Psykiatri og alkoholpolitik til debat på Blå Kors' botilbud i Arden

Med valgplakater under armen og kurvene fuld af bolcher, lakridspastiller og flyers ankom en flok folketingskandidater til spisesalen på Blå Kors Rold Skov i Arden, som lagde hus til en politisk debat.
Valgdebatten var et tilbud til botilbuddets beboere, inden krydset til folketingsvalget skal sættes den 1. november. Sammen med medarbejderne fik de mulighed for at stille spørgsmål omkring de udfordringer, de møder i deres hverdag.
"Der er mange, der er bange for at blive erklæret psykisk syg. Det er stadig et stort tabu," lød det fra en husets beboere, som samtidig ærgrede sig over de lange ventetider i psykiatrien:
"Når du har brug for hjælp, skal du have det med det samme".
Mere fokus på psykiatri
Dagens panel bestod af Charlotte Burgess (Radikale Venstre), Malene Ingwersen (Enhedslisten), Jens-Henrik Kirk (Det Konservative Folkeparti), Henrik Buchhave (Venstre) og Per Husted (Socialdemokratiet).
Her var der overvejende enighed om, at psykiatrien skal have højere prioritet. Ikke kun i form af flere midler, men også med fokus på rekruttering.
"Vi strander med vores millioner og milliarder, fordi vi mangler psykiatere og psykiatriske sygeplejersker. Der skal uddannes langt flere, " sagde Malene Ingwersen fra Enhedslisten.
"Vi har virkelig en opgave foran os, for vi har i den grad forsømt psykiatriområdet", konstaterede Venstres Henrik Buchhave.
Også problematikken med dobbeltdiagnoser, hvor mennesker med både et misbrug og en psykisk sygdom lander mellem to stole i kommunerne og regionerne, og for hurtige udskrivelser blev diskuteret.
"Bare det at have det pres over dig, når du er psykisk syg, gør dig endnu mere syg", sagde Charlotte Burgess fra Radikale Venstre.
Misbrug og alkoholkultur
Blå Kors Rold Skov drives af Blå Kors Danmark og er både et hjemløsetilbud og et tilbud til mennesker, som har udfordringer i forhold til misbrug af alkohol og de fysiske, psykiske og sociale skader, der kan følge af det.
Derfor var et emne som forebyggelse af alkoholmisbrug gennem for eksempel en højere aldersgrænse for salg af alkohol, højere afgifter og en ændret alkoholkultur på dagsordenen.
"Det kræver mod at ændre retning, men det er vores ansvar som politikere", lød det fra Jens-Henrik Kirk fra Det Konservative Folkeparti,
"Hvor er det, vi gerne vil hen som samfund? Det skal vi finde ud af. Er det et samfund uden alkohol?" spurgte Per Husted fra Socialdemokratiet.
"Nej, et samfund uden misbrug", svarede Malene Ingwersen fra Enhedslisten.
Efter debatten havde politikerne mulighed for at få en snak med beboerne over en kop kaffe og et stykke kage.
Kontakter
Anette HelligsøKommunikationsmedarbejder i Blå Kors Danmark
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder




Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Unge går forrest: Halvdelen tager pause fra alkohol20.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
51 procent af unge mellem 17 og 34 år har i løbet af det seneste år holdt en alkoholfri periode. Blandt studerende er tallet endnu højere.
Ny undersøgelse: Markant flere danskere dropper alkohol5.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af 10 danskere har bevidst valgt alkohol fra i en periode i løbet af det seneste år ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en markant stigning sammenlignet med året før.
Ny måling: Hver fjerde dansker siger nej til alkohol før 18 år30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny Voxmeter-måling viser, at 25 procent af danskerne mener, man først bør drikke alkohol som 18-årig. Det er et positivt tegn på, at flere ønsker at ændre alkoholkulturen, lyder det fra Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Sommerlejre giver børn og unge et pusterum fra hverdagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren deltager knap 200 børn og unge fra hele landet i Blå Kors Danmarks ferielejre. Lejrene skal give deltagerne oplevelser fyldt med tryghed, nærvær og nye venskaber.
Nyt tilbud til børn i Horsens16.6.2025 10:52:58 CEST | Pressemeddelelse
I Horsens kan børn i alderen 7 til 12 år, som har det svært, få et pusterum fra hverdagen i en nystartet gruppe af Stjernestunder. Den første udflugt er den 21. juni, og det er gratis at deltage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum