Busser og tog kører uændret i 2023 trods stigende udgifter
Udgifterne til at drive busser og tog er steget betydeligt, og samtidig mangler en del af passagererne at vende tilbage til både busser og tog ovenpå Covid-19. Det udfordrer økonomien i den kollektive trafik.
Men selv om det er blevet dyrere, kommer busser og tog i Region Sjælland i 2023 til at fortsætte på samme niveau som i 2022. I hvert fald den del af den kollektive transport, som regionen selv driver. Det har regionsrådet netop besluttet.
- Ved at fastholde samme serviceniveau som i 2022 skaber vi tryghed for borgerne. For den enkelte borger betyder det, at den bus eller det tog, du tager, også kører næste år. Det er vigtigt for sammenhængskraften i Region Sjælland, hvor vi har store geografiske afstande, og hvor flere borgere ikke har alting lige ved hoveddøren, at der er gode muligheder for kollektiv transport. For nogle er bussen eller toget for eksempel vigtig for, at de kan komme på arbejde, siger Christian Wedell-Neergaard, formand for Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde.
- En god kollektiv transport er også en vigtig del af den grønne omstilling, da det for borgerne kan være et grønnere alternativ til bilen. Da de færreste unge har erhvervsskolen eller gymnasiet liggende i baghaven, kan gode bus- og togforbindelser samtidig have en indflydelse på, hvor mange der får en uddannelse. Det er vigtigt at prioritere, siger Felex Pedersen, næstformand for Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde.
Regional prioritering kan ikke stå alene
Region Sjællands udgifter til den kollektive trafik for 2023 er forbundet med større usikkerhed end tidligere år på grund af stigende udgifter til energi, rente og lønninger. Derfor har politikerne nikket til at afsætte yderligere 23,4 millioner kroner i forhold til, hvad bus- og togdriften i regionen var budgetteret til i 2022.
Til sammenligning er regionens budgetterede udgifter til den kollektive transport steget med 9,6 millioner kroner fra 2020 til 2022.
På den lange bane kan det blive vanskeligt at holde hånden under den kollektive trafik, hvis udgifterne fortsætter med at stige. Blandt andet står Region Sjælland foran meget store og dyre investeringer, for eksempel til nye skinner og nye tog, hvis drift og kvalitet i den regionale togtrafik skal fremtidssikres.
Derfor er det vigtigt, at der også nationalt er fokus på den kollektive trafik.
- Vi er klar over, at omkostningerne stiger, og vi har nu prioriteret at skabe tryghed om den kollektive trafik i 2023. Men det er vigtigt for os, at vi får hjælp til de meget store investeringer til at fremtidssikre den kollektive trafik, blandt andet Østbanen. Det kræver mod og politisk prioritering, også nationalt, hvis vi skal gøre det attraktivt for borgerne at vælge den kollektive trafik, siger Christian Wedell-Neergaard.
Kontakter
Christian Wedell-Neergaard, formand for udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde, tlf. 40 15 22 23
Felex Pedersen, næstformand for udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde, tlf. 28 72 36 86
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
10 ekstra batteritog skal styrke den kollektive trafik i Region Sjælland6.5.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland har besluttet at udnytte en option på indkøb af yderligere 10 nye batteritog, som skal indsættes på Odsherredsbanen. Investeringen er en del af regionens strategi for grøn omstilling og styrkelse af det regionale hovednet.
Region Sjælland vil halvere CO₂-udledning inden 2035: Ny strategi sætter retning for et grønt sundhedsvæsen6.5.2025 17:45:56 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har netop vedtaget den nye, ambitiøse klimastrategi, Grøn Fremtid 2035, som sætter retning for den grønne omstilling i Region Sjælland. Målet er klart: CO₂-udledningen skal halveres inden 2035. Vejen derhen går via 2-årige klimahandleplaner, lokale grønne aftaler på tværs af regionens enheder og en ny klimastyringsmodel, der sikrer løbende opfølgning og effektmåling.
Ny forsøgsordning med Flextur Rabat giver billigere flexture6.5.2025 10:49:26 CEST | Pressemeddelelse
Op til 60 % rabat for fleksible rejsende. Region Sjælland afprøver i samarbejde med Guldborgsund og Lolland Kommune samt Movia nyt flexturkoncept, der skal give op til 60 % rabat for fleksible rejsende.
Ny direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland15.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Konstitueret direktør Karina Jensen fortsætter i stillingen som direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland.
Læge har ulovligt slået op i flere tusinde borgeres oplysninger9.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tusinde borgere har desværre været ofre for en læge, som på ulovlig vis har kigget i deres personoplysninger via den elektroniske patientjournal. Lægen er blevet politianmeldt og udelukket fra ansættelse i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, indtil en grundig undersøgelse af sagen er afsluttet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum