Fast afløserkorps sparer tusindvis af eksterne vikartimer
VIDEO: Lars Berg, 54 år, er startet på Social- og Sundhedsassistent-uddannelsen i Esbjerg efter, at han har prøvet kræfter med ældreplejen som afløser på plejecentret Hybenbo i Årre.
ÆLDREPLEJE
Op mod 1.000 timer ugentlig.
Så meget er det lykkedes Varde Kommune at reducere antallet af timer hos eksterne vikarbureauer, efter kommunen har etableret et permanent afløserkorps på ældreområdet.
Først på året lå det ugentlige forbrug af eksterne vikarer på mellem 750 og 1.500 timer, mens forbruget nu ligger på mellem 200 og 400 timer om ugen.
Det faste afløserkorps betyder, at det i højere grad er de samme personer, som kommer hos de ældre i deres hjem. Det giver større tryghed og øget livskvalitet.
Fra akutberedskab til permanent afløserkorps
Afløserkorpset startede som et akutberedskab under coronakrisen. Her fik et højt sygefravær og stramme restriktioner Varde Kommune til at bede borgerne om hjælp.
Dengang meldte mere end 65 borgere sig, hvor de hjalp med alt fra praktik i køkkenet til omsorgsopgaver hos de ældre.
Flere afløsere har siden opnået fastansættelse eller er begyndt på en uddannelse inden for SOSU-faget. Den tendens er fortsat, og det faste afløserkorps er stadig et springbræt til ansættelser eller en uddannelse på sundhedsområdet.
Afløserne bliver oftest tilknyttet det samme plejecenter eller den samme enhed i hjemmeplejen for at give faste rammer i hverdagen for både afløserne og de ældre.
Derudover bliver alle afløsere tilbudt et systematisk oplæringsforløb.
Citater
Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune:
”Rekruttering i ældreplejen er en voksende samfundsmæssig udfordring, og det kalder på kreative løsninger. Afløserkorpset kan ikke løse udfordringen alene, men vi har både set eksempler på murere og postbude, som ikke tidligere har turdet at tage springet ind i omsorgsfaget, men som nu har valgt at gå denne vej. Dermed er afløserkorpset også med til at åbne nye døre for folk, der overvejer et karriereskifte.”
Tina Agergaard Hansen, formand for Udvalget for Social og Sundhed i Varde Kommune:
”Når vi har formået at sænke antallet af vikartimer hos eksterne bureauer, så skyldes det blandt andet etableringen af afløserkorpset, men også en fantastisk indsats fra vores faste personale. De har løbet hurtigt i lang tid. Alligevel har de overskud til at både at dække huller i vagtplanen og sikre, at afløserne bliver godt taget imod og oplært."
Fakta
- 50 (heraf otte faglærte) personer er lige nu i afløserkorpset.
- 24 er ansat som faste afløsere (udover de 50 personer i afløserkorpset).
- Otte personer er påbegyndt en SOSU-uddannelse.
- Otte personer bruger et sabbatår til at arbejde i ældreplejen.
- I september og oktober 2022 har afløserkorpset dækket 800 timer i ældreplejen.
Kontakter
Mads SørensenBorgmester i Varde Kommune (V)
Tlf:21 26 81 53masp@varde.dkTina Agergaard HansenFormand for Udvalget for Social og Sundhed i Varde Kommune
Tlf:51 70 17 00tiag@varde.dkSøren Toksvig JensenKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:61 63 98 01srej@varde.dkLinks
Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Direktør i Varde Kommune har fået nyt job24.4.2025 11:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Britta Boel stopper som direktør for Børn, Læring og Job for at blive direktør for Børn og Unge i Vejle Kommune. Konstituering af direktionen i Varde Kommune er på plads.
Lodsejere peger frivilligt på over 2.600 hektar til Den Grønne Trepart11.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Varde Kommune har lodsejere på få uger budt ind med yderligere 2.626 hektar jord til etablering af lavbundsprojekter. Næste skridt bliver at skabe sammenhæng mellem de udpegede arealer.
Varde Kommune konstituerer kommunaldirektør10.4.2025 16:49:11 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Varde Kommune har i dag konstitueret Karoline Klaksvig som kommunaldirektør. Det sker efter, at de har fulgt Økonomi- og Erhvervsudvalgets indstilling om at ophøre samarbejdet med Henning Haahr Pedersen.
Samarbejde med kommunaldirektør skal ophøre3.4.2025 09:16:31 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Varde Kommune har i dag besluttet at indstille til Byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Henning Haahr Pedersen skal ophøre.
Varde Kommune overtager driften af Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter fra 20262.4.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. januar 2026 overdrages driften af Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter fra Danske Diakonhjem til Varde Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum