PostNord tester selvkørende pakkeboks
- Vi var blandt de første i verden til at satse på et netværk af selvbetjente pakkebokse, og det er blevet en stor succes hos danskerne. Nu tager vi et skridt mere, når vi tester, om der er også en fremtid for selvkørende pakkebokse. Det er et kig ind i fremtidens pakkelevering, og måske er det den vej, vi skal gå for fortsat at sikre en nem, effektiv og bæredygtig nethandel for alle, siger Stine Sander, Head of Parcels hos PostNord.
I samarbejde med virksomheden Holo vil PostNord teste en selvkørende bil, der er designet som en pakkeboks. Den selvkørende pakkeboks kører på el og passer ind i PostNords ambition om at kunne tilbyde en fossilfri pakkelevering i 2030. Al kommunikation mellem pakkeboks og kunden kommer til at foregå let og ligetil via PostNords app.
Den selvkørende pakkeboks kan komme helt tæt på kunden, og man vil kunne sidde hjemme, på sit arbejde eller et helt tredje sted og afhente sin forsendelse, når PostNords pakkeboks triller forbi. Endnu er der dog et stykke vej til, at et sådant fremtidsscenarie kan blive til virkelighed i et tæt trafikeret bymiljø, både i forhold til teknologi, sikkerhed og lovgivning. Derfor vil PostNord i første omgang forsøge at opnå tilladelse til at teste den selvkørende pakkeboks på en af landets mindre øer.
- Vi håber snart, at pakkeboksen kan komme til at køre i en fast rute, med stop flere steder på en af de danske småøer. Det er f.eks. foran købmanden, en offentlig parkeringsplads og andre centraler steder – lidt ligesom vi kender det fra f.eks. fiskebilen eller bogbussen. Det vil give endnu et leveringsalternativ for vores kunder på småøerne, som i dag ikke har en pakkeboks, og vi tror også på, at det kan bidrage til at fastholde et højt serviceniveau for vores omdeling på øerne, siger Stine Sander.
PostNords selvkørende pakkeboks er proppet med den nyeste teknologi, som gør, at den selv kan køre sikkert fra A til B. Selvom bilen er selvkørende, vil den altid være overvåget fra en central, hvor en chauffør kan fjernstyre bilen, hvis det bliver nødvendigt.
PostNord forventer at den selvkørende pakkeboks kan testes i 2022.
Yderligere info: PostNord Presse 33 61 60 01 / presse@postnord.com
Information om PostNord Danmark
Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Ny skov spirer fra samarbejde mellem PostNord og NorthSide4.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord og NorthSide har bidraget til at plante ny skov ved Vilhelmsborg gennem Klimaskovfonden, og sammen vil de nu engagere festivalgæsterne på dette års NorthSide festival i at plante endnu flere træer og udvide skoven.
PostNord planter endnu en skov ved Vilhelmsborg syd for Århus3.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord gør klar til at plante endnu en skov i Danmark, og denne gang bliver det ved Vilhelmsborg syd for Århus. Skovplantningen sker i samarbejde med Klimaskovfonden, hvor medarbejdere og kunder griber spaderne og planter skov den 3. juni 2025.
E-barometeret tager pulsen på danskerne: Mobile, bevidste og digitalt krævende13.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fleksibilitet, valgfrihed og gode priser driver danskernes voksende onlineshoppelyst – og udlandet lokker som aldrig før, viser PostNords helt nye E-barometer 2025.
PostNords nye kampagnefilm sætter fokus på talentudvikling12.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord har lanceret endnu en kampagnefilm, som lige nu ruller over danskernes digitale kanaler. Kampagnen har fokus på talentudvikling og PostNords nye tagline ’Til tiden’.
Ved årsskiftet leverer PostNord sit sidste brev: Tager stort skridt mod at blive danskernes foretrukne pakkeleverandør6.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
PostNord tager nu endnu et stort skridt i sin strategi for at bygge et stærkt PostNord for fremtiden. Med den stigende digitalisering falder antallet af breve i Danmark hastigt, og derfor stopper PostNord i Danmark i 2026 med at levere breve for at fokusere på at være danskernes foretrukne pakkeleverandør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum