Før stormen: Sådan forebygger danskerne stormskader

4.233 skadeanmeldelser og over 45 millioner kroner. Sådan lød de vindblæste tal fra GF Forsikring, da de tre storme Laura, Malik og Nora lagde vejen forbi Danmark i begyndelsen af året - alene Malik udgjorde størstedelen med knap 39 millioner kroner ved 3.456 skader.

Danskerne kunne måske godt ønske sig en lidt mere vindstille slutning på året, men netop efterår og vinter er højsæson for kraftige storme og orkaner. Skadedirektør ved GF Forsikring, Per Haulund, forklarer:

- Vi kan ikke undgå, at vores medlemmer får skader i forbindelse med storm, og størstedelen af skadesanmeldelserne er heldigvis typiske stormskader. Det gælder tagsten, havetrampoliner eller gamle hegn, som forårsager skader på omkringliggende huse. Efter en stor storm kan der være risiko for stormflod, og det kan give voldsomme skader på husene, siger han.

Mange stormskader kan undgås

Det er en god idé at være på forkant med stormsikringen af både hus og grund, da det giver dig langt større chance for at undgå stormrelaterede skader. Derfor er det en god idé at have styr på både stormsikring og forsikring i god tid:

- Husejere kommer langt med forebyggende stormsikring af deres ejendom, og det virker bedst, hvis man er ude i god tid. Vent ikke med at gå i gang, til DMI kommer med en stormvarsling, råder Per Haulund.

Kom godt igennem stormen

• Husk at sikre husets ydre
  Alle løse genstande som haveredskaber, -møbler, grill og parasol sættes ind i et skur, kælder eller garage. Derudover fastgøres løse tagrender, antenner og tagsten, da de ellers nemt kan forårsage skader, hvis de rives med af stormen.

• Gør haven stormsikker
  Man bør være opmærksom på hegn og havedekorationer, da de nemt kan tages af stormen – flyt dem derfor indenfor, eller fastgør dem tilstrækkeligt. Det gælder også trampolinen, som alternativt kan vendes på hovedet, hvorefter der placeres noget tungt ovenpå.

• Risiko for oversvømmelse
  Vær opmærksom, hvis du bor i et område med risiko for oversvømmelse – sørg for at barrikadere kælder og andre lavtliggende områder med for eksempel sandsække. Undgå at dyre indbogenstande befinder sig i kælderen, og sørg for at hæve andet indbo. En god ide er at bruge de plast-opbevaringskasser, der kan købes billigt i et hvert byggemarked og større varehuse.   

• Luk vinduer og døre
  Sørg for, at glasvinduerne i dit drivhus, gamle låger i laden eller døren i udhuset er lukket til og fastgjort tilstrækkeligt, så vinden ikke kan få fat i dem.

• Lommelygte og stearinlys
  Hav altid en lyskilde liggende klar i huset, hvis strømmen går under stormen. Bevæg dig aldrig udenfor for at hente en lommelygte i bilen eller et skur, når stormen raser.

De otte kraftigste storme

En orkan betegnes ved, at der måles vindstød over 32,6 m/s. Herunder er en oversigt over de otte voldsomste storme, som alle har fået målt vindstød på over 37 m/s:

1. Orkanen Bodil, 5.-6. december 2013: 57,4 m/s
2. Orkanen Allan, 28. oktober 2013: 53,3 m/s
3. Orkanen Gorm, 29. november 2015: 47,3 m/s
4. Stormen Malik, 29.-30. januar 2022: 40 m/s
5. Stormen Egon, 10. januar 2015: 38,6 m/s
6. Stormen Ingolf, 29. oktober 2017: 38,6 m/s
7. Stormen Urd, 26. december 2016: 37,8 m/s
8. Stormen Nora, 18. februar 2022: 37,4 m/s

Fakta om storm og orkan

Vindens hastighed afgør, hvilken betegnelse vejrsituationen får. Er vindhastigheden mellem 13,9m/s og 24,4 m/s er der tale om kuling. Betegnelsen storm bruges ved vindhastigheder på 24,5 m/s og 32,6 m/s. Er vindhastigheden over 32,6 m/s – svarende til 117 km/t – er der tale om en decideret orkan.