Startup Summit Odense’22

Vær med, når vi samler det fynske iværksættermiljø til Startup Summit Odense’22

Del
Den 15. november 2022 samler vi det fynske iværksættermiljø til Startup Summit Odense’22 på Nature Energy Park. Her byder vi nye startups og garvede iværksættere velkommen til en dag med netværk, paneldebat og opskriften på succes fra store, kendte iværksætterprofiler. Det hele kulminerer med den nervepirrende Pitch Audition.

For andet år i træk slår vi dørene op på Nature Energy Park til en dag i iværksætteriets og netværkets tegn. Her tilbyder vi fynske startup-iværksættere en gylden mulighed for at netværke med andre nyopstartede virksomheder og vores 14 sponsorer, der alle som én tilbyder unikke løsninger til startup-miljøet.

Store profiler stiller op

To keynote speakere lægger i år vejen forbi Startup Summit Odense, hvor de inspirerer og deler ud af deres egne iværksættererfaringer.

Der er tale om den verdenskendte motivationscoach, Mark Anthony, som lægger skarpt fra land med sit foredrag om at finde motivation og energi i arbejdslivet.

Jacob Risgaard, der er serieiværksætter, medstifter af Coolshop og kendt fra Løvens Hule på DR1, indtager scenen bagefter, hvor han afslører, hvordan man tjener penge på e-handel og lykkes med at skabe et internationalt brand.

Nyhed i årets program

For nylig er paneldebat blevet tilføjet til årets program. Derfor kan Startup Summits iværksættergæster opleve Gertrud Højlund styre en spændende paneldebat med motivationseksperten Mark Anthony, Thomas Sølund, der er CTO og Co-founder af Spin Robotics, samt Co-founder af Kaj Koncept Katrine Holm Jørgensen. Disse tre iværksættere debatterer emnerne ”Fejl dig fremad”, ”Work/life balance” og ”Brug dit netværk”.

Helt tæt på sponsorer og investorer

Iværksætterne kommer helt tæt på vores 14 sponsorer til netværkssessionen Drinks & Networking, og derefter afrunder vi det officielle program med en Pitch Audition, hvor fem dygtige jurymedlemmer vurderer deltagernes idéer og koncepter. 15 iværksættere glæder sig til at fremføre deres pitch på to minutter i håbet om at gå videre til det store Investor Pitch den 1. december 2022 hos Jysk Fynske Medier.

Dagen slutter med en netværksmiddag, som iværksætterne tilmelder sig separat.

Praktisk

Startup Summit Odense’22 foregår tirsdag den 15. november klokken 13.00-18.30.
Netværksmiddagen er fra 18.30-21.00.

Eventet foregår på Nature Energy Park, Højstrupvej 7B, 5200 Odense.

Der vil være et presselokale til rådighed på Nature Energy Park.

Pressekontakt 

Journalister kan tilmelde sig ved at kontakte kommunikationskonsulent Betina Jørgensen på telefon: 9243 0482 eller via mail: beti@ose.dk.

Program

13.00-13.30: Dørene åbner

13.30-13.35: Velkommen ved moderator Gertrud Højlund

13.35-14.00: Motivation! – med Mark Anthony

14.00-14.45: Fra 75% fravær til 100% succes – med Jacob Risgaard

14.45-15.00: Pause

15.00-15.45: Paneldebat: 3 iværksætterhistorier

17.00-18.30: Startup Summit Odense’22 Pitch Audition

18.30-21.00: Netværksmiddag for tilmeldte

Historievinkler

Få gode billeder, video og historier ud af vores Pitch Audition, Paneldebat eller Drinks & Networking-session. 

Følg de 15 deltagerne på deres vej fra Pitch Audition til det store Investor Pitch, hvor de skal imponere de fem investorer: Esben Østergaard, Helge Munk, Jakob Nielsen, Thomas Visti og Torben Frigaard Rasmussen.
(Kontakt Betina Jørgensen, beti@ose.dk, hvis du ønsker kontakt til Pitch Audition-deltagerne på forhånd).

Odense som den bedste iværksætterby. Vi samler startup-miljøet under et tag og skaber de perfekte rammer om networking. 

Interviewmuligheder

Kl. 14.00: Mark Anthony

Kl. 15.45: Paneldebattører

Kl. 18.30: Jurymedlemmer fra Pitch Audition:

  • Anne Mejdal, CEO, Mejdal & Partners
  • Claus Madsen, Salgschef, OB Sponsorsalg
  • Johnny Killerup, Forretningsudvikler, Coworking Plus
  • Peter Therkelsen, Udlejningschef, Syddanske Forskerparker
  • Søren Land, Kontorchef, SDU RIO

Kl. 18.30: Pitch Audition-deltagere.

 

Nøgleord

Billeder

Links

Information om Startup Summit Odense’22

Startup Summit Odense’22
Startup Summit Odense’22
Ørbækvej 350
5220 Odense SØ

https://www.startupsummitodense.dk/

Startup Summit Odense afholdes for andet år i træk og indgår som en del af Odense Iværksætterfestival – en uge i iværksætteriets tegn.

Det er gratis at tilmelde sig til Startup Summits officielle program. Derudover kan man tilvælge netværksmiddagen om aftenen.

Odense Sport & Event står bag Startup Summit Odense’22 sammen med partnerne:
Coworking Plus, Odense Iværksætterservice, Odense Iværksætterfestival, Odense Kommune, SDU Entrepreneurship Labs, StartOB, Syddanske Forskerparker og Visti Unlimited.

Eventet er sponsoreret af: 
Billigselskab, Coworking Plus, Deloitte, Focus Advokater, Jysk Fynske Medier, KommPress, Link Logistics, Nordea, Nyborgvej 58 ApS, Odense Iværksætterservice, Syddanske Forskerparker, Tanken16, Velux og Visma Dinero.

Læs mere om Startup Summit Odense’22s sponsorer her

Følg pressemeddelelser fra Startup Summit Odense’22

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye