Kraftig teknologi-udvikling mod Power-to-X
14.11.2022 08:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Verden over sker der en markant stigning i antallet af patenter inden for Power-to-X, altså teknologier til omdannelse af grøn strøm fra vindmøller og solceller til grønne brændsler som brint, fly-brændstof, methanol, e-diesel og lignende. Det viser en ny patentanalyse, Power-to-X – et teknologiområde i vækst. Analysen, udført af Teknologisk Institut, omfatter mere end 30.000 aktuelle, betydende patenter indenfor Power-to-X.
Private, vestlige virksomheder dominerer ifølge analysen innovation og den kommercielle udnyttelse af nye, grønne energiteknologier inden for Power-to-X. Men samtidig er antallet af nye patenter kraftigt stigende i Kina. Her er er det forskningsinstitutioner, som står bag teknologiudviklingen.
Ifølge analysen er Danmark set i forhold til sin størrelse godt med i denne teknologiske udvikling, så uden at være teknologiførende rummer det gode kommercielle og eksportmæssige perspektiver.
Adgang til nyeste viden og teknologi
Den globale aktivitet overstiger dog langt den danske aktivitet. Derfor vurderes det, at det er nødvendigt for danske aktører at holde forbindelsen til udenlandske udviklingsmiljøer og leverandører for at sikre adgang til nyeste viden og teknologi.
- Der udtages løbende patenter inden for Power-to-X over hele verden. Der er store udfordringer ved implementering og opskalering af teknologien samtidig med at anlæggene er økonomisk attraktive og energimæssigt optimale. Her kan Danmark opnå en international styrkeposition, siger direktør David Tveit, Teknologiske institut.
Kortlægningen af de globale teknologitrends er gennemført af Teknologisk Institut i samråd med et partnerskab af fire danske GTS-institutter: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, FORCE Technology, Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut. Alle GTS-institutterne er strategiske leverandører af praksisnære teknologiske løsninger og adgang til test- og pilotfaciliteter i omstillingen til Power-to-X.
Stigning i produktionen
Rapporten er én af to rapporter, som er udført for partnerskabet. I analysen Power-to-X – et forretningsområde i fremvækst konkluderes det, at der blandt danske virksomheder er store forventninger til vækst i Danmark. 167 aktører, der konkret er involveret i udvikling af Power-to-X i Danmark, forventer frem til 2025 en stigning i omsætningen på 28 procent og en årlig vækst i medarbejderstaben, på 39 procent. Det svarer til, at de 736 medarbejdere, der i dag er beskæftiget med Power-to-X i Danmark, med udgangen af 2025 vil være vokset til 4.560 medarbejdere.
- Der er en tro på, at en kraftig stigning i produktionen af grøn strøm kan åbne for et dansk erhvervseventyr inden for Power -to-X. Vi har dog brug for mere innovation, og derfor efterlyser vi en større prioritering af forsknings- og udviklingsprojekter, der har fokus på den del af teknologiudviklingen, der er tæt på markedet. Analysen peger også på andre forhold, der skal på plads, før Power-to-X kan fungere i praksis i produktions- og distributionsanlæg. Der er bl.a. behov for testfaciliteter til udvikling og dokumentation, og så er der brug for teknologisk rådgivning om, hvordan teknologierne konkret kan implementeres optimalt i vores energisystem, således at anlæggene udnytter mest mulig vedvarende energi fra sol og vind, siger David Tveit.
Rapporten Power-to-X – et teknologiområde i vækst er en del af resultatkontrakten Energilagring og -konvertering finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Nøgleord
Kontakter
Direktør David Tveit, Teknologisk Institut, mobil 7220 3243, mail: dt@teknologisk.dk samt seniorspecialist Leif Henrik Jakobsen, Teknologisk Institut, mobil 7220 2674, mail: lhjn@teknologisk.dk
Billeder
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Fra spåner til 3D-print: Genanvendt titaniumpulver kan reducere CO2-udledning12.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print, som også kan give økonomiske fordele. Det sker ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
Teknologisk Institut leder ny metode, der skal sikre rent drikkevand i Ukraine og styrke dansk beredskab9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,5 millioner fra Grundfos Fonden står Teknologisk Institut i spidsen for at udvikle og indsætte mobile vandanlæg i krigsramte områder i Ukraine sammen med Internationalt Røde Kors og en række partnere. Erfaringerne fra felten skal samtidig ruste det danske og nordiske civilberedskab mod cyberangreb, sabotage og forsyningssvigt.
Dansk forsvarsindustri skal bruge 4.000 nye medarbejdere frem mod 20301.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Genopbygningen af Forsvaret og ambitionen om at styrke Danmark og Europas modstandsdygtighed kræver markant flere hænder i industrien. En ny analyse fra Teknologisk Institut viser, at automatisering og et målrettet løft af de tekniske uddannelser bliver afgørende for at indfri ambitionerne.
Selvlærende algoritme skal bidrage til energieffektiv ventilation21.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny teknologi kan spare energi i skoler og kontorer, men kræver i dag dyr og kompliceret opsætning. Nyt projekt skal automatisere processen.
Rester fra grøntsagsproduktion kan gøre fødevarer mere holdbare16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at fermenterede sidestrømme kan hæmme væksten af sporedannende bakterier i andre retter. Metoden bruger sidestrømme fra grøntsags- og svampeproduktion, der ellers går til spilde, og kan give fødevareproducenter et naturligt alternativ til kemiske konserveringsmidler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

