Endnu en historisk kæmpepulje i Eurojackpot: Vinder en dansker 750 mio. igen?

750.000.000 eller trekvart milliard danske kroner skattefrit lige ind på bankkontoen.
En næsten uvirkelig drøm for de fleste, men i denne uge kan det blive en realitet for en meget heldig dansker. Her rammer førstepræmiepuljen i Eurojackpot sit maksimum efter at være vokset støt siden starten af september, hvor der senest blev fundet en vinder af førstepræmien. Lotteriet har deltagelse af håbefulde spillere fra 18 europæiske lande.
Det er blot anden gang i Eurojackpots historie, at førstepræmiepuljen rammer det maksimale beløb på 750 mio. kr. Første gang det skete var i juli i år, og her var det en dansker, der skød papegøjen og sikrede sig den højeste gevinst nogensinde i lotteriet med en præmie på helt præcis 759.318.360 kroner - efter at have spillet en kupon i Menu i Blåvand.
”Det var en stor glæde og forløsning, da en dansker vandt 759 mio. i sommer, og vi tror på, at heldet ikke har passeret landegrænsen endnu. Man kan lidt kækt sige, at der er tradition for, at makspuljen går til en dansker. Vi er i Danske Spil i hvert fald meget spændte på aftenens trækning og krydser fingre for, at vi får den 11. danske vinder af førstepræmiepuljen nogensinde,” siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Selv sagde den historiske, danske vinder dengang i juli:
"Det er fuldstændig vanvittigt! Jeg havde krøllet kuponen sammen og lagt den i skuffen, og selvom jeg var klar over, at vinderen var trukket, så turde jeg slet ikke tjekke den. Det var først søndag eftermiddag, at jeg med kriller i maven endelig tjekkede kuponen, og så var det heldigvis den helt rigtige talkombination. Jeg blev fuldstændig overrasket og rystede over hele kroppen, men det føles fabelagtigt at være så heldig, og at kunne sikre familien i mange generationer,” sagde altså vinderen, der havde købt sin kupon i Menu Blåvand.
Mange danske vindere
Danskerne har igennem de seneste år i det hele taget scoret flotte gevinster. Så sent som sidste år vandt en heldig spiller fra Roskilde 310 mio. kr. og i august i år blev en mand fra Odense 107 mio. kr. rigere, da han blev den anden dansker i 2022 til at vinde førstepræmiepuljen.
I denne uge kan det altså blive et hattrick i 2022, hvis fru Fortuna er med danskerne og udsigten til den rekordstore gevinst forventes at få interessen for Eurojackpot til at eksplodere.
”Det er jo helt vildt, at vi igen har en pulje på 750 mio. kr. Vi håber og forventer, at danskerne vil være med i aften, og at vi kan trække endnu en gigantisk gevinst hjem til Danmark. Vi kan se, at rigtig mange danskere er interesserede i at spille med, når puljen er så stor – og det er jo forståeligt nok. For hvem vil ikke gerne sætte trekvart milliard ind på kontoen?”, siger Malene Mølgaard.
Sidste frist for at deltage i lotteriet kl. 19.00 fredag, og trækningen foregår senere fredag aften.
Om Eurojackpot
- Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver fredag og tirsdag aften.
Minimumpuljen er 63 mio. kr. og maksimumpuljen er 750 mio. kr. - Både spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige,
Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Danmark er med i kampen om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske lotterispillere til multimillionærer.
Top-10 over de største danske Eurojackpot-gevinster
1. 759.318.630 Eurojackpot, 2022 (Region Syddanmark)
2. 315.009.958 Eurojackpot, 2015 (Region Hovedstaden)
3. 310.785.127 Eurojackpot, 2021 (Region Sjælland)
4. 210.688.619 Eurojackpot, 2018 (Region Sjælland)
5. 148.183.435 Eurojackpot, 2017 (Region Nordjylland)
6. 135.177.015 Eurojackpot, 2012 (Region Hovedstaden)
7. 114.000.000 Eurojackpot, 2017 (Region Hovedstaden)
8. 107.000.000 Eurojackpot, 2022 (Region Syddanmark)
9. 69.678.692 Eurojackpot, 2021 (Region Sjælland)
10. 63.257.880 Eurojackpot, 2017 (Region Sjælland)
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Her landede alle Det Store Jule Lottos millioner: 29 danskere fra hele landet er nu julemillionærer26.12.2025 08:58:07 CET | Pressemeddelelse
Ikke færre end 29 danskere fik sig torsdag aften en forsinket julegave fra Danske Spil – af den slags, der IKKE skal byttes. Se her, hvor alle de heldige vindere kommer fra.
Her er hun: Årets første millionær på skrabekalenderen23.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kvinde fra Sydsjælland har som den første skrabet 10 juletræer på Danske Spils og Quicks røde skrabejulekalender. ”1.000.000, det er et vildt tal,” siger hun.
Får 149 millioner ind på kontoen i dag: ’Det er surrealistisk!’22.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der bliver rigeligt råd til store julegaver i år i et lille hjem i Rudersdal Kommune. I dag udbetaler Danske Spil nemlig gevinsten på 149 millioner kroner fra Eurojackpot – lige i tide til de sidste gaveindkøb.
Tidlig julegave fra Danske Spil: Dansker vinder 8 millioner i Lotto21.12.2025 08:12:00 CET | Pressemeddelelse
En heldig dansker kan gå julen i møde med 8.000.000 skattefrie kroner på kontoen – to mere kan kalde sig nyslåede millionærer. Se her, hvor millionerne landede.
Folket i tvivl som aldrig før: Hvad vil kongen sige?20.12.2025 09:45:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Spil melder om større spredning end normalt i danskernes gæt på, hvad kongens nytårstale vil indeholde. ’Søens folk’ stadig langt nede på listen på Oddset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

