Aarhus Havn indgår aftale med Danske Shipping- og Havnevirksomheder om optimering af arealer ved en kommende havneudvidelse

RETTELSE: I forrige pressemeddelelse fremgik det, at aftalen mellem Aarhus Havn og Danske Shipping- og Havnevirksomheder blev underskrevet onsdag den 2. november 2023. Det er ikke korrekt. Aftalen er underskrevet onsdag den 2. november 2022.
Arealerne på Aarhus Havn er tæt på at være fuldt udnyttet. Der er stigende omsætning i både containere og massegods. Virksomhederne på havnen har brug for mere plads til at imødekomme den stigende efterspørgsel og fremtidens behov.
På grund af det aktuelle pres på arealerne og forsyningssikkerheden, er der ikke store muligheder for at optimere nuværende arealer yderligere. Derfor igangsætter Aarhus Havn og Danske Shipping- og Havnevirksomheder nu en proces, hvor parterne skal se på, om og hvordan det er muligt at optimere arealerne i forbindelse med etablering af Yderhavnen.
"Jeg er glad for, at vi kan indgå aftalen med Danske Shipping- og Havnevirksomheder. For aftalen understreger, at vi og de virksomheder, der benytter havnen, ønsker at skabe den mest effektive udnyttelse af arealerne i forbindelse med en udvidelse. Vi oplever i øjeblikket, at godsomsætningen stiger markant. Det presser kapaciteten og arealerne i et omfang, vi ikke har set før. Samtidig står vi midt i en grøn omstilling af samfundet, og nye godstyper finder vej til Aarhus. Derfor er det nødvendigt allerede nu at lægge planen for nuværende arealer ved en havneudvidelse.”, siger Thomas Haber Borch, der er CEO i Aarhus Havn.
Aftalen mellem Aarhus Havn og Danske Shipping- og Havnevirksomheder er den første af sin slags i Danmark. Aftalen kan, udover at sikre en bedre pladsudnyttelse i forbindelse med en kommende havneudvidelse, bidrage til en god og konstruktiv proces frem mod en politisk beslutning, mener Lars Jespersen, der er adm. direktør i SDK Shipping A/S og formand for Danske Shipping- og Havnevirksomheder.
”Der kan ikke være nogen tvivl om, at en udvidelse af Aarhus Havn er bidende nødvendig. Der har så været ønsker fremme om, at man skal optimere de nuværende arealer på Aarhus Havn i stedet for at udvide. Men for det første er optimering allerede en stor del af alle havnevirksomheders hverdag i dag. For det andet kan vi simpelthen ikke flytte eller rokere rundt, når der ikke er ledige arealer og kapacitet til det. Derfor er vi også glade for, at vi i dag kan indgå aftalen med Aarhus Havn, så vi kan være med til at fremtidssikre havnens arealer og virksomhedernes fremgang og arbejdspladser.”, siger Lars Jespersen.
For yderligere information
Aarhus Havn
Daniel Møller Jensen
Kommunikations- og presseansvarlig
damj@portofaarhus.dk
41870824
Danske Shipping- og Havnevirksomheder
Jakob Svane
Sekretariatschef
jsva@di.dk
22344358
Billeder
Information om Aarhus Havn
Aarhus Havn er Danmarks største havn og en central del af den nationale og internationale kritiske infrastruktur. Havnen har på containerområdet en markedsandel på over 70 procent. Det betyder, at meget store dele af de danske varer kommer ind i landet via Aarhus Havn, ligesom en markant del af dansk eksport afskibes fra havnen ud til hele verden. Aarhus Havn tilvælges desuden af flere og flere krydstogtskibe, der årligt medbringer mange tusinde turister til Aarhus om hele den østjyske region.
Aarhus Havn er derudover en betydelig færgehavn, som årligt betjener cirka 1.300.000 personbiler og mere end 3 mio. passagerer. Området på Aarhus Havn er et aktivt erhvervsområde med cirka 150 virksomheder. Aktiviteterne på Aarhus Havn skaber mere end 17.000 job og en årlig værditilvækst på hele 12,2 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Aarhus Havn skyder krydstogtssæsonen i gang med kurs mod besøgsrekord11.4.2025 08:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Foråret kaster de første varme stråler over Aarhus Havn, og det betyder, at krydstogtsskibene snart vil sejle til Smilets By. I år forventes de at have flere turister med end nogensinde før.
Første containerskib ankommer til Aarhus Havn på ny direkte MSC-rute mellem Aarhus og Asien9.4.2025 08:45:37 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 9. april skrives der historie på Danmarks største erhvervshavn, hvor startskuddet til en ny direkte rute mellem Aarhus og Asien lyder med det første anløb af et af MSC’ containerskibe. Med ugentlige besøg i Aarhus fremover styrkes dansk erhvervslivs forbindelser til verden.
Danmarks største erhvervshavn leverer omsætningsfremgang i et stormombrust år3.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn sluttede et stormombrust 2024 af med en omsætning på 375 millioner kroner. Det er en fremgang på knap 10 procent i forhold til 2023. Det samlede resultat for 2024 er dog påvirket af den lokalpolitiske beslutning om at sætte havneudvidelsesprojekt på pause.
Aarhus Havn er omdannet til et aktieselskab1.4.2025 16:11:26 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 1. april markerer et nyt kapitel i Aarhus Havns lange historie. Fra og med i dag træder en ny selskabsform nemlig i kraft, og Danmarks største erhvervshavn er ikke længere en kommunal selvstyrehavn, men i stedet et kommunalt aktieselskab.
MSC Group etablerer ny containerterminal på Danmarks største erhvervshavn25.9.2024 11:15:29 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn har netop indgået en aftale med det globale containerrederi Mediterranean Shipping Company (MSC) om leje af areal på havnen i Aarhus, hvor rederiet vil etablere en ny containerterminal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum