Emirates Flight Catering åbner rekordstor vertikal farm i Dubai
22.7.2022 00:00:00 CEST | Emirates | Pressemeddelelse

Bustanica har netop indviet verdens største hydroponiske dyrkningsanlæg med en samlet investering på næsten 300 mio. kroner. Anlægget er den første vertikale farm udviklet af Emirates Crop One, et joint venture mellem Emirates Flight Catering (EKFC), en af verdens største cateringvirksomheder, der betjener mere end 100 flyselskaber, og Crop One, der er brancheleder inden for højteknologisk, vertikalt landbrug dyrket under tag.
Store tal og avanceret teknologi
Det 330.000 kvadratmeter store anlæg, der svarer til næsten 50 fodboldbaner, ligger tæt på Al Maktoum International Airport i Dubai – flyselskabet Emirates' og en række andre store flyselskabers base. Anlægget er bygget til at producere mere end en million kg. bladgrønt i premium kvalitet årligt – vel at mærke med et vandforbrug, der er 95 % lavere end i det tilsvarende konventionelle, udendørs landbrug. I det hydroponiske anlæg bruger man 15 liter vand pr. kg. afgrøde mod de 317 liter vand pr. kg. afgrøde man bruger ved konventionel dyrkning. Der vil til enhver tid være én million afgrøder i det nye anlæg, hvilket giver en daglig høst på 3.000 kg. bladgrønt.
Bustanica er drevet af stærk teknologi. Anlæggets effektivitet trækker på maskinlæring, kunstig intelligens og andre avancerede dyrkningsmetoder samt et højt specialiseret team, der omfatter agronomiske eksperter, ingeniører, gartnere og planteforskere. En kontinuerlig produktionscyklus sikrer, at produkterne altid er superfriske og rene – og dyrket uden pesticider, herbicider eller kemikalier.
Passagerer på Emirates og en række andre flyselskaber kan fremover nyde godt af de højteknologiske grøntsager, der blandt andet tæller salat, rucola og spinat. Det gælder ombord på Emirates fly allerede nu. Bustanica revolutionerer ikke kun flycateringen – almindelige forbrugere i De Forenede Arabiske Emirater vil også snart kunne shoppe grønt fra anlægget i deres lokale supermarked. Bustanica planlægger desuden at udvide produktionen til frugt og grøntsager.
"Langsigtet fødevaresikkerhed og selvforsyning er afgørende for den økonomiske vækst i ethvert land og UAE er ingen undtagelse. Vi har specifikke udfordringer i vores region grundet vores begrænsninger med god landbrugsjord og klima. Bustanica indvarsler en ny æra af innovation og investeringer, som er vigtige skridt for bæredygtig vækst og så stemmer det overens med vort lands strategier for forsyningssikkerhed i forhold til fødevarer og vand," siger HH Sheik Ahmed bin Saeed Al Maktoum, bestyrelsesformand og administrerende direktør, Emirates Airline and Group.
"Emirates Flight Catering investerer konstant i de nyeste teknologier for at kunne glæde kunderne, optimere driften og minimere vores miljømæssige fodaftryk. Bustanica hjælper med at sikre vores forsyningskæde og sikrer, at vores kunder kan nyde lokalt dyrkede og sunde produkter. Ved at bringe produktionen tættere på forbruget reducerer vi distancen fra jord til bord. Vi er meget stolte af Bustanica-teamet for deres utrolige resultater og for at sætte en global standard og rekord inden for dyrkningskultur," fortsætter Ahmed bin Saeed Al Maktoum.
"Efter en omfattende planlægning og konstruktion og efter at have navigeret igennem de uforudsete udfordringer, som pandemien har medført, er vi så glade for at kunne fejre denne milepæl sammen med vores joint venture-partner, Emirates Flight Catering. Det er vores mission at skabe en mere bæredygtig fremtid og imødekomme den globale efterspørgsel på friske, lokale fødevarer. Bustanica er som den første farm i den størrelse, manifestationen af den målsætning. Det nye anlæg er et bevis på, hvad der er muligt i verden," siger Craig Ratajczyk, administrerende direktør, Crop One.
Farmens lukkede kredsløb er designet til at recirkulere vand gennem planterne for at minimere vandforbruget og maksimere effektiviteten. Når vandet fordamper, genindvindes det og sendes tilbage i systemet – det sparer årligt 250 mio. liter vand sammenlignet med traditionelt, udendørs landbrug med tilsvarende høstmængde.
Bustanica-anlægget har ikke nogle miljømæssige konsekvenser for de i forvejen sparsomme landbrugsjorde i området. Derimod kommer Bustanica til at reducere vandforbruget i UAE og sikre høst af bladgrønt hele året rundt uanset vejrforholdene og skadedyr.
Lokale forbrugere, der køber Bustanicas grønt i det lokale supermarked, kan spise det direkte fra posen – at skylle Bustanicas grønt kan faktisk både beskadige bladene og tilføre forurenende stoffer til de rene blade.
Klik på linket herunder for at downloade et udførligt factsheet (på engelsk).
Kontakter
Karsten KeinickeSeniorrådgiverFRIDAY
Tlf:+45 60 830 230emirates@fday.dkBilleder



Vedhæftede filer
Information om Emirates
Historien om Emirates startede i 1985, da selskabet gik i luften med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380 og Boeing 777-fly, så selskabets rejsende kan nyde komforten ved flybranchens nyeste og mest effektive wide-body fly.
Emirates inspirerer rejsende over hele verden med et stadig voksende netværk af verdensomspændende destinationer, brancheførende underholdning ombord, regionalt inspireret køkken og service i verdensklasse.
Emirates flyver pt. til flere end 150 destinationer på seks kontinenter, og selskabet har fløjet på ruten København/Dubai siden 2011.
Læs mere her.
Følg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Emirates åbner ny direkte rute mellem Dubai og Helsinki13.1.2026 11:14:26 CET | Pressemeddelelse
Emirates åbner en daglig flyvning mellem Helsinki og Dubai fra 1. oktober 2026. Ruten bliver den eneste helårlige, direkte forbindelse mellem Finland og De Forenede Arabiske Emirater.
Emirates dobler daglige afgange mellem København og Dubai, og lancerer Premium Economy8.1.2026 10:04:11 CET | Pressemeddelelse
Emirates udvider sine flyvninger i Danmark med endnu en afgang mellem København og Dubai. Den indsættes 1. juni i år. Med dette øger luftfartsselskabet kapaciteten og løfter oplevelsen ombord forud for sommerens travleste rejseperiode.
Emirates gør status for 2025: 55,6 mio. kunder og Premium Economy til 70 destinationer på 100 fly6.1.2026 09:41:07 CET | Pressemeddelelse
I 2025 fløj Emirates 55,6 millioner kunder, gennemførte knap 180.580 flyvninger, “fløj jorden rundt” 29.290 gange og afgav ordrer på 73 nye fly. Luftfartsselskabet fejrede 40 år i oktober, men året har især været kendetegnet ved investeringer i flåde, kundeoplevelse og teknologi.
Markant flere danskere rejser ud med Emirates i december9.12.2025 13:24:37 CET | Pressemeddelelse
Emirates gør sig klar til en af årets travleste rejseperioder og forventer over 30 procent flere rejsende fra København i december sammenlignet med sidste år. Rejseaktiviteten topper fra 18.–29. december, mens hjemrejsen kulminerer fra 28. december til 18. januar, hvor belægningen ventes at være særligt høj.
Udforsk flere byer på én billet med The Emirates Asia Pass8.12.2025 13:40:44 CET | Pressemeddelelse
Emirates lancerer nu The Emirates Asia Pass, en ny og fleksibel måde at udforske Sydøstasien på. The Emirates Asia Pass gør det enkelt for rejsende at kombinere flere destinationer i én booking og giver både nemhed, fordele og frihed til at skræddersy rejsen efter egne ønsker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
