Sidste års vinder af Verdens Bedste Indkøber: Prisen motiverer os til at skrue op for bæredygtige indkøb
En runde mere med genbrugsmøbler
Der var glæde i Region Syddanmarks grønne indkøbsteam i afdelingen for strategisk indkøb, da de sidste år fik anerkendelsen som Verdens Bedste Indkøber for deres aftale med HOLMRIS B8, der gjorde brugt inventar til førstevalget. ”Vi har fundet ud af, at man sagtens kan få genbrugsmøbler af god kvalitet” siger Ditte Nicolajsen, der er Category manager og bæredygtighedskonsulent i det grønne indkøbsteam. ”Den største læring har nok været, at det kræver mange ressourcer, og derfor er jeg også rigtigt glad for, at vi kørte det som et pilotprojekt,” siger hun.
Ifølge Ditte Nicolajsen har de stadig behov for at lære mere om og af de faktiske udfordringer, inden projektet rulles ud i hele regionen. Dels virker markedet ikke modent, og dels har leverandøren ikke altid kunnet mætte Regionens behov, fordi de ikke bare kan producere en masse. Det grønne indkøbsteam tager derfor en runde mere kun med fokus på Regionshuset, hvor de sammen med leverandøren udvikler sig og bliver skarpere på at få udbud og efterspørgsel til at flugte.
Omstilling kræver en byge af små projekter
Genbrugsmøbler er dog bare et af mange greb, som Region Syddanmark har i skuffen for at nå deres mål om at nedbringe den samlede klimabelastning fra regionen med 35% i 2030. Udover grønne indkøb går vejen til at nå målene gennem omstilling af forbrug, bæredygtigt byggeri, øget genbrug og genanvendelse, energioptimering, omstilling af transportområdet og meget mere.
Ifølge Ditte Nicolajsen er der desværre ikke nogen enkelte greb, der løser udfordringen med at nedbringe miljøbelastningen. Hun taler snarere om ”en byge af mange små projekter.” Og det skorter ikke på projekter i Region Syddanmark. Et af dem er et samarbejde på tværs af regioner og indkøbsorganisationer på sundhedsområdet i de nordiske lande, som har ledt til de nordiske kriterier for bæredygtig emballage. Med mere end 100.000 produkter i regionens sortiment, kan en samlet indsats for at bruge mindre mængder emballage gøre en kæmpe forskel.
For at inddrage medarbejderne og honorere den eksponentielt voksende interesse for bæredygtighed, kører Regionen hen over efteråret også en konkurrence blandt alle medarbejdere. Konkurrencen går ud på enten at komme med ideer til, hvordan man kan mindske spild og forbrug, eller gå fra engangsprodukt til flergangsprodukt. Der er indkommet 127 forslag fra medarbejdere, og vinderne afsløres i slutningen af november.
Krav bør tænkes ind i hele værdikæden
Klima og bæredygtighed er områder med stor politisk interessere, hvilket Region Syddanmarks klimastrategi også er udtryk for. Nanna Callisen Bang, Direktør i Etisk Handel er stærkt begejstret for Regionens arbejde med bæredygtighed. ”Indkøberne rundt omkring i kommunerne og regionerne er nogle af vor tids vigtigste helte inden for bæredygtighed. Med offentlige indkøb for mange milliarder årligt spiller de en nøglerolle i at få visionerne om bæredygtig omstilling omsat til konkret handling. Indkøberne kan nemlig stille krav i alle led af en vares livscyklus og belønne de producenter, som indtænker ikke blot klima, men også andre indvirkninger på mennesker og miljø i hele værdikæden,” siger hun.
Tilbage i det grønne indkøbsteam i Vejle har de med godt 100.000 produkter i deres sortiment en stor opgave foran sig med at skabe transparens. Ikke blot på grund af det store antal produkter, men også fordi mange af produkterne ikke har CO2-tal. ”Data er en kæmpe udfordring,” siger Ditte Nicolajsen. ”Vi har dog heldigvis gode forudsætninger for at vurdere om noget er godt eller skidt, så det begynder vi med, indtil et mere etableret datagrundlag er på plads.”
Faktaboks
- Prisen Verdens Bedste Indkøber uddeles til dem, som har gjort et ekstra stort stykke arbejde med at bidrage til ét eller flere af Verdensmålene gennem deres indkøb.
- Det kan være tiltag som for eksempel:
- Vedtaget konkrete indkøbsmål, der understøtter verdensmålene.Indarbejdet krav i udbud/indkøb, der fremmer verdensmålene.
- Integreret bæredygtighed som tildelingskriterie i et eller flere udbud.
- Indkøbt efter mærknings- eller certificeringsordninger, der understøtter verdensmålene.
- Organiseret sig på en ny måde for at fremme bæredygtige indkøb.
- Eller på anden måde taget initiativ til at fremme verdensmålene gennem indkøb.
- Du kan indstille en organisation eller virksomhed på www.ika.dk/videndeling/verdens-bedste-indkoeber
- Frist for indstilling er den 9. november 2022 – og husk, du kan også kan indstille dig selv.
- Prisen som Verdens Bedste Indkøber er skabt af Miljøstyrelsen, IKA – Foreningen af offentlige indkøbere, Etisk Handel Danmark, Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlig Grønne Indkøb.
- Prisen uddeles på Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlig Grønne Indkøbs årlige konference for bæredygtige indkøb den 24. november 2022.
Kontakter
Lotte Frøjk Knudsen
Kommunikationsansvarlig
Mobile: +45 29452501
E-mail: lfk@etiskhandel.dk
Billeder
Information om Etisk Handel Danmark
Etisk Handel Danmark er den samlende platform for virksomheder og organisationer, der arbejder for ansvarlig og bæredygtig handel. Vi står bag Videnscenter for bæredygtige værdikæder, akademi for etisk handel, medlemsnetværk og en række multi-stakeholder partnerskaber og alliancer.
Etisk Handel Danmarks medlemskreds tæller flere end 100 små, mellemstore og store virksomheder på tværs af sektorer, fagforeninger, erhvervs- og brancheorganisationer, civilsamfundsorganisationer, offentlige institutioner og fonde.
Følg pressemeddelelser fra Etisk Handel Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Etisk Handel Danmark
Hvem skal vinde prisen som Verdens Bedste Indkøber 2024?24.9.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det gør en betydelig forskel for planeten, når virksomheder og offentlige organisationer indkøber mere bæredygtigt – både på den grønne og sociale bundlinje. Derfor skal vi hylde de bedste, grønneste og mest initiativrige indkøbere, og du kan bidrage ved at indstille en virksomhed, institution eller organisation til prisen ’Verdens Bedste Indkøber’.
De globale værdikæder er under forandring15.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Øget pres på planetære grænser, lovgivning og stigende forventninger til ansvarlighed skaber fokus på vores aftryk på kloden. Mange virksomheder og organisationer er i gang med at omstille værdikæderne bag fx. fødevarer, mode og tekstil. Etisk Handel Danmarks nye analyse viser, at 84% af medlemmerne vil styrke samarbejdet med deres leverandører om etik og bæredygtighed. Samtidig overvejer en del virksomheder deres handel med lande og producenter i det globale syd.
Ny rapport fra Etisk Handel Danmark skal hjælpe erhvervsliv og organisationer med at navigere med respekt for menneskerettigheder i usikre lande14.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende forventninger til ansvarlig virksomhedsadfærd får nogle virksomheder til at overveje at trække sig fra usikre lande i fx Afrika og Asien. Men der er i højere grad brug for mere engagement, innovation og partnerskaber, der kan bidrage til bæredygtig udvikling i det globale syd.
Region Midtjylland kåret som ’Verdens Bedste Indkøber 2023’16.11.2023 12:58:46 CET | Pressemeddelelse
Prisen for Verdens Bedste Indkøber er uddelt, og i år blev det Region Midtjylland, der løb med sejren og titlen ’Verdens Bedste Indkøber 2023’. Regionen har udarbejdet en helt ny scoringsmodel til brug i udbudsprocesser, som kan reducere klimaaftryk og ressourceforbrug for engangsprodukter i hospitalsvæsnet.
Sidste års prisvinder: Vi har fået åbnet flere døre til leverandører med fokus på bæredygtighed30.10.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Verdens Bedste Indkøber-prisen gik sidste år til Sinatur Hotel og Konference for at inkorporere deres mål om ansvarlighed i samarbejdet med deres leverandører. Prisen har åbnet mange døre til leverandører, som ønsker at arbejde sammen med Sinatur om bæredygtighed. Frem til den 1. november kan man nå at indstille virksomheder eller organisationer – eller sig selv - til prisen Verdens Bedste Indkøber 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum