Internationalt opråb om biodiversitet
26.10.2022 09:39:23 CEST | PensionDanmark | Pressemeddelelse

For at bremse tabet af biodiversitet og genoprette tabt natur kræver det, at rapportering af naturpåvirkninger gøres obligatorisk.
Derfor opfordrer PensionDanmark sammen med mere end 330 internationale virksomheder nu verdens statsledere til at fastsætte obligatoriske rapporteringskrav for naturpåvirkning i forbindelse med FN’s biodiversitetskonference, COP15, som afvikles til december i Montreal.
I COP15 Business Statement, som PensionDanmark har underskrevet, efterlyses “obligatoriske krav for store, transnationale virksomheder og finansielle institutioner om at opgøre og offentliggøre deres indvirkning og afhængigheder i forhold til biodiversitet inden 2030”.
”Der er et presserende behov for at genoprette og vende tabet af biodiversitet. Derfor støtter vi erklæringen, samtidig med at vi forpligter os til selv at yde et positivt bidrag til naturen inden 2030. Biodiversitet har høj prioritet, og det er højt på dagsordenen, sammen med klima og kønsdiversitet, når vi udøver aktivt ejerskab i de selskaber, vi investerer i,” siger Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark.
Ifølge Danmarks største grønne forening, Danmarks Naturfredningsforening, er det vigtigt, at erhvervslivet tager et større ansvar i forhold til biodiversiteten. Her er et rapporteringskrav for naturpåvirkning et vigtigt første skridt, men bør følges op af mere håndfaste mål om at nedbringe de negative påvirkninger af natur og biodiversitet:
”Det er ekstremt vigtigt, at der kommer fokus på biodiversitet, så vi kan begynde at udvikle naturen frem for at afvikle den. Derfor er det glædeligt med en erklæring, der kommer med så bred opbakning på tværs af det internationale erhvervsliv, og vi er glade for, at PensionDanmark er med som en dansk stemme i koret. Vi håber, at det kan blive et vigtigt første skridt til at passe bedre på den globale biodiversitet,” siger foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding.
PensionDanmark offentliggjorde tidligere på året en biodiversitetsstrategi for byområder og nybyggeri, som kan læses her.
Kontakter
Niels NørgaardKommunikationskonsulentPensionDanmark
Tlf:+45 31 63 01 37nno@pension.dkBilleder

Information om PensionDanmark
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
PensionDanmark vinder pris for ventureinvesteringer25.8.2026 15:43:36 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark modtager prisen "Building Tomorrow's Europe Award" for sit arbejde med at investere langsigtet pensionskapital i innovation, vækst og udviklingen af fremtidens virksomheder i Europa.
Stort skridt i opgraderingen af Danmarks kaserner18.8.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Det markerer et historisk løft af Forsvarets faciliteter, der skal skabe moderne og tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige.
PensionDanmark investerer i 229 nye boliger i Herlev9.7.2026 09:44:30 CEST | Pressemeddelelse
Nyt boligprojekt i Marielundkvarteret skal bidrage med flere attraktive boliger i hovedstadsområdet. Projektet bliver en realitet i nyt samarbejde mellem PensionDanmark Ejendomme og ejendomsudvikleren SVANEN.
PensionDanmark åbner nyt sundhedsfagligt kraftcenter7.7.2026 15:46:43 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark samler mere end 100 sundhedsfaglige specialister i nyt dedikeret sundhedshus. Oprustningen på sundhedsområdet skal sikre mere forebyggende og tværfaglig behandling – særligt i forbindelse med tab af erhvervsevne.
PensionDanmark Ejendomme modtager international anerkendelse22.5.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark Ejendomme markerer sig igen i år på den internationale scene for ejendomsinvesteringer. Ved IPE Real Estate Global Awards 2026, der i år fandt sted i Rom, modtog selskabet hele tre priser - herunder Large Real Estate Investor of the Year.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
