Energikrise: Hjælpende hånd på vej til Sjællandske produktionsvirksomheder

- Vi kan desværre ikke gøre noget ved energipriserne lige nu. Men vi kan prøve at hjælpe vores sjællandske produktionsvirksomheder gennem de nye energiudfordringer. Flere virksomheder oplever en mangedobling af deres månedlige energiregning, og det kan koste virksomheder livet, fortæller direktør i Erhvervshus Mads Váczy Kragh.
Erhvervshus Sjælland har indgået aftale med Andel Energi, hvor Andels Energirådgivere helt uvildigt gennemgår en produktionsvirksomhed og sender en plan for, hvordan der kan spares penge på kort sigt.
- Vi møder mange virksomheder, som kæmper lige nu. Og en af udfordringer er en energiregning, som der simpelthen ikke er fortjeneste til at dække. Men der kan hentes rigtig meget ved at optimere energiforbruget. Det kan være at skrue ned for varmen, men også styring af lys, timing af brugen af energitunge maskiner og meget andet. Men man skal vide, hvad der kan gøres, og hvad der kan betale sig. Lige der har vi nu eksperterne, der kan hjælpe, fortæller Mads Váczy Kragh.
Produktionsvirksomhederne skal selv betale 500 kr. for energigennemgangen. De får en gennemgang og en dialog med en fagperson, som kan giver konkrete svar og en plan for, hvad der giver bedst mening at kigge videre på som virksomhed. Efter besøget får man desuden et onlinemøde, hvor man kan stille yderligere spørgsmål. Tilbuddet er unikt og kun for region Sjælland.
- Vi har prioriteret at kunne tilbyde noget 1-1 til de virksomheder, der har produktion på den ene eller anden vis. Særligt fordi de typisk har en stor energiudfordring, som udfordrer deres evne til at konkurrere. Vi har et begrænset antal forløb, så man skal melde sig på banen hurtigst muligt, og så rykker vi ud, fortæller Mads Váczy Kragh.
Også tilbud på vej til detailhandlen
En af de brancher, som også er særligt udfordret fra flere sider, er detailhandlen. Også her er der en hjælpende hånd på vej flere steder.
- Vi har et kollektivt tilbud til detailhandlen, som vi laver i samarbejde med flere af kommunerne. Pointen er, at vi laver en energigennemgang i én butik, og så får andre butikker lov at komme med rundt. På den måde får vi mest mulig konkret viden til flest muligt i en branche, som lider lige nu, fortæller erhvervshusdirektøren.
Tilbuddet til detailhandlen arrangeres lokalt i samarbejde med kommunerne og vil poppe op flere steder rundt i regionen hos den lokale erhvervsservice.
- Energikrisen er svær at håndtere, og vi kan ikke løse alt for alle. Men vi vil gerne gøre vores, så flest muligt får viden og vejledning om, hvordan de kan håndtere det. For der er ikke noget, der tyder på, at der bliver billigt at bruge energi lige foreløbigt. Og det kan have store konsekvenser for vores erhvervsliv, fortæller Mads Kragh.
Midlerne til tilbuddet om energikortlægning kommer fra SMV:PRO, som er finansieret af EU’ regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Kontakt
Direktør Mads Váczy Kragh, Erhvervshus Sjælland, telefon 41 99 98 00.
Kontakter
Frederik FaurbyKommunikations- og pressechef
Tlf:51 34 43 77ffa@ehsj.dkBilleder
Links
Information om Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Er din virksomhed klar til det uventede?14.5.2025 06:19:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danske virksomheder vil blive ramt af uforudsete kriser – spørgsmålet er kun hvornår. Gennem et nyt forløb kan små og mellemstore virksomheder få op til 50 % i tilskud til rådgivning til at udvikle en solid sikkerheds- og kriseberedskabsplan, der kan hjælpe med at fremtidssikre mod alt fra hackerangreb og krig til toldmure og naturkatastrofer, så de står stærkere i en omskiftelig verden.
Flere kurser på vej: SMV'er får starthjælp til deres grønne regnskaber10.4.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Der er konkrete økonomiske gevinster at hente for virksomheder, som har styr på deres CO2-regnskab og ESG-dokumentation. Kurserne fra Erhvervsfyrtårn Femern gør det nemmere for små og mellemstore virksomheder at komme i gang med den grønne afrapportering.
1,5 mio. kr. til kickstart af eksport for sjællandske virksomheder11.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
D. 24. marts åbner den næste pulje i SMV:Eksport, som er særligt til virksomheder i Region Sjælland. Her kan man få op til 150.000 kr. i tilskud til en privat rådgiver inden for eksport. Puljen er en af de sidste i denne omgang, så det er med at holde sig til, siger Hendrik Staack, forretningsudvikler i Erhvervshus Sjælland.
Hauberg Technique tager dansk brandteknologi til det globale marked3.2.2025 07:30:00 CET | Nyhed
Brandslukning kan blive mere effektiv og sikker gennem de rette teknologier. Det mener Hauberg Technique i Haslev. Snart er de klar med en helt ny brandslukningsløsning og store ambitioner på det globale marked.
Nyt IT-system tidobler resultatet hos SR Hydraulik Service på blot et år16.1.2025 08:00:00 CET | Nyhed
Da SR Hydraulik Service fik vokseværk, blev det sværere for Simon Rasmussen at følge med de administrative opgaver, og ordrer blev ikke faktureret korrekt. Men med et digitalt løft og de rette systemer er virksomheden i dag mere effektiv end nogensinde før. Og det ses tydeligt på bundlinjen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum