Dansk håndboldstjerne bliver ambassadør for MIIEGO
MIIEGO løber kontra og indgår samarbejde med Rasmus Lauge.
Dedikation, talent og benhårdt arbejde - kombineret med et solidt dansk udgangspunkt og et internationalt mindset, så har du et godt afsæt for at komme langt her i verden.
Ovenstående er en kort opsummering af de ord, der falder Rasmus Lauge ind, når han skal beskrive, hvordan karrieren har formet sig. Ord der på samme tid også kan beskrive den tilgang, det danske lydbrand MIIEGO har haft på sin vækstrejse med fokus på udvikling af audioprodukter til en aktiv livsstil.
Derfor glæder både Rasmus Lauge og MIIEGO sig over håndboldstjernens nye rolle som brandambassadør for MIIEGO, hvor han bliver ansigtet på flere kampagner den kommende tid, frem mod herrernes håndbold-VM i Sverige og Polen i januar 2023.
”Vi er stolte over at præsentere Rasmus Lauge som ambassadør for MIIEGO, og vi ser det som et perfekt match. Ikke kun på grund af Rasmus Lauges evner på håndboldbanen og hans fremtrædende rolle i sin klub, Telekom Veszprém og det danske herrelandshold. Det er i lige så høj grad fordi hans personlige værdier matcher vores,” fortæller MIIEGOs CCO, Michael Panduro, og fortsætter:
”Vi tror grundlæggende på, at man kun kan være en god ambassadør for et brand, hvis man også selv oprigtigt kan lide produkterne. Det kan Rasmus. Særligt de helt nye MiiBUDS PLAY earbuds fra MIIEGO som taler til både sports- og livsstilssegmentet.”
God lyd skærper koncentrationen
Michael Panduro understreger samtidig, at MIIEGOs kompromisløse produkttilgang med baggrund i højkvalitetslyd og optimal komfort også har spillet en rolle i matchet, fordi Rasmus Lauge bruger lyd som en vigtig del af sin træning i dagligdagen og ligeledes som mental forberedelse til kamp. ”Rasmus’ beskrivelse af hvordan han er nået til hvor han er i dag, matcher meget godt MIIEGOs egen tilgang; Kompromisløshed og fokuseret indsats på design, lyd og kvalitet”
”Jeg bruger lyd til træning og for at bringe mig selv ”in the zone”. For mig er lyd motiverende og et beat og god lyd kan få mig til at udholde selv de lange træningspas. At lytte til musik, imens jeg træner er for mig vigtigt. Både for den åbenlyse motivation, men ligesom for mange andre, for at glemme smerten og pushe på når det er hårdest. Og valget af MIIEGO som brand er kort og godt fordi det er det der lyder bedst og sidder bedst” fortæller Rasmus Lauge om sin baggrund for at teame op med et dedikeret sports- og lydbrand.
Samarbejde skal øge kendskab til MIIEGO-brandet
Aftalen med Rasmus Lauge har primært det formål, at flere skal lære brandet MIIEGO at kende. Vide mere præcist hvad det danske audiobrand MIIEGO står for, og hvad man kan forvente af virksomhedens produkter. Både i Danmark men også uden for landets grænser. Derudover er Rasmus allerede blevet så stor fan og hyppig bruger af flere af MIIEGO-produkterne, at det også er oplagt at bruge det i mere klassisk fokuseret konverteringsmarkedsføring.
”Vi forventer os meget af samarbejdet og glæder os over, at MIIEGO er blevet en stærk og markant ambassadør rigere. Vi har i forvejen mere end 100 fantastiske brandambassadører på #teammiiego. Alle med en passion for aktiv livsstil og ønske om ekstraordinær god lyd- og komfort. Så Rasmus er en blandt mange, og skal selvfølgelig også spille sig på holdet hos os, vi har trods alt vundet flere priser end ham - endnu” udtaler CCO, Michael Panduro med et smil.
Hvad lytter Rasmus til
Og hvad er der så på playlisten hos en af Danmarks største håndboldstjerner?
Jo, der er såmænd en god blanding af gamle klassikere og nutidige hits. Kombineret med et par børnesange der også har fundet vej til listen grundet Rasmus Lauges to børn Noah og Freja, og ikke fordi det er det, Rasmus Lauge normalt forbinder med at gå ”in the zone”, før en vigtig håndboldkamp.
Men efter en lille udrensning i Rasmus’ playliste stod der følgende top 5 sange tilbage:
1: Higher Power – Coldplay
2: Alle skuffer over tid – Minds of 99
3: Sun Flower – Post Malone
4: Power – Kanye West
5: Funeral – Lukas Graham
Fakta om Rasmus Lauge og MIIEGO
MIIEGO
- Dansk audiobrand – grundlagt i 2010. Hovedkontor i Århus.
- Specialiseret i trådløs lyd til en aktiv livsstil
- Vundet flere priser og udmærkelser;
- ISPO-vinder – ”Verdens bedste høretelefoner”
- iForm testvinder – ”Bedst i test”
- RUNNERS WORLD – ”Editors choice” & ”Best Value”
- Women’s Running – ”Test winner”
- Red Dot Award – ”Design award”
- European Product Design Award
- Medlem af Danish Sound Cluster
- Navnet MIIEGO betyder ”me” on-the-go med god musik i ørene.
Rasmus Lauge
- Født i Randers, 20. juni. 1991.
- Gift med Sabrina, med hvem han har 2 børn; Freja på 5 år og Noah på 3 år.
- Klubber i sin karriere:
- Bjerringbro FH (ungdomsspiller)
- Bjerringbro-Silkeborg
- THW Kiel
- SG Flensburg-Handewitt
- Telekom Veszprém KC
- Har spillet 141 landskampe for Danmark og scoret 353 mål
- Medaljeoversigt:
- Danmark
- EM-guldvinder 2012
- VM-sølvvinder 2013
- EM-sølvvinder 2014
- VM-guldvinder 2019
- EM -bronzevinder 2022
- Tysk mester 4 gange
- Ungarsk mester 1 gang
- MVP i Bundesligaen 2018/2019
- Danmark
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.
Kontakter
Michael Panduro Lauge
Tlf:28 51 83 42mpl@miiego.comBilleder
Links
Information om Miiego A/S
Sintrupvej 2
8220 Brabrand
Følg pressemeddelelser fra Miiego A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.