home a/s

Nøgler skifter hænder: Mark og Kristian slår et slag for Fredensborg

Del
Erfaren duo får mæglerbutik nummer tre med Home Fredensborg - og adressen er en god tur 'ned ad Memory Lane' for de nye indehavere Kristian Nystrup-Larsen og Mark Hemming
Der er både minder fra fortiden og fælles nutidige interesser i Fredensborg for de nye Home-indehavere, ejendomsmæglerne Kristian Nystrup-Larsen og Mark Hemming (th.), der netop har fået nøglerne til deres butik nummer tre: ”Det er nærliggende at lægge Fredensborg til vores nuværende område og to andre butikker. Humlebæk grænser op til Fredensborg, og fra Espergærde dækker vi også Kvistgård og Tikøb,” siger de. Foto: Home_Fredensborg

Det kræver nok et bedre sving end selveste Tiger Woods at skyde en golfbold fra Humlebæk til Fredensborg bymidte, men ikke desto mindre er det, hvad ejendomsmæglerne Kristian Nystrup-Larsen og Mark Hemming fra Home nu gør – sådan i overført betydning.

Fra d. 1. november overtager duoen nemlig Home Fredensborg, som de – med et slag – nu knytter sammen med Home Humlebæk og Home Espergærde-Snekkersten, som de ejer i forvejen i fællesskab.

”Det er nærliggende at lægge Fredensborg til vores nuværende område og to andre butikker. Humlebæk grænser op til Fredensborg, og fra Espergærde dækker vi også Kvistgård og Tikøb,” siger den ene af de nye indehavere Kristian Nystrup-Larsen.

Golf, saxofon og borgmesterens søn på knallert

Det er også nærliggende af andre årsager. Og her tænkes ikke kun på, at både Kristian og Mark er mangeårige medlemmer i Fredensborg Golfklub.

Begge er bundet til det nordsjællandske. 57-årige Kristian har boet hele sit liv i Helsingør Kommune og erhvervet sig som ejendomsmægler siden 1987. Han har været ejer og medejer af en række forskellige butikker gennem tiden – og siden 2005 har der stået ’Home’ på døren.

Den anden indehaver, 39-årige Mark Hemming, er født og opvokset i Humlebæk, som dengang hed Fredensborg-Humlebæk Kommune, hvor hans far John Hemming var borgmester i 10 år fra 1997-2007.

Så Mark havde jeg sin naturlige gang i Fredensborg.

”Jeg gik blandt andet til musikundervisning og spillede i jazzband – på saxofon – på den gamle Asminderød Skole, som i dag er revet ned. Ja, jeg tog sågar mit knallertkørekort der,” husker Mark Hemming med et grin.

Med musik og en god knallert… ja, så kom der også piger til.

”Jeg har haft kærester og venner og gået til masser af ungdomsfester i Fredensborg,” fortsætter Mark ’ned ad Memory Lane’.

Men tilbage til nutiden… Home-butikken i Jernbanegade i Fredensborg og fremtiden der.

Tilfredse kunder over alt andet

Mark og Kristian har dannet makkerpar siden 2019, og mens lokalområder har hver sit særkende og sine herligheder, så er der én ting, der går igen i deres måde at drive ejendomsmæglerforretning på.

”Vi har altid vægtet kundetilfredshed højere, end hvor mange boliger vi kan nå at sælge på et år. Begge vores nuværende butikker er anbefalet højt af vores kunder med en tilfredshed på 10 ud af 10 ifølge Boligsiden,” fremhæver Kristian.

”Det er vi selvfølgelig meget glade for og stolte af, og det er vores målsætning at gøre vores kunder lige så tilfredse i Fredensborg og omegn,” tilføjer Mark.

Kunsten af være mægler

Mens Kristian har været selvstændig ejendomsmægler det meste af sit liv, har Mark skiftet arbejdstøj et par gange, siden han var trainee og tog sin uddannelse i Home Hørsholm/Rungsted og Home Fredensborg tilbage i 2005.

I to år var han kunstsælger for Hellerup Kunsthandel, retur til mæglerbranchen i godt to år i Gentofte og så trak han i træningstøjet og prøvede kræfter som daglig leder i morens fitnesscenter i Humlebæk.

”Som hun i øvrigt startede i Fredensborg Hallen helt tilbage i 90’erne, hvor hun var en af de første til at drive fitnesscenter herhjemme,” indskyder Mark.

Siden 2014 har han været i den røde home-trøje, fem år som daglig leder i Home Helsinge og i tre år som indehaver sammen med Kristian.

Så mægler-erfaringerne runder alt i alt mange år, når duoens CV’er lægges sammen… men ingen af de to kan dog måle sig helt med kvinden i Kristians liv…

”Min kone May-Britt startede i branchen tre måneder før mig, og vi har arbejdet sammen siden lige bortset fra nogle år i starten af vores mæglertid.”

Sammen har parret fire børn i alderen 18 til 30 år – hvor kun den yngste er hjemmeboende – og to små hunde.

Mark bor med sin hustru Pernille i en villa i Humlebæk, der også huser deres to katte.

Stå stærkt efter krise

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at boligmarkedet ikke kører derudaf som i den historiske travle tid under og efter corona.

Men de nye tider gør ikke duoen, der nu får nøglerne til den tredje butik, nervøse. Kristian har prøvet meget før – også tider der var værre.

”Nogle tænker, at det er et risikabelt tidspunkt at åbne en butik mere, men som mit CV viser, har jeg oplevet mange op- og nedture på boligmarkedet og er efter enhver krise kommet styrket ud af det. Da jeg startede i slutningen af 80’erne havde mange boligejere sælgerpantebreve i deres ejendomme på mellem 16-20 % i rente. Lige nu er renten trods alt ’kun’ 6 %,” siger han med et glimt i øjet.

Overtager fra Home-kolleger

Den nye duo overtager Home Fredensborg fra makkerparret, ejendomsmæglerne Andreas Rosenkilde Løgstrup og Tobias Vadstrup Thomsen, der har drevet butikken de seneste tre år.

”Vi åbnede butikken fra ’nul’ i 2019 til at være en god spiller i markedet, og det er vi glade for at kunne give videre til Mark og Kristian, så vi kan sætte endnu mere fokus på vores tre andre butikker i Helsingør, Hørsholm-Rungsted og Birkerød,” siger Andreas Rosenkilde Løgstrup.

Billeder

Der er både minder fra fortiden og fælles nutidige interesser i Fredensborg for de nye Home-indehavere, ejendomsmæglerne Kristian Nystrup-Larsen og Mark Hemming (th.), der netop har fået nøglerne til deres butik nummer tre: ”Det er nærliggende at lægge Fredensborg til vores nuværende område og to andre butikker. Humlebæk grænser op til Fredensborg, og fra Espergærde dækker vi også Kvistgård og Tikøb,” siger de. Foto: Home_Fredensborg
Der er både minder fra fortiden og fælles nutidige interesser i Fredensborg for de nye Home-indehavere, ejendomsmæglerne Kristian Nystrup-Larsen og Mark Hemming (th.), der netop har fået nøglerne til deres butik nummer tre: ”Det er nærliggende at lægge Fredensborg til vores nuværende område og to andre butikker. Humlebæk grænser op til Fredensborg, og fra Espergærde dækker vi også Kvistgård og Tikøb,” siger de. Foto: Home_Fredensborg
Download

Links

Information om home a/s

home a/s
home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 870 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 130 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.

Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye