PostNord Danmark

Bruun Rasmussen er gået i luften med et banebrydende koncept ”Direkte Auktion”

Del
Bruun Rasmussen går i luften med banebrydende koncept ”Direkte Auktion”, hvor auktionsgenstande helt ned til 800 kr. bliver vurderet og sendt med PostNord.

Auktionshuset Bruun Rasmussen er netop gået i luften med et nyt og banebrydende koncept ”Direkte Auktion”, hvor danskerne nu får mulighed for at få vurderet auktionsgenstande helt ned til 800 kr. og få dem sendt med PostNord.

Sælger står selv for at fotografere genstanden, Bruun Rasmussens eksperter foretager en online vurdering og efter hammerslag på onlineauktionen sender sælger selv genstanden til køber.

- Med Direkte Auktion giver vi et langt bredere publikum mulighed for at sælge og købe kunstgenstande nemt og sikkert hjemme fra stuen med den kendte professionelle rådgivning og vurdering fra Bruun Rasmussen. E-handel er blevet helt almindeligt for danskerne og er i dag på et niveau, hvor man trygt og sikkert kan sende kunst, antikviteter og design med posten, siger Jakob Dupont, adm. direktør i Bruun Rasmussen.

PostNord har skræddersyet en innovativ distributionsløsning for auktionshuset, der gør det nemt og sikkert for sælger at sende direkte til køber, og som indbefatter både pakker og stykgods.

- Vi er stolte over, at et stærkt og velrenommeret brand som Bruun Rasmussen har valgt os til at stå for logistikløsningen til deres nye spændende satsning. Vi er rigtig glade for, at vi kan være med til at hjælpe Bruun Rasmussen med at komme ind på e-handelsmarkedet, siger Peter Kjær Jensen, adm. direktør hos PostNord i Danmark.

Information om PostNord Danmark

PostNord Danmark
PostNord Danmark
Hedegaardsvej 88
2300 København S

https://www.postnord.dk/

Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye