Tusinder af offentligt ansatte skiller rød og blå blok

VELFÆRD

Der er stor forskel på, hvor mange midler de politiske partier sætter af til at sikre velfærden frem mod 2030. Dermed er der stor forskel på, hvor mange offentligt ansatte de forskellige partier har råd til.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har undersøgt syv partiers økonomiske planer og målsætninger for det offentlige forbrug.

Radikale og Socialdemokraterne afsætter midler til en stigning i det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse. Venstre, Konservative og Danmarksdemokraterne afsætter midler til et højere offentligt forbrug, men for lidt til at forbruget kan følge med de offentlige lønninger. Dermed vil der komme færre offentligt ansatte. Liberal Alliance og Nye Borgerlige vil begge skære meget i den offentlige sektor.

”Vi står med en kæmpeudfordring for vores velfærdssamfund i de kommende år, fordi vi bliver langt flere ældre og små børn. Det er interessant at se, hvor forskelligt partierne tackler den udfordring. Der er stor forskel på de to blokke,” siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Frem mod 2030 vil antallet af børn under 7 år stige med cirka 51.000, og antallet af ældre over 80 år vil stige med cirka 135.000. Samtidig giver det finanspolitiske råderum mulighed for at afsætte flere penge til velfærd uden at hæve skatterne.

Fire milliarder kroner i forskel på Socialdemokratiet og Venstre

Omsat til offentligt ansatte betyder Radikales plan, at der bliver råd til cirka 9.500 flere frem mod 2030 og cirka 4.300 flere i Socialdemokratiets plan.

I blå blok betyder alle planerne, at der bliver råd til færre offentligt ansatte frem mod 2030.

”Blandt statsministerpartierne prioriterer Socialdemokraterne fire milliarder kroner mere til velfærd end Venstre gør, mens Konservative har lagt sig fast på en noget lavere vækst i det offentlige forbrug, der betyder, at der bliver råd til færre medarbejdere,” siger Jon Nielsen.

”Der er meget stor forskel på de partier, som Socialdemokratiet og Venstre må forventes at skulle aftale finanslove med. Valget mellem rød og blå blok er i høj grad et valg mellem velfærd og skattelettelser,” siger Jon Nielsen.

Kommunale tal

Se tabel med effekten på den offentlige beskæftigelse i din kommune her

Analysens hovedkonklusioner​​​​​

• Syv partier har sat tal på deres prioriteringer til velfærd i de kommende år. I denne analyse sammenligner vi deres prioriteringer og beregner, hvor mange offentligt ansatte prioriteringerne giver plads til, når der ses bort fra det aftalte løft af forsvaret.

• Socialdemokratiet og De Radikales planer giver plads til henholdsvis cirka 4.000 og cirka 10.000 flere offentligt ansatte i 2030, når der ses bort fra det aftalte løft af forsvaret.

• Venstres og Konservatives 2030-planer giver henholdsvis ca. 2.000 og ca. 39.000 færre offentligt ansatte, mens Liberal Alliance og Nye Borgerliges 2035-planer giver henholdsvis ca. 95.000 og ca. 129.000 færre offentligt ansatte. Danmarksdemokraternes udmeldinger svarer til 13.000 færre offentligt ansatte i 2030.

• I analysen har vi beregnet, hvad partiernes planer betyder for den offentlige beskæftigelse i hver kommune.

Læs hele analysen her