B2B Auctions A/S vinder DI Vestsjællands Initiativpris 2022
8.11.2022 16:04:30 CET | DI Vestsjælland | Pressemeddelelse
Der er travlt i Jyderup både indenfor i bygningerne på Bødkervej 5 men også udenfor. For B2B Auctions A/S har så travlt med at formidle salg af brugt udstyr fra bl.a. forsvaret, Rigspolitiet, industri og landbrug, at der må nye faciliteter til. En ny stor solcelledækket lagerhal er ved at blive opført til de mange forskellige typer af brugt udstyr, som virksomheden sælger til nye brugere i stedet for, at det bliver skrottet eller sendt til ophug.
Det afspejler også, hvorfor DI Vestsjællands bestyrelse har valgt at give årets initiativpris til B2B Auctions A/S, hvor bæredygtige elementer påvirker hele forretningen. Solcellerne fra de eksisterende lagerhaller dækker allerede ca. 90 % af virksomhedens energiforbrug, og den kommende tilbygning er finansieret med grøn realkredit og lever op til kravene inden for nybyggeri.
Jan Bybjerg Pedersen, formand for DI Vestsjælland:
- B2B Auctions har en fremsynet forretningsmodel, hvor ressourcerne bliver brugt bedst muligt til gavn for kloden. Og i kombination med det driftsmæssige fokus på bæredygtighed vidner det om en virksomhed med en sund og innovativ tankegang. Den tilgang og det initiativ synes vi fortjener årets initiativpris.
Adm. direktør Gregers Hastrup er glad for at modtage prisen:
- Vi er meget glade og stolte over, at man fra Dansk Industri side har valgt B2Bauctions A/S som modtager af den lokale initiativpris 2022. Det er dejligt, at der bliver lagt mærke til de initiativer som vi løbende iværksætter. For som virksomhed har vi også et ansvar for at passe på vores klode og samtidig give de gode erfaringer videre til andre.
Om B2B Auctions A/S:
B2B Auctions A/S er beliggende i Jyderup i Holbæk Kommune og har 15 ansatte. Virksomheden er specialiseret i auktionssalg af overskudsmateriel fra blandt andet forsvaret, Rigspolitiet, diverse styrelser og industrivirksomheder.
B2B Auctions A/S er desuden med i UN Global Compact og tager også et ansvar for at skabe et aktivt lokalmiljø ved at lægge hus til arrangementer og invitere til debatter.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Jan Bybjerg Pedersen, formand DI Vestsjælland, tlf. 29 12 51 68
Gregers Hastrup, adm. direktør, B2B Auctions A/S, 70 25 14 14
Information om DI Vestsjælland
For yderligere information om DI Vestsjælland:
Konsulent Sigrid Wilbeck Hansen
Mail: siwi@di.dk
Tlf. 3377 3864
Sekretær Susanne Munk Jørgensen
Mail: sul@di.dk
Tlf. 3377 3924
Følg pressemeddelelser fra DI Vestsjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Vestsjælland
Virksomheder sender Ringsted to pladser frem2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De lokale virksomheder er mere tilfredse med dialogen med Ringsted Kommune, men efterlyser bedre hjælp til rekruttering og flere unge på erhvervsuddannelserne. Det viser Dansk Industris seneste måling af kommunernes erhvervsvenlighed.
Lokale virksomheder løfter Odsherred 17 pladser frem2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større tilfredshed med dialog, arbejdskraft og erhvervsuddannelser sender Odsherred 17 pladser frem i DI’s årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed.
Lokale virksomheder sender Kalundborg 20 pladser frem2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhederne i Kalundborg kvitterer for bedre dialog, stærkere indsats for arbejdskraft og øget erhvervsvenlighed. Det sender Kalundborg 20 pladser frem i DI’s årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed.
Erhvervsvenligheden tager et ordentligt dyk i Sorø2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhedernes tilfredshed falder på tværs af flere områder i DI’s årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed.
Erhvervsvenligheden stiger i Slagelse2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En effektiv sagsbehandling af byggetilladelser er en af de ting, som giver glade virksomheder i Slagelse. Det viser en ny måling af kommunernes erhvervsvenlighed, hvor Slagelse springer otte pladser frem. Godt gået og forsæt det gode arbejde, lyder det fra DI Vestsjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

