Dyt, dyt, ska’ vi byt’?
Måske tænker du, hvad er et byttemarked. Og hvordan foregår det?
Byttemarked er en hyggelig, gratis og miljøvenlig begivenhed, hvor du gratis kan bytte til ”nyt”. Og, hvor du kan være med til at gavne miljøet ved at udnytte de ressourcer, vi er omgivet af i hverdagen.
Giv, hvad du har – tag, hvad du kan bruge
Din ”adgangsbillet” for at deltage er, at du selv medbringer ting og tøj, der stadig er i fin stand og har en værdi for andre. Derfor tages der ikke imod tøj med pletter/huller, køkkenting, der mangler en dims og udtrådte sko. Du fordeler selv dine medbragte ting. Derefter kan du gå på opdagelse på byttemarkedet og gratis tage de ting med hjem, som andre byttere har medbragt. Det kan være godt at mærke efter og tænke: ”tager jeg det, fordi det er gratis, eller fordi det er noget, jeg rent faktisk kan bruge”, siger Cecilie, som står bag byttemarkederne på Sydsjælland og øerne.
Du kan medbringe ALT. Så længe det er brugbart for andre, er det kun fantasien, der
sætter grænser. Medbring eksempelvis julepynt, nytårsting og dekorationsting, nu vi nærmer os december. Derudover vil de almindelige kategorier som babyudstyr, legetøj, spil, tøj, sko, nips, køkkenting, boligting, småt tidssvarende elektronik, smykker, makeup/cremer, der er i orden, potteplanter og frugt fra haven mm. også kunne medbringes.
Den eneste begrænsning er, at det skal være ting, man kan bære hjem i poser. fx en stor pose med lynlås/blå Ikea pose. Derfor modtager vi ikke store møbler og gamle TV, som skal afleveres på en genbrugsstation.
Find ting til din egen husstand og evt. et par gaver
Som udgangspunkt kan du tage alt det, du kan bruge. Det er altid et skøn, og i sidste ende er det arrangøren, der sætter en grænse, hvis enkelte tager rigtig meget. Du må tage til din egen husstand og evt. et par ting til julegaver, men tingene fra byttemarkedet, er IKKE til videre salg, og hamstring accepteres ikke. Medbring fx en stor pose med lynlås – når den er fyldt, så har du sikkert fået nok med hjem.
Ekstra hænder er velkomne
Byttemarkedet er drevet af frivillige i samarbejde med Næstved Bibliotek. Der kan altid bruges ekstra hænder til at byde velkommen, holde orden og rydde op på selve dagen. Læs mere på Facebook i gruppen: Byttemarked Sydsjælland og øerne og på byttemarked.nu
Byttemarkedet i Næstved afholdes lørdag den 19. november fra kl. 10.00-13.00 i Salen på Næstved Bibliotek (er på 1. sal, men der er elevator). Og det, der bliver i overskud, bliver afhentet af en af Næstveds lokale genbrugsbutikker.
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Vibeke SøllingBibliotekar
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Udstilling med oldtidsinspiration16.4.2025 11:45:06 CEST | Pressemeddelelse
Den lokale kunstner Frigga Olesen maler med inspiration fra oldtiden. Hendes værker kan opleves i X-rummet på Næstved Bibliotek i perioden tirsdag den 22. april til torsdag den 22. maj.
Lyt til et digt og tal om det16.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi fortsætter rækken af digtoplæsninger på Næstved Bibliotek fire tirsdage i maj måned. Første oplæsning er den 6. maj kl. 14.00-14.45.
Tysk kærlighedsfilm til næste Bog, Bøf & Bif i Glumsø11.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er der igen Bog, Bøf & Bif i Glumsø, det populære koncept, der kombinerer hyggelig fællesspisning, god litteratur og seværdige film. Tirsdag d. 13. maj kan du opleve et spændende kærlighedsdrama fra det genforenede Tyskland skildret både i bog og i filmen ”En dag vil vi fortælle hinanden alt” fra 2023.
Kom til lyrikcaféer på Rønnebæksholm7.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Poesien er tilbage på Rønnebæksholm inspireret af de poesisaloner, Næstved Bibliotek og kunsthallen Rønnebæksholm tidligere har kørt i fællesskab. De erstattes nu af Lyrikcaféer på fire datoer i løbet af 2025. Her har du mulighed for at udforske poesi sammen med andre.
Gå med verdensmålene på en litterær gåtur i Næstved7.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 22. april kl. 16:00 - 17:30 kombinerer Næstved Bibliotek digtoplæsning, skraldeindsamling og FN’s 17 verdensmål på en litterær gåtur. Oplev din by på en ny måde samtidig med at du lytter til poesi og samler skrald i naturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum