Stor tilslutning til energitjek i handelsgaderne
10.11.2022 08:00:00 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse

De høje energipriser udfordrer alle, men særligt detailhandel og andre erhverv i gadeplan er udfordret, fordi de holder fysisk åbent i mange timer og er afhængige af lys i butikken for at tiltrække kunder. Netop gamle lyskilder er typisk en af de helt store strømslugere, så der er god økonomi i at skifte til moderne LED-lys, hvor det er muligt.
Kampagne fik hurtigt ben at gå på
For at hjælpe erhvervslivet på sporet, iværksatte Gladsaxe Kommune i oktober en kampagne med tilbud om energitjek i samarbejde med el-ingeniør og energikonsulent Dan Weibel. Formålet var at få klarhed over strømforbruget og sparemulighederne, og tilbuddet blev hurtigt taget godt imod. Inden for få uger gik kampagnen fra en god ide til en konkret screening af 25 virksomheder, hvoraf 11 inden for ganske kort tid vil modtage en rapport. Den vil pege på, hvad de kan ændre, hvad det vil koste og hvor hurtigt pengene kan tjenes hjem igen.
Erfaringerne fra de 11 beregninger vil efterfølgende også kunne ses på Gladsaxe Kommunes hjemmeside, så alle kan få inspiration til energieffektiviseringer.
Nogle er godt på vej, andre kan spare meget
Energitjekket har vist, at mange virksomheder i Gladsaxe allerede har fået gode energivaner. De har fx skiftet helt eller delvist til energivenligt lys og sat timere på, som automatisk slukker for lys og andre elektriske apparater.
De første besøg viser dog også, at der er store besparelser at hente for nogen. En tøjbutik med ca. 40 gamle lysstofrør i butikken og lige så mange i kælderen vil ifølge energikonsulenten kunne spare 70 procent på den samlede energiregning. Her vil omlægning til energivenlig belysning kunne tjene sig selv ind på under to år.
Allerede nu har tre andre kommuner fundet inspiration i tiltaget og vil også tilbyde energitjek til lokale erhvervsdrivende, så de kan spare energi og penge. Virksomheder, kommuner og andre, der gerne vil høre om kampagnen og se spareideer kan læse mere og finde kontaktoplysninger på gladsaxe.dk/energitjek-handelsgader
Kontakter
Kommunikationschef Ulla Baden: ulla.baden@gladsaxe.dk eller 22 76 56 22
Erhvervskonsulent Kirsten Voxtrup: kivope@gladsaxe.dk eller 20 12 20 24
Billeder

Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe må opgive planerne om skole og børnehus på Ringbogrunden19.3.2026 17:51:58 CET | Pressemeddelelse
Planerne om at bygge ny skole og nyt børnehus på Ringbogrunden i Bagsværd opgives som følge af skærpede støjgrænser til skolebyggerier og ændrede børnetal.
Københavns Kommune flytter borgere væk fra botilbuddet Granvej i Bagsværd11.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune flytter i alt mindst otte borgere med utryghedsskabende adfærd væk fra bostedet Granvej 12 i Bagsværd. Kommunen vil desuden ændre gradvist på beboersammensætningen.
Nye oplysninger får borgmestre til at udsætte borgermøde om bosted6.3.2026 12:53:30 CET | Pressemeddelelse
Nye oplysninger om beboere med alvorlige domme får borgmestre til at udsætte borgermøde til 16. april og i stedet mødes om at finde løsninger, der virker her og nu.
Stor succes med låne-elcykler til Gladsaxes borgere4.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
200 borgere i Gladsaxe har i to måneder fået stillet en elcykel til rådighed for at fremme grønne transportformer. Cyklingen har givet deltagerne bedre humør og mere energi, og efter prøveperioden cykler dobbelt så mange regelmæssigt.
Gladsaxe til transportministeren: Træk lovforslag om vejudvidelse af Ring 4 tilbage2.2.2026 12:55:57 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe siger klart nej til transportminister Thomas Danielsens lovforslag om en udvidelse af Ring 4 Nord, men ja til busbaner, hvor der er plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
