Lær om Danmarks fugle i efterårsferien: Nyt website skal gøre danskerne til fuglekendere

Efterårsferien er naturtid, og når du alligevel skal ud at opleve fugletræk og efterårsfarver, så kan du jo lige så godt lære noget nyt om fuglene.
Ved du for eksempel hvad en rørdrum æder, hvor mursejlerne flyver hen om vinteren, eller hvor udbredt havørnen er?
Det nye website ’Danmarks Fugle’ giver svar på det hele og meget mere, om 314 fuglearter man kan møde i Danmark.
- Vi er rigtig stolte af ’Danmarks Fugle’, hvor vi præsenterer viden og beskrivelser af samtlige almindelige danske fugle og flere til. Vi håber, at rigtig mange vil læse med og lære fuglene at kende, siger Jacob Jensen, chef for Naturafdelingen i DOF BirdLife.
Fuglesider for alle - uanset niveau
Hver enkelt fugl er præsenteret med sin egen side med beskrivelse, mulighed for at lytte til stemmen, fotos, fakta om føde, træk og levested.
Og så er der store mængder viden at hente i unikke kort og grafer, der automatisk opdateres med aktuelle data fra blandt andet DOFbasen, hvor observationer løbende strømmer ind fra fuglekiggere rundt om i landet.
- De mest basale informationer findes i toppen af fuglesiderne, og jo længere man scroller ned, jo mere nørdet bliver de informationer, man bliver præsenteret for. På den måde håber vi, at alt fra folkeskoleelever til politikere og biologer, voksne og børn, nybegyndere og garvede fuglekiggere kan få noget ud af siderne, siger Timme Nyegaard, biolog og projektleder på ’Danmarks Fugle’.
’Danmarks Fugle’ er finansieret af 15. Juni Fonden, og direktør Per Voetmann er godt tilfreds med de nye fuglesider.
Unik viden fra frivillige fuglekiggere
- Rigtig mange danskere er interesseret i fuglene, og her har de nu et opslagsværk, der nemt og hurtigt giver dem alle facts om Danmarks mange fugle. Vi håber i 15. Juni Fonden, at ’Danmarks Fugle’ vil bidrage til, at endnu flere bliver fanget af interessen for fugle – og dermed for den danske natur, siger han.
Indholdet på artssiderne bygger blandt andet på unik viden indsamlet af frivillige i DOF’s mange projekter, såsom Punkttællingsprogrammet, Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle og Atlas-projekterne, der har kortlagt Danmarks ynglefugle tre gange med 20 års mellemrum.
Samtidig præsenteres også dynamiske kort og grafer baseret på de enorme mængder af data DOF’s mange frivillige dagligt indsamler og indtaster i DOFbasen, samt data og viden fra DOF’s partnere i BirdLife International.
Tag et kig på 'Danmarks Fugle' her.
FAKTA:
’Danmarks Fugle’ indeholder selvstændige sider med beskrivelser, billeder og data af 314 fuglearter man kan møde i Danmark.
De store mængder af informationer, kort og grafer på artssidernes er baseret på viden og data fra DOF’s Punkttællingsprogram, Atlas-projekterne, DOFbasen og flere andre projekter, samt data fra partnere i BirdLife International.
Den tidligere udgave af DOF’s fuglesider havde over en million sidevisninger årligt.
’Danmarks Fugle’ er finansieret af 15. Juni Fonden.
Kontakter
Jacob JensenChef for Naturafdelingen i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:51 22 85 95Steffen Brøgger-JensenProgramchef i 15. Juni Fonden
Tlf:40 25 74 85Billeder

Links
Information om DOF BirdLife
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/BirdLife Danmark er en forening for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse. DOF BirdLife arbejder for at fremme kendskabet og interessen for vilde fugle og naturbeskyttelse. Med hjælp fra mere end 2000 ornitologer overvåger DOF sjældne og truede fugle i Danmark og det danske fugleliv generelt. Foreningen har omkring 18.000 medlemmer, fordelt på 13 lokalafdelinger over hele Danmark. DOF er dansk partner i BirdLife International, et globalt netværk af fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer. DOF arbejder internationalt med at redde fuglearter, bevare og beskytte levesteder og skabe gode levevilkår for mennesker.
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Jagt gør vandfugle i Danmark mere sky, end de er i andre lande29.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagtsæsonen starter d. 1. september: Danske andefugle og gæs flygter på 10-12 gange så lange afstande, som de gør i lande med ingen eller kun lidt jagt på vandfugle. Det dokumenterer flere end 8.100 målinger af fugles flugtafstand, som er udført verden over, oplyser DOF BirdLife
Dødelig virus på ny fundet i danske solsorte26.8.2025 11:49:29 CEST | Pressemeddelelse
Midt i august har Statens Serum Institut (SSI) konstateret usutu-virus i to solsorte fundet døde i København. Den myggeoverførte dødelige usutu-virus forårsagede i efteråret 2024 massedød blandt drosler i Tyskland og Danmark. Der blev fundet smitte i en lang række danske kommuner. Befolkningen bliver opfordret til at holde et vågent øje med svækkede eller døde drosler.
Sæson for sort sol og hvid sol21.8.2025 05:30:00 CEST | Nyhed
Fugletrækket med kurs mod syd er godt i gang, og ved mange danske kyster stimler stære og vadefugle sammen for at flyve i flok. Stærene sørger for sort sol, rylerne tager sig af hvid sol. De himmelske fænomener kan opleves mange steder Danmark over, men det ses særligt intenst flere steder i Vadehavet.
Lyse udsigter for de hvide hejrer16.8.2025 06:30:00 CEST | Nyhed
I løbet af få årtier er antallet af sølvhejrer i den danske natur eksploderet, så arten fra en status som meget sjældent i dag er almindelig og udbredt over det meste af landet. I år er den danske ynglebestand af sølvhejre tæt på 100 par. I denne tid gæster et stigende antal sølvhejrer danske vådområder på strejftog fra syd. Da kan man opleve flokke af de hvide hejrer mange steder i Danmark.
Tårnfalke og sjældne ugler drukner i drikketrug14.7.2025 06:33:00 CEST | Nyhed
DOF BirdLife får hver sommer henvendelser om døde tårnfalke, der er druknet i deres forsøg på at slukke tørsten i åbne drikketrug til heste og kreaturer. Læg et bræt eller et stykke træ i drikketruget, så fugle selv kan komme op, hvis de plumper i, lyder det fra DOF BirdLife.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum