Bellagroup A/S

Kristen Vego vinder Bogforum’s debutantpris 2022

Del
En velfortjent ros til Kristen Vego for hendes debut med romanen ”Se en sidste gang på alt smukt” (Turbine). Vego modtager, udover den økonomiske tilskyndelse på 50.000 kr., ekstra opmærksomhed fra presse, boghandlere, læsere og selvfølgelig stor anerkendelse fra Bogforum’s Debutantpris 2022, og den dertilhørende jury.
Kristen Vego
Kristen Vego

Hele 38 indstillede værker fra 22 forlag var indstillet til Bogforum’s Debutantpris, hvoraf 5 blev shortlistet - og det blev Kristen Vego der løb med prisen. 

Følgende var udvalgt til shortlisten anno 2022:


• Zakiya Ajmi: Delvist møbleret (Gyldendal)
• Villads Andersen: København, udateret (Gyldendal)
• Joakim Kruse Lykke: Et sted at være mor fra (Gyldendal)
• Sabitha Söderholm: Chellam (Gads Forlag)
• Kristin Vego: Se en sidste gang på alt smukt (Turbine)


Prisen blev uddelt i forbindelse med Bogforum’s oficielle åbningstale, og juryens motivation for at give prisen til Kristin Vego:

Nogle gange fører en landevej i Wales og den enkle, intime beskrivelse af en kvindes bløde læber, der omslutter en mands finger, til store litterære oplevelser. Det er tilfældet i Kristin Vegos overlegne novellesamling Se en sidste gang på alt smukt. Kristin Vego er en menneske-observatør af den klogeste slags. I ni noveller fører hun os rundt i Europa og lader os komme ind på livet af forskellige kvinder. Med stor poetisk myndighed skriver Vego om transitioner, erfaringsskred, om forgængelighed, indre rørelser, og hvor stor afstand der kan være mellem de mennesker, der har de allernæreste relationer. Hun undersøger, hvad litteraturen kan rumme og se, som vi mennesker ikke selv kan se, når vi står midt i det. Kristin Vego mestrer antydningerne, den diskrete afdækning af menneskelige spændinger. Der ligger en følelsesmæssig intensitet i enhver bevægelse. Selv når hun leger med vores virkelighedsopfattelse som i den kompositorisk raffinerede novelle ”Be my baby” eller med fremtidsfremskrivninger som i novellen ”Akvarium” – hvor personerne ikke længere ser hinanden i øjnene og hver dag vågner op i noget, der minder om en drøm – gør hun det med en diskret, sofistikeret og lavmælt penneføring, der virker desto stærkere på en. Den afmålte skønhed findes i sætningerne. Det er noveller, der kalder på at blive læst igen og igen, det er en forfatter, der må berige os med endnu flere bøger.

Bogforum 2022 finder sted 4.-6. november 2022.

Nøgleord

Kontakter

Formand for juryen Gro Frank Rasmussen, gfr65@helsbib.dk / 25 31 36 58


Udstillingsleder Bogforum Andreas Nordkild Poulsen, anpo@bchg.dk / 50 60 44 88

Billeder

Kristen Vego
Kristen Vego
Download
De nominerede
De nominerede
Download

Information om Bellagroup A/S

Bellagroup A/S
Bellagroup A/S
Center Boulevard 5
2300 Copenhagen S

+45 32 52 88 11https://bellagroup.dk/

Om Bogforum

Bogforum er Danmarks største litterære event og afholdt hvert år siden 1992. Flyttede i 2012 fra Forum på Frederiksberg til Bella Center Copenhagen på Amager.

Sidste år besøgte 38.326 gæster Bogforum hvilket et det højeste besøgstal i Bogforums 28 års historie. I 2019 deltog mere end 220 udstillere. Størstedelen af Bogforums udstillere er forlag. 

Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Det fulde program er landet: Her er 14 højdepunkter til Bogforum 20231.9.2023 07:23:00 CEST | Pressemeddelelse

Når landets største litteraturfestival vender tilbage for 31. gang i weekenden d. 3.-5. november, bliver det i et Bella Center fyldt til bristepunktet med læseglade litteratursjæle i alle aldre og et program, der bugner af oplevelser fra det smalle til brede - fra det lokale til det internationale. Det fulde overblik ligger nu klar, og vi samler 14 nedslag til Bogforum-elskere i alle afskygninger.

Nu får København sin nye, internationale festival for gaming og esport30.8.2023 12:43:03 CEST | Pressemeddelelse

Den 12.-14 januar 2024 bliver Copenhagen Gaming Week en realitet. Flere års udviklingsarbejde kulminerer i en tre dage lang festival, hvor alle aspekter, genrer og subkulturer af gaming og esport samles i Bella Arena og Bella Center Copenhagen. Målet er at positionere København og Danmark på den internationale scene, og eventet skal over tid brede sig til gavn for hele byen og branchen.

Ovenpå ”umættelig efterspørgsel”: Københavnsk arena sætter ekstra Love Actually-juleshow i salg22.8.2023 14:51:42 CEST | Pressemeddelelse

I 2023 fylder verdens måske mest elskede og romantiske julefilm 20 år. Tusindvis af billetter er allerede røget over disken, når jubilæet fejres med en storstilet decemberoplevelse i Bella Arena på Amager. Her skal biografhygge og symfoniske kuldegysninger gå hånd i hånd til Love Actually In Concert. Derfor er arrangørerne nu klar med en ekstraforestilling.

Alle er inviteret: Oh Land synger på catwalken, når Københavns største modeshow vender tilbage26.7.2023 10:40:08 CEST | Pressemeddelelse

Normalt kan den københavnske modeuge let føles som lukket land for den brede befolkning. Men moden er for alle, og den er både kunstnerisk og kommerciel. Med det afsæt slår modemessen CIFF for anden gang dørene op til et drømmeland af et gigantmodeshow mandag d. 7. august i Bella Arena inkl. minikoncerter med Oh Land og Emil Kruse. Billetterne er netop sat til salg for 85 kr. pr. stk.

CIFF x Revolver: Sådan bliver oplevelsen på Skandinaviens største, samlede modemesse i København d. 9.-11. august6.7.2023 07:46:31 CEST | Pressemeddelelse

De sidste forberedelser er undervejs til den allerførste udgave af CIFF x Revolver efter fusionen af de to tidligere messekonkurrenter i starten af 2023. Mange i branchen har nysgerrigt afventet, hvordan sammensmeltningen af de to messer tænkes forløst under samme tag i Bella Center Copenhagen. Nu præsenteres planerne for et gentænkt layout, kunstneriske samarbejder, et internationalt talkprogram og kuraterede mad-pop-ups, som alle understøtter visionen om ét København til modeugen i august.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum