyder. Samtidig kommer der flere og flere forventninger fra kunderne, samarbejdspartnere og vores medarbejdere for ikke at tale om de allerede gældende restriktioner og den nye EU-lovgivning, der lander lige om lidt. Alt det skal vi forholde os til, så vi også kan være konkurrencedygtige i fremtiden, fortæller Morten Ihlow, Messe- & Eventchef hos Odense Congress Center. Han fortsætter: 

- Med vores nye event, REBOOT, sigter vi efter at gøre det meget nemmere at få en bæredygtig bundlinje. Netop kombinationen af bæredygtighed og det økonomiske fokus ser vi som en afgørende del af bestræbelserne på at få økonomi og omtanke for planeten til at gå hånd-i-hånd.  

 Derudover er Odense ifølge Morten Ihlow det helt rette sted at placere et event som REBOOT.

 - Vi sigter efter at få Odense til at stå tydeligt frem på det bæredygtige landkort, og vores nye event passer perfekt sammen med byens ambitiøse målsætning om at være den danske klimaby nummer ét.

Odense Klimapartnerskab bakker op 
Det nye event bliver da også bakket op af Odense Klimapartnerskab. Odense Klimapartnerskab er et partnerskab mellem store virksomheder og det offentlige. Her sidder 3C Groups, Universal Robots, Energi Fyn, H. J. Hansen, Jysk Fynske Medier, Syddansk Universitet, Odense Havn, Fjernvarme Fyn, Odense Renovation og Odense Kommune.

Syddansk Universitet, Odense Renovation, og Fjernvarme Fyn indgår således alle i REBOOTs advisory board, hvor den fjerde partner, Royal Unibrew også har plads.

Praktisk 
REBOOT bliver afholdt første gang den 29.-30. november 2023, og virksomheder, der udbyder produkter, løsninger, rådgivning og i det hele taget et mere bæredygtigt alternativ, kan allerede nu købe en stand. Se mere på hjemmesiden www.reboot-event.dk

Kontakter

Morten Ihlow
Messe & Eventchef
Odense Congress Center
Tlf.: 2170 9145
Mail: moih@occ.dk


Katarina Deylami
Business Unit Manager
Odense Congress Center
Tlf.: 6139 4880
Mail: kfd@ose.dk

Billeder

Links

Information om Odense Sport & Event

Odense Sport & Event
Odense Sport & Event
Ørbækvej 350
5220 Odense SØ

+45 70 22 18 87https://ose.dk/

Odense Sport & Event (OS&E) blev stiftet i 2006 som en fusion mellem Odense Congress Center A/S og Odense Boldklub A/S, og er løbende vokset med tilføjelsen af flere andre forretningsben. Koncernens mission er at begejstre gennem oplevelser, og visionen stræber efter at være den foretrukne udbyder af oplevelser. Kort sagt: syddanskernes hovedleverandør af unikke øjeblikke.

Derfor tilbyder OS&E en bred palette af ydelser inden for oplevelsesindustrien. Foruden Odense Congress Center og Odense Boldklub er også Live Culture, Smag&Smil, Hotel Odense, Hotel Odeon, Stella Maris og Odense Eventyr Golf en del af Odense Sport & Event. Således leverer koncernen hvert år messer, konferencer, topfodbold, koncerter og meget mere til flere end 700.000 mennesker.

Følg pressemeddelelser fra Odense Sport & Event

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Odense Sport & Event

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye