Kom til gammeldags jul på Færgegården og mærk juletraditionernes historie
18.11.2022 11:09:00 CET | ROMU | Pressemeddelelse

Julen er traditionsrig. Den er fyldt med ritualer og særlige skikke, som gentages år efter år. Sådan har man altid gjort. Eller har man…?
Mange af julens traditioner er faktisk ikke så gamle, som man skulle tro. De er et sammensurium af skikke fra mange forskellige tider og ligeså mange forskellige steder, og de er altid under forandring.
Til Jul på Færgegården kan du give dig i kast med kreative udfoldelser og samtidig få noget at vide om traditionerne bag:
”Julen er en ganske særlig højtid, fyldt med nye, gamle og mærkværdige traditioner. Vores gæster kan få en skæg og anderledes juleoplevelse, når vi sammen skal gå på opdagelse i, hvordan julen har føltes, duftet og smagt før i tiden, og måske blive klogere på, hvor nogle af traditionerne kommer fra,” fortæller Maja Kvamm, projektleder på Færgegården.
...siden skal det spises
Du kan for eksempel lave et kalenderlys, som man gjorde for næsten 100 år siden. Det kræver snilde og tålmodighed, men resultatet bliver både smukt og personligt. Du kan også lave gardinringsnisser, rosinmænd eller tage på jagt efter gårdbonissen. Og så kan du selvfølgelig smage på historien om julen og være med til at lave smagsprøver på ægte gammeldags æbleskiver i en gryde over bålstedet – med rigtige æbler i!
Sidst men ikke mindst kan du mærke adrenalinsuset i maven, når det begge dage går løs med juletræsplyndring! Når startskuddet lyder kl. 11.30, er der blot 15 sekunder til at ribbe et smukt pyntet juletræ for al dets velsmagende pynt. For først skal træet vises - og siden skal det så sandelig også spises!
Igen i år vil De blå spejdere, Grevinde Danner Gruppe fra Jægerspris have deres hyggelige juletræssalg på gårdspladsen, og de vil stå for salg af æbleskiver og varme drikke.
Program
Alle dage 11-15:
- Lav dit eget kalenderlys
- Lav historisk julepynt
- Smag på julens historie
- Jagten på gårdbonissen
- Juletræssalg
- Salg af gløgg og æbleskiver
Plyndring af juletræ: begge dage kl. 11.30
Søndag den 11. december klokken 13.00-13.30 spiller Frederikssund Musikskole julen ind.
Tid, pris og sted
Lørdag d. 10. og søndag d. 11. december kl. 11.00-15.00
Gratis 0-18 år, 50 kr. for voksne (+billetgebyr)
Billet bestilling nødvendig. Købes/bestilles via billetto.dk
Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris
Nøgleord
Kontakter
Maja KvammFrederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, Tadre Mølle
Tlf:+45 21 51 73 21majakv@romu.dkBilleder



Links
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Fond giver fem millioner til at styrke sårbare børn og unges møde med kulturarven3.3.2026 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.
Musik, mod og fællesskab: Rockmuseet markerer kvindernes internationale kampdag med tre stærke arrangementer2.3.2026 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Dicte og A Mess er to af navnene på programmet, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i marts sætter fokus på kvindelige stemmer, rollemodeller og fællesskaber i musikbranchen.
Cobe vinder konkurrence om Roskilde Domkirke Verdensarvscenter5.2.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der skal stå i spidsen for at omdanne dele af Det Kongelige Palæ i Roskilde til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe vandt udbuddet med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske bygninger til et moderne besøgscenter.
Fest, fræs og fastelavn - ROMU holder endnu mere åbent i vinterferien27.1.2026 09:15:44 CET | Pressemeddelelse
Museumsorganisationen ROMU slår dørene op for museumsoplevelser i både uge 7 og 8 - uanset kommune. De åbne museer byder også på familieaktiviteter med alt fra racerskole til skattejagt om ”Kongegravens hemmeligheder”, fra popfest og fastelavn til leg med lys og mørke. Det meste i begge uger.
Kæmpestor måne får verdenspremiere til Lysfesten i Roskilde8.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lysfesten i Roskilde byder på en vaskeægte verdenspremiere, når kunstner Maj D præsenterer værket One Moon. Den store, glitrende måne er lavet af genbrugsmaterialer, som bidrager til kunstværket med hver deres historie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

