Ejerleder fra internationalt it-konsulenthus vinder Temaprisen 2022 i Østjylland
3.11.2022 19:22:19 CET | PwC | Pressemeddelelse
I forbindelse med kåringen af Årets Ejerleder 2022 overrækkes for sjette gang en temapris, som går til den ejerleder, der har udvist et stærkt fokus på årets tema, talent og tillid. Prisen går i år til Per Kirchner Olesen fra Novicell ApS, som er et it-konsulenthuset, der bl.a. beskæftiger sig med softwareudvikling og rådgiver om teknologi, marketing og forretningsudvikling.
”Temaprisen går til Per, der står i spidsen for Novicell. Per er en ejerleder, som udviser tillid til sine medarbejder og særligt over for virksomhedens unge talenter. Som ejerleder har Per altid haft et stort fokus på mennesker og ledelse. Derudover sørger han for at være synlig i organisationen, og så fungerer han som sparringspartner for sine nærmeste ledere,” udtaler Mads Meldgaard, partner i PwC i Aarhus, og fortsætter:
“Per inviterer bl.a. alle nyansatte på frokost, når de starter i Novicell både for at fortælle om virksomhedens kultur, men også for at vise, at Novicell har en flad organisationsstruktur, og at medarbejderen uanset rolle altid kan komme til ham.”
De to f’er
I Novicell arbejder man med mottoet Flink og Flittig. De to f’er fungerer som rettesnore for, hvilke værdier virksomhedens over 400 ansatte skal arbejde og tænke ud fra. At være flink indebærer, at man skal være ordentligt i alt, hvad man gør, mens flittig betyder, at man skal være frontløber på trends og teknologier.
”Per Kirchner har skabt et helt unikt socialt miljø for virksomhedens mange medarbejdere, som er fordelt over seks forskellige lande. Flere af Novicells mere rutinerede medarbejdere har tidligere været studentermedhjælper, og det vidner om, at Novicell er en arbejdsplads, hvor man har lyst til at blive, men også et sted hvor der er gode muligheder for at udvikle sig,” Henrik Kjærulff Damsgaard, regionsdirektør i Nykredit i Region Midtjylland.
Hos Dansk Erhverv er direktør for markeder, Gitte Lillelund Bech, enig i, at den rette vinder af Temaprisen 2022 i Østjylland er Per Kirchner:
”Ét af Per Kirchners fokuspunkter er at vise de yngre medarbejdere tillid fra start, og det skal være med til at give dem et stærkt fundament for videre udvikling. Per Kirchner er oprigtigt interesseret i mennesker og i at sikre, at medarbejderne føler sig tilpasse i Novicell, og at de har tillid til ham som ejerleder,” udtaler Gitte Lillelund Bech.
Vinder af Årets Ejerleder i Østjylland 2022
Vinderen af Årets Ejerleder 2022 i Østjylland blev Jeppe Møller Hansen fra Vertica A/S. Han vinder prisen som Årets Ejerleder 2022 i Østjylland for at være en ejerleder, der er i øjenhøjde med sine medarbejdere, og som gennem tillid, åbenhed og gode relationer har skabt en sund og stærk virksomhed.
Kontakt
For yderligere information kontakt PR Manager Malene Billund fra PwC på mobil 5133 2378 eller pressekonsulent Peter Klaaborg fra Nykredit på mobil 2056 0706 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 2265 0941.
Fakta om Årets Ejerleder 2022
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 19. gang. Årets tema er talent og tillid.
De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 17. november 2022 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen består af regionsvinderen fra 2021 samt repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og en erhvervsprofil.
Tidligere landsvindere
Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).
Nøgleord
Billeder
Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Tre finalister fra Sydjylland udvalgt til Årets Ejerleder 202623.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2026 i Sydjylland for 23. gang i samarbejde med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Prisen uddeles til en ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdige resultater til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
To fynske virksomheder er finalister til Årets Temapris 202622.10.2026 19:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Charlotte Hedeman Gueniau og Phillippe Gueniau fra Rice A/S samt Christian Falk fra CFB industri ApS, begge placeret i Odense, er blevet udvalgt som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2026 på Fyn. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026.
Fra køkkenbordsprojekt til international succes: Henrik Jørgensen fra House Nordic vinder Årets Ejerleder 2026 på Fyn22.10.2026 19:23:20 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Jørgensen fra House Nordic ApS er netop kåret som vinder af Årets Ejerleder 2026 på Fyn. Gennem stærkt købmandskab og dyb brancheindsigt har Henrik opbygget en international møbelgrossistvirksomhed med aktiviteter i mere end 50 lande. Ejerlederen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Odense.
Tre finalister på Sjælland udvalgt til Årets Ejerleder 202622.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 28. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2026 på Sjælland for 23. gang i samarbejde med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Prisen uddeles til en ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdige resultater til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
Tre finalister i Hovedstaden udvalgt til Årets Ejerleder 202621.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 27. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden for 23. gang i samarbejde med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Prisen uddeles til en ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdige resultater til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum