Guide: Flyt i sommerhus vinteren over

En del sommerhusejere drømmer om at bo i sommerhus hele året rundt. Det viser en rundspørge blandt Home-kædens sommerhusmæglere rundt om i landet.
”Dem, der typisk flytter i sommerhus hele året, er parret, hvor den ene eller begge for nylig er gået på pension. De behøver ikke længere at bo i nærheden af deres arbejdsplads. Det giver dem en stærk fornemmelse af frihed. Og når de sælger deres primære bolig, står de som regel med en del friværdi, der kan forsøde seniorlivet, fortæller boligmarkedsanalytiker i Home, Henrik Hauthorn Jensen.
Det er helt sort
Inden man kaster sig ud i drømmen om evig sommerhus-hygge, er det en god idé at ’prøvebo’ sommerhuset fra efteråret til foråret for at mærke efter, om det er det, man drømte om, råder han.
”Det er lidt ærgerligt at have solgt sit helårshus, hvis man efter et år eller to fortryder at være flyttet i sommerhus hele året,” lyder det fra Homes analytiker.
Når man flytter ud i et sommerhusområde, skal man blandt andet forberede sig på, at der ikke er samme liv og aktivitet som i byen.
”Der er ingen gadelys, så når det bliver mørkt, er det altså helt sort. Til gengæld har man mulighed for at se stjerner,” påpeger han.
”Der kan blive meget stille i sommerhusområdet uden for sæsonen, og man skal kunne leve med, at der måske vil være dage, hvor man ikke ser andre mennesker, og der kommer ikke så tit uventede gæster forbi,” siger Henrik Hauthorn Jensen.
Klæd sommerhuset på til vinterbrug
Typisk vil man også være nødt til at opgradere sommerhuset til helårsbrug.
”Især varmekilder og isolering vil det være vigtigt at få bragt op til den bedst mulige standard – men man skal være klar over, at det ikke altid er muligt at nå op på den standard, man kender fra sit helårshus. Sommerhuset er ofte bygget for en del år siden efter andre standarder,” påpeger Homes analytiker.
Det er ca. 10 % af landets over 200.000 sommerhuse, der bruges som helårsbolig. Man skal være pensionist og have ejet sommerhuset mindst et år, før man kan få lov at bo i det hele året rundt.
FAKTA: Hvad skal du være særligt opmærksom på, når man flytter i sommerhus hele året?
- Du kommer længere væk fra dit kendte netværk – men du kan dyrke naboerne i sommerhusområdet mere og inviterer familie og venner på flerdages besøg.
- Du får som regel længere til indkøb - det kan det blive en lang tur efter den liter mælk, du lige mangler.
- Det er også værd at undersøge, hvordan foreningslivet er i området, så der sker lidt i hverdagen.
- Der er typisk også længere til tandlæge, læge, sygehus og får du brug for en ambulance, så er nærmeste hospital som regel også længere væk end fra parcelhuset.
Kilde: Home
FAKTA: Hvilke gode grunde er der til at gøre sommerhuset til helårsbolig?
- Du kommer væk fra byens stress og larm og ofte tættere på naturen.
- Der er en anden luft, ro og tid til fordybelse og nærvær.
- Du har ikke to boliger at passe.
- Det er ofte noget billigere at bo i et sommerhus end eksempelvis i en villa.
- Du får endelig lejlighed til at dyrke en livsstil og indfri livsdrøm, som du måske har tænkt på i mange år – og du kan jo altid flytte tilbage til byen igen.
Kilde: Home
FAKTA: Hvordan kan du forbedre/optimere sit sommerhus til helårsbeboelse?
- Du kan energiforbedre sommerhuset ved eksempelvis at skifte vinduer/døre, få ekstra isolering i vægge og loft, luft til luft varmepumper, solceller på taget osv.
- Et anneks eller gæstehus kan også være en god idé. Så er der bedre plads til besøg af børn og børnebørn samt venner, men stadig er der mulighed for privatliv til både gæster og værter.
- Få lagt internet ind.
- Lav adgangsveje som sikrer, at du kan komme til og fra huset i vinterhalvåret uden at køre grunden op, hvis jordbunden er alt for blød.
- Få mere udendørsbelysning ved sommerhuset.
Kilde: Home
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Links
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Store investeringer: Her er de mest populære boligforbedringer16.6.2025 07:19:05 CEST | Pressemeddelelse
Top 5 ’bolig-upgrade’: Se her, hvad køberne kaster sig over i deres nye hjem. I snit bruger de over 250.000 kr.
'Grøn bølge' på boligmarkedet i maj4.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligbrief fra Home og Danske Bank viser fremgang i fremvisninger, handler og priser sammenlignet med maj sidste år
Nu starter udlejning af 160 lejligheder i Postbyen21.5.2025 07:25:09 CEST | Pressemeddelelse
København: De første lejligheder er allerede reserveret efter få dage i markedet, oplyser Home-mægleren, der står for udlejningen for Danica Ejendomme
Odense: Privat P-plads solgt på rekordfart13.5.2025 07:13:10 CEST | Pressemeddelelse
Parkeringsplads under TBT Tower i Odense C, er solgt til én af flere interesserede købere, oplyser Home. Se prisen her
Boligkøbere bruger flere penge på deres nye hjem7.5.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En stigning på næsten 50.000 kr. – flere bruger mellem 100.000 og 250.000 kr. Vi bygger 'rede' i usikre tider
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum