KA Pleje taber principiel sag i Højesteret: En atombombe under det frie valg
”Jeg er meget rystet over dommen. Den er en atombombe under de ældres valgfrihed”.
Sådan siger Karsten Høgild, direktør for branche- og arbejdsgiverforeningen KA Pleje, efter Højesteret i dag har omstødt en dom fra Vestre Landsret. Landsretsdommen konkluderede sidste år, at Brønderslev Kommune har underbetalt den private pleje- og omsorgsvirksomhed Blæksprutten, men Højesteret nående frem til den stikmodsatte konklusion.
”Vi tager naturligvis dommen til efterretning, men der er ingen tvivl om, at dommen får vidtrækkende konsekvenser for de ældres valgfrihed. Dommen betyder, at en kommune som Brønderslev har noget nær frit slag, når den skal beregne de timepriser, som de private leverandører skal afregnes med. Hvis vi skal sikre den valgfrihed, som mange ældre sætter pris på, skal vi have politikerne på banen – for godkendelsesmodellen, som vi kender den i dag, har spillet fallit. Det viser denne dom med al tydelighed,” siger Karsten Høgild og uddyber:
”Da fritvalgsordningen blev indført for 20 år siden, var formålet at skabe gennemsigtighed på ældreområdet, give de ældre valgfrihed og sikre en mere effektiv ældrepleje. Vi må bare konstatere, at dommen fra Højesteret er et stort tilbageslag i forhold til den intention,” siger han.
Vestre Landsret gav KA Pleje medhold i de principielle spørgsmål og dømte Brønderslev Kommune til at betale Blæksprutten fem millioner kroner i erstatning.
Landsretten slog fast, at en kommune skal kunne dokumentere sine timepriser, og det kunne Brønderslev Kommune ikke.
Landsretten slog fast, at en kommune er forpligtet til løbende at foretage en efterberegning af sine timeprisberegninger. Det har Brønderslev Kommune ikke gjort.
Landsretten slog fast, at en privat leverandør har ret til efterbetaling, når en kommune ikke har overholdt lovgivningen. Brønderslev Kommune påstod under sagen, at der ikke var ret til efterbetaling.
Højesteret nåede frem til den stikmodsatte konklusion på alle tre punkter, og nu skal Blæksprutten tilbagebetale beløbet, man fik tilkendt i Landsretten.
Kontakter
Karsten HøgildDirektørKA og KA Pleje
Tlf:40403356Tlf:40403356karsten@ka.dkSøren Ploug Lilmoes
Tlf:26 422 648soren@ka.dkInformation om Arbejdsgiverforeningen KA
Vi står på spring for at hjælpe Danmarks små og mellemstore virksomheder med alt det, der stjæler tid, ressourcer og opmærksomhed fra virksomhedens kerneydelse.
Følg pressemeddelelser fra Arbejdsgiverforeningen KA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdsgiverforeningen KA
Arbejdsgivere: GDPR-reglerne trænger til et kritisk eftersyn25.5.2023 09:54:30 CEST | Pressemeddelelse
I dag – den 25. maj - er det præcis fem år siden, GDPR-reglerne trådte i kraft. Folketinget bør bruge mærkedagen som afsæt til at give reglerne et kritisk eftersyn. Det er nemlig tiltrængt, mener Arbejdsgiverforeningen KA.
KA Pleje og FOA enige om ny overenskomst16.5.2023 14:04:14 CEST | Pressemeddelelse
KA Pleje glæder sig især over, at overenskomsten tager hånd om tre af de helt store udfordringer på ældreområdet: Uddannelse, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
Giv nyuddannede chauffører lov til at køre med det samme20.4.2023 11:17:10 CEST | Pressemeddelelse
I dag venter nyuddannede chauffører i ugevis på at få lov til at arbejde. Arbejdsgiverforeningen KA foreslår ny praksis, så de kan køre med det samme.
Ny analyse: Manglen på SOSU-medarbejdere vokser markant de kommende år11.1.2023 12:15:05 CET | Pressemeddelelse
Ældreplejen rundt i mange af landets kommuner har allerede i dag svært ved at skaffe nye medarbejdere. Nu viser en ny analyse, som erhvervsorganisationen SMVdanmark har lavet for arbejdsgiver- og brancheforeningen KA Pleje, at udfordringen bliver markant større de kommende år.
Nu lander Brønderslev-sag i Højesteret: Dom kan ændre alt for privat hjemmepleje20.10.2022 15:13:10 CEST | Pressemeddelelse
Sagen er særdeles principiel. Ikke bare for Brønderslev, men for alle landets kommuner. Den handler nemlig om de timepriser, kommunerne beregner og afregner de private plejevirksomheder med.