Sikkerhedsstyrelsen

Stor test af gasapparater på tværs af EU

Del
Sammen med en række andre EU-lande er Sikkerhedsstyrelsen med til at kontrollere gasapparater, så du trygt kan tænde for gassen i campingvognen, festteltet eller køkkenet. Sammen forebygger vi alvorlige gasulykker og sætter en stopper for salg af ulovlige gasapparater.
Gasapparater testes i EU-samarbejde
Gasapparater testes i EU-samarbejde

Sikkerheden skal være i orden, uanset hvor i EU du handler. Det er præmissen i to fælles markedsovervågningsprojekter på gasapparater, Sikkerhedsstyrelsen deltager i sammen med 14 andre EU-lande.

Her undersøger landene i fællesskab, om gasapparater til husholdningen overholder de sikkerhedsmæssige krav. Det gælder blandt andet terrasse- og gasvarmere, der kan bruges i telte, carporte og på terrassen, og såkaldte gashubs – små kogeplader der ofte bruges til camping og i udekøkkener.

Hvis produkterne ikke er sikre, kan det have store konsekvenser. I værste tilfælde kan ulovlige gasapparater føre til gasforgiftning ved utætheder eller forbrændinger ved eksplosioner.

- Flere af de gasapparater, vi tester, er fremstillet til campisterne, og danskerne er en stor campingnation. Derfor er det særligt vigtigt, at udstyret er teknisk sikkert, for det kan have meget alvorlige konsekvenser, hvis man tager et farligt gasapparat i brug, siger Kirstine Gottlieb, produktchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Der er samlet set udtaget 106 forskellige produkter til kontrol på tværs af de deltagende EU-lande. Mindst 60 produkter er allerede sendt til test.

Afdækker marked for farlige produkter

I Danmark står Sikkerhedsstyrelsen for udvælgelsen af produkter, der skal kontrolleres og testes. Test af gasapparaterne foregår på et fælleseuropæisk laboratorium, hvor man ser nærmere på, om apparatet overholder de tekniske sikkerhedskrav. 

- På tværs af EU-landene har vi alle et ønske om, at det kun er sikre produkter, der når frem til forbrugeren. Derfor deltager Sikkerhedsstyrelsen i et samarbejde som dette, hvor vi i fællesskab kan løfte en ellers stor udfordring. Sammen sikrer vi en bredere afdækning af markedet for potentielt farlige produkter, siger Kirstine Gottlieb.

Selve EU-projektet blev indledt med en risiko- og markedsanalyse for at klargøre, hvor der særligt skal sættes ind med kontrol og test. Derefter blev der i fællesskab opstillet en række kriterier, der er blevet brugt til at udvælge og teste produkterne. De sidste produkter står til at være færdigtestet inden udgangen af 2022, og de endelige resultater forventes at være klar til campingsæsonen i foråret 2023. 

Kontakter

Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51

Billeder

Gasapparater testes i EU-samarbejde
Gasapparater testes i EU-samarbejde
Download

Information om Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg

3373 2000http://www.sik.dk

Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51

Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed øger fokus på den grønne omstilling23.1.2025 09:51:04 CET | Pressemeddelelse

Den grønne omstilling af energisektoren i Danmark foregår i et hastigt tempo, og det kræver stadigt nye politiske og lovmæssige tiltag, for at omstillingen kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dermed er der også brug for rådgivning og faglig sparring for erhvervsministeren. Det er baggrunden for, at Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed fra 1. januar 2025 får en ny sammensætning og fremover skal have fokus på at løfte de konkrete og komplekse rådgivningsopgaver, som samtiden måtte kræve.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye