Tre 16-årige skaber hyggeforening og vinder DGI’s ungepris
5.11.2022 16:20:04 CET | DGI | Pressemeddelelse

Tre drenge på 15 år sad en sommerdag i 2021 over en cola og drømte. De havde tidligere spillet sammen i en fodboldklub, men det blev for seriøst med træning fire gange ugentligt plus kamp. Derfor manglede de et alternativ med fokus på hygge – det blev starten på FC Falster, hvor hygge kommer før resultater.
Mads Bonde, Malthe Guldborg og Daniel Christiansen er i dag 16 år, og har på ét år tiltrukket imponerende 90 medlemmer. For deres initiativ til at skabe en forening med fællesskab, grin og hygge i højsædet, har de tre drenge modtaget prisen Årets Igangsætter. Prisen på 15.000 kroner blev i samarbejde med Velliv uddelt i forbindelse med DGI’s årsmøde i DGI Huset Vejle den 5. november.
Lolland-Falsters venskabsklub
Det helt specielle ved FC Falster er konceptet om hygge og fællesskab i højsædet. Mads, Malthe og Daniel har hørt andre klubber sige til deres medlemmer: ”hvis I fjoller mere, kan I bare rykke til FC Falster.” Det tager de tre som et kompliment, for det er lige præcis sådan, de gerne vil opfattes.
Drengene ønsker, at foreningen bliver Lolland-Falsters venskabsklub nummer ét. Det ry vil de opnå gennem fairplay, god stemning og ved at invitere modstanderen på sodavand efter kampe.
Tiltrækker inaktive unge
Klubben har indtil videre tiltrukket 90 medlemmer, og stifterne kender dem alle. Heraf var omkring 60 af spillerne ikke aktive i andre foreninger, inden de startede i FC Falster. De er kommet til, fordi klubben netop byder på et hyggekoncept, som de ikke har mødt andre steder.
Dan Skjerning var med i juryen sidder i DGI’s hovedbestyrelse og mener, at klubben kan noget unikt:
”Falster FC har skabt et alternativ til en forening, hvor man skulle træne mange gange i ugen og kæmpe for at komme på førsteholdet. De har på den måde fået fat på en gruppe inaktive unge og skabt plads til alle - dét er et projekt, der holder hele vejen hjem. Vi håber, det vil inspirere flere unge til at gøre noget af det samme.”
Til foråret har klubben planlagt en fodboldskole, hvor børn, som endnu ikke er en del af en forening, inviteres med. Her kan de opleve, hvordan det er at have relationer i en forening samt få en masse fælles oplevelser og gode grin.
Fakta om prisen Årets Igangsætter
- Formålet med prisen er at hylde unge som af eget initiativ og engagement har fået andre unge mellem 15-24 år aktive i eller omkring en idrætsforening, og dermed skabt små frirum i hverdagen.
- De tre finalister er fundet af en jury bestående af Dan Skjerning, DGI’s Hovedbestyrelse, Frederik Lindberg, repræsentant for pensionsselskabet Velliv, Victor Boers, sidste års vinder af prisen og medlem af ungeboardet i DGI Nordsjælland, og Tina B. K. Jensen, medlem af ungeboardet i DGI Sydøstjylland.
- Herefter viste en offentlig afstemning, at FC Falster løb med førstepladsen og 15.000 kroner til foreningen.
- De to andre finalister var formanden for Tølløse Tennisklub Jesper Kargaard Thomsen og streetfodbold-pigerne Hawraa Hassan, Nikolina Kuburovic, Kaotar Ben Amara og resten af SS-pigecrewet fra Nørrebro i København. De får hver 2.500 kroner til foreningen, og alle tre foreninger modtager desuden sparring fra den lokale DGI Landsdelsforening.
- DGI uddeler prisen i samarbejde med pensionsselskabet Velliv. Med samarbejdet støtter Velliv op om at øge idrætsdeltagelsen blandt unge og derved styrke den fysiske og mentale sundhed.
Nøgleord
Kontakter
Dan Skjerning, medlem af juryen for Årets Igangsætter, tlf. 4043 9565
Majbritt Andersen, pressechef i DGI, tlf. 2129 4115.
Billeder

Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6.600 foreninger har over 1,6 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Flere idrætsforeninger klar til at løfte udsatte unge ind i fællesskabet3.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge uden job eller uddannelse skal have succesoplevelser, de kan tage med videre i livet. Ni nye indsatser får, som en del af Ungeløftet, nu støtte til det fra DGI.
Torben Svejgård fra Ry er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:23:10 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.
Torben Svejgård er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.
DGI: Nyt regeringsgrundlag er en direkte anerkeldelse af foreningslivet2.6.2026 16:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har store ambitioner for foreningerne og DGI er klar til at samarbejde tæt om bedre rammer for foreninger, frivillige og folkesundhed.
DGI: Problematisk når folkeoplysningstilskuddet udhules29.5.2026 10:25:43 CEST | Pressemeddelelse
Hver fjerde idrætsforening oplever, at det kommunale tilskud er faldet, viser en ny undersøgelse. DGI’s formand opfordrer politikerne til at sikre, at folkeoplysningstilskud følger med tiden og befolkningsudviklingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
