Risiko for lukning af bryggerier stiger
9.11.2022 14:48:29 CET | Bryggeriforeningen | Pressemeddelelse
Der tegner sig et dystert billede af situationen for de danske bryggerier i en medlemsundersøgelse foretaget af Bryggeriforeningen.
Næsten to ud af tre af de deltagende 36 bryggerier svarer, at der er risiko for, at de må lukke. Dermed er der i løbet af sommeren og efteråret blevet flere bryggerier, der føler sig truet af lukning – i juni 2022 tilkendegav lidt mindre end halvdelen af bryggerierne, at der var risiko for at måtte lukke. Under corona-krisen var frygten for at skulle dreje nøglen om langt lavere.
”Heldigvis svarer de fleste bryggerier, at risikoen er lille. Men vores medlemmers respons på undersøgelsen tyder på, at vi går ind i en vinter, som næppe alle mikrobryggerier overlever. De kæmper desværre ikke kun ligesom alle andre med de ekstreme priser på energi, men skal også betale mange gange normalprisen for råvarerne til ølbrygning. Og så sker dette på et tidspunkt, hvor mange bryggerier i forvejen er dybt i knæ på grund af corona-krisen, der lukkede for salget til barer og caféer i lange perioder”, siger direktør Nick Hækkerup fra Bryggeriforeningen.
Hele tre ud af fire medlemmer tilkendegiver, at den nuværende situation med meget høje energi- og råvarepriser er værre end under corona-nedlukningen. Hvert femte medlem mener, at den aktuelle situation er lige så slem som under coronaen, mens kun 6% finder, at corona-nedlukningen var værst.
For at klare sig igennem krisen har over halvdelen af Bryggeriforeningens medarbejdere enten fyret medarbejdere eller forventer at gøre det.
Den økonomiske situation for de danske bryggerier kan blive væsentligt forværret, såfremt Energistyrelsen gennemfører de to-timers lukninger af strømforsyningen, som kan blive en realitet, hvis Danmark mangler strøm i løbet af vinteren, eksempelvis som følge af en unormalt kold vinter og lange vindstille perioder. Kun ca. hvert fjerde bryggeri kan klare sig uden strømforsyning i dagtimerne i to timer eller længere.
---
Se venligst spørgsmål og svar herunder.
|
Hvor stor er risikoen for, at I må lukke virksomheden? |
|||
|
|
Juni 2022 |
|
Oktober 2022 |
|
Ingen |
52% |
36% |
|
|
Lille |
39% |
47% |
|
|
Middel |
6% |
14% |
|
|
Høj |
3% |
3% |
|
|
Meget høj |
0% |
0% |
|
|
I alt |
100% |
|
100% |
|
Er den aktuelle situation med høje energi- og råvarepriser værre end nedlukninger under Corona-krisen? |
||
|
Ja, den aktuelle situation er værst |
75% |
|
|
Nej, den aktuelle situation og Corona-nedlukn. var lige slemme |
19% |
|
|
Nej, Corona-nedlukningerne var værst |
6% |
|
|
I alt |
|
100% |
|
Har I afskediget eller forventer I at afskedige medarbejdere pga. stigende energi- og råvarepriser? |
||
|
Ja, 10% eller mere af de ansatte |
31% |
|
|
Ja, under 10% af de ansatte |
17% |
|
|
Nej |
53% |
|
|
I alt |
|
100% |
|
Hvor længe kan I klare jer uden strømforsyning i tidsrummet kl. 8-17 |
||
|
0 timer |
56% |
|
|
1 time |
17% |
|
|
2 timer |
8% |
|
|
4 timer |
11% |
|
|
9 timer |
8% |
|
|
I alt |
|
100% |
Nøgleord
Information om Bryggeriforeningen
BryggeriforeningenFaxehus, Gamle Carlsbergvej 16
1799 København V
7216 2424https://www.bryggeriforeningen.dk/
Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.
Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
EU-krav bliver dyrt for forbrugerne og lukker bryggerier – uden miljøgevinst18.3.2026 07:36:26 CET | Pressemeddelelse
Et krav fra EU om genpåfyldelige flasker koster flere milliarder kroner at opfylde, viser beregninger fra Bryggeriforeningen og detailhandlen. Det er penge, som de danske forbrugere kommer til at betale, og ifølge en analyse fra Teknologisk Institut uden at opnå nogen som helst miljø- og klimagevinster.
Alkoholfri øl fortsætter optur19.1.2026 11:39:18 CET | Pressemeddelelse
Vi drak 8% mere alkoholfri øl i Danmark i 2025 end året før. Salget er femdoblet siden 2014, viser indberetninger fra Bryggeriforeningens medlemmer.
Færre danske bryggerier8.1.2026 11:38:08 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danske bryggerier faldt i 2025 for tredje år i træk. Især bureaukrati og høje omkostninger presser små bryggerier. Men samtidig har paletten af forskellige øl næppe været større.
Danske EU-politikere kæmper for pantsystemet15.12.2025 09:38:48 CET | Pressemeddelelse
Det danske pant- og retursystem bliver undergravet af EU-krav om genpåfyldelige emballager, der vil lukke størstedelen af Danmarks mikrobryggerier.
Rekord i antal julebryg10.12.2025 10:45:29 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange forskellige julebryg at vælge imellem som denne jul. Desuden er paletten af julebryg i 2025 den mest farverige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum