Får sin ilddåb til Bogforum: Profil fra forlags- og rejsebranchen skal styrke arbejdet med egne events i Bellagroup
3.11.2022 09:27:16 CET | Bellagroup A/S | Pressemeddelelse

Der venter noget på én gang ganske velkendt og helt nyt, når Nicole Bellaiche i disse dage er med til at bygge 2022-udgaven af Bogforum op i Bella Center. De seneste år har hun arbejdet på forlagssiden af bogbranchen som salgs- og marketingchef hos People’s, men nu står hun på den anden side: Som overordnet, kommerciel garant for et event, der hvert år samler hele litteraturlandskabet af udgivere, presse, forfattere, forhandlere og titusindvis af besøgende.
Et sted, man har lyst til at besøge
Nicole tiltrådte pr. 1. oktober 2022 som direktør for Bella Presents: En kommerciel enhed i regi af Bella Center og Bella Arena, som udvikler og driver Bellagroups egne signaturevents målrettet private forbrugere. Både de af slagsen, der som Bogforum varetages på egen hånd, men også fag- og temamesser i strategiske partnerskaber med private organisationer som f.eks. PFA.
”Der ligger allerede en imponerende portefølje af stærke formater, og ikke mindst et dybt dedikeret team at arbejde videre med, hvilket er et kæmpe privilegie. Men vi skal også turde kigge på nye muligheder og idéer, der både kan bidrage til bundlinjen og samtidig udvide opfattelsen af Bella Arena og Bella Center som steder, man som privat forbruger har lyst og anledning til at besøge oftere, end tilfældet måske er i dag,” siger Nicole Bellaiche.
Tanken er, at Bella Presents: fremover også skal arbejde inden for øvrige genrer som leisure, sport, kultur, talks, shows og koncerter m.m.
Brænder for fysiske møder – og ikke kun for forældregenerationen
Med en professionel fortid, der - før årene i forlaget – i høj grad har udspillet sig i rejsebranchen, har Nicole Bellaiche efter eget udsagn altid brændt for det fysiske kundemøde: At komme ud for at mærke kunder, gæster og leverandører med det erklærede formål at give alle involverede den bedst tænkelige oplevelse.
”Netop derfor er jeg særligt begejstret for det kæmpe potentiale, der ligger i et nyopført og bæredygtigt event space som Bella Arena: Hvad skal sådan et sted kunne? Og hvordan kan vi samtidig arbejde med at videreudvikle vores eksisterende koncepter?” siger Nicole Bellaiche.
”Bogforum er et klasseeksempel. Formatet har eksisteret i 30 år, men nu skal vi bygge videre på alle det bedste, eksisterende takter. Fokus skal i højere grad på gæsteoplevelsen. Vi skal være en litteraturfestival med langt flere indtryk på programmet,” fortæller Nicole Bellaiche, og slutter:
”Forleden lavede litteratur-meme-magerne fra Instagramprofilen @blaagaarden en post om, at Bogforum kun er for forældregenerationen. De vil for evigt være velkomne, men der samtidig rig mulighed for at få de yngre målgrupper endnu tættere på. Det vil vi arbejde intenst på fremadrettet.”
Blå bog: Nicole Bellaiche
- 53 år, bosat i Solrød med sin mand. Mor til to voksne sønner.
- Har en fortid som bl.a. salgs- og marketingchef i People’s, Head of E-commerce & Marketing i Gogift hos Nordisk Film, Commercial Director i Thomas Cook Airlines og Marketing Manager i Spies.
- Tiltrådte 1. oktober 2022 som Director of Bella Presents: i Bellagroup
Nøgleord
Kontakter
Kaspar Mørk AriantoKommunikationsdirektør
Tlf:22 15 56 57kaar@bellagroup.dkBilleder

Information om Bellagroup A/S
Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.
Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Village og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.
Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Copenhagen Gaming Week sætter rekord med 31.438 besøgende17.2.2026 10:21:39 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week har for alvor bidt sig fast som en af landets store kulturbegivenheder, og i vinterferien (12.–14. februar) lagde 31.438 gæster vejen forbi festivalen i Bella Center – en stigning på 37 % i forhold til sidste års 23.000 besøgende – og cementerede dermed sin position som Danmarks største gaming- og spilfestival målt på både besøgende og kvadratmeter.
CIFF 66 Concludes One of Its Strongest Editions to Date9.2.2026 13:01:32 CET | Pressemeddelelse
High international attendance, renewed energy, and a modern interpretation of the trade fair format.
Boozt becomes official partner at CIFF19.1.2026 09:38:55 CET | Pressemeddelelse
Boozt joins the 66th edition of Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) as an official partner, bringing a clear ambition to support brands beyond the fair itself.
CIFF x FINE CHAOS ANNOUNCE NEXT STEPS FOR THEIR PARTNERSHIP AT CIFF 667.1.2026 12:51:16 CET | Pressemeddelelse
CIFF and FINE CHAOS proudly announce the next steps for their partnership at CIFF 66, presenting The Market: a co-created cultural space, redefining how next-generation fashion fairs operate.
CIFF og Mr. styrker partnerskabet på CIFF 6618.12.2025 11:03:49 CET | Pressemeddelelse
CIFF og Indkøbsforeningen af 1964, som står bag kæderne Mr. og Din Tøjmand, tager deres samarbejde til et nyt niveau på den kommende CIFF 66 i januar 2026. De får et dedikeret område på 300 m² i B-hallen, hvor herresegmentet samles, og hvor kreativitet, kollektioner og kommercielle styrker mødes på tværs af branchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
