Nakskov Almene Boligselskab

Tidligere boligdirektør ny formand for Nakskov Almene Boligselskab

Del
Michael Demsitz, der er tidligere adm. direktør i det landsdækkende administrationsselskab Boligkontoret Danmark, er valgt til ny formand for Nakskov Almene Boligselskab, der har 664 boliger på Lolland. Et godt samarbejde med kommunen er afgørende for udviklingen af boligselskabet og de almene boliger på Lolland, lyder det fra den nyvalgte formand.
Foto: Ricky John Molloy
Foto: Ricky John Molloy

’Selv efter 42 år i den almene boligsektor, synes jeg ikke, at jeg er færdig, så jeg er meget glad for valget til formand for Nakskov Almene Boligselskab og de gode opgaver, udfordringer og udviklingsmuligheder, der ligger her,’ lyder det fra Michael Demsitz, der i sommer gik på pension efter 27 år som administrerende direktør i Boligkontoret Danmark.

Så det er erfarne kræfter, der nu træder tæt på beboere og beboerdemokratiet igen. Michael Demsitz er desuden bestyrelsesformand for Forenet Kredit, der har til formål at sikre en økonomisk og bæredygtig finansiering i hele Danmark.

’Michael Demsitz er en stærk formand, der kan arbejde politisk, tale den almene boligs sag og have et stærkt strategisk fokus på den fremtidige udvikling af Nakskov Almene Boligselskab. Han er en stor gevinst for os og for udviklingen af almene boliger i vores del af landet,’ siger næstformand Liselotte Ploug.

Fokus på livet uden for de store byer

Michael Demsitz har gennem mange år været i bedømmelseskomitéen til ’Årets Landsby’, der uddeles en gang om året af Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit. Og netop det liv, der leves uden for de store byer, ligger den nye formand meget på sinde.

’Lolland Kommune er, som en række andre kommuner, ramt af en bevægelse fra land til by. Og kommunen har en stor og nødvendig opmærksomhed på at finde en balance både økonomisk og socialt i den situation,’ siger den nyvalgte formand og peger på, at ændringerne både giver muligheder og udfordringer for de almene boligselskaber.

’Så derfor er boligselskabernes samspil med kommunen de kommende år afgørende for bl.a. Nakskov Almene Boligselskabs fremtid og dermed også beboernes liv og hverdag. Her kan jeg i kraft af mine mange år i det almenes tjeneste spille ind med løsninger,’ siger Michael Demsitz og understreger sit fokus på udvikling frem for afvikling.

’Jeg vil slås for udvikling, og her vil beboerne få en formand, som både kan lytte og tale deres sprog og på den måde være en god repræsentant for dem i spillet med kommunen på de mere bonede gulve,’ siger den nyvalgte formand.

Nøgleord

Kontakter

Michael DemsitzFormand for Nakskov Almene Boligselskab

Bestyrelsesformand for Forenet Kredit

Tlf:4041 8459micd@bdk.dk

Billeder

Foto: Ricky John Molloy
Foto: Ricky John Molloy
Download

Information om Nakskov Almene Boligselskab

Nakskov Almene Boligselskab
Pragtstjerne 6
, 4900 Nakskov

12 34 45 78https://www.nab.dk/

Nakskov Almene Boligselskab er et alment boligselskab med mere end 650 lejeboliger fordelt på syv boligafdelinger i Lolland Kommune.

Nakskov Almene Boligselskab administreres af Boligkontoret Danmark, der som en foreningsbaseret nonprofitorganisation leverer administration, rådgivning og serviceydelser til mere end 30.000 lejeboliger landet over for både boligselskaber og kommuner.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye