Digitale valg er en trussel for demokratiet

Flere hundrede tusinde danskere får for første gang mulighed for at deltage i demokratiet og sætte deres kryds ved folketingsvalget den 1. november.

Men for en generation, der er vokset op med internet og digitale postkasser, kan det virke håbløst gammeldags, at vælgerne skal møde fysisk op på et valgsted med et valgkort i hånden, inden de bliver vist ind i en stemmeboks, hvor de skal sætte et sirligt kryds med en blyant.

”Mange unge spørger, hvorfor vi ikke for længst har indført elektroniske valg i Danmark, når teknologien på så mange andre områder giver mulighed for digital selvbetjening. Og som et af de mest digitaliserede lande i verden virker det næsten naturstridigt, at vi stadig bruger blyant og papir på valgdagen. Men det skal vi kun være glade for”, siger Kåre Løvgren, der er it-teknisk ekspert i Ingeniørforeningen, IDA.

Det helt grundlæggende problem er ifølge Kåre Løvgren, at it-systemer kan gå ned eller blive hacket, og at det ikke nødvendigvis bliver opdaget – hverken under valget eller bagefter.

”I forvejen er der utrolig mange forsøg på cyberangreb mod den kritiske infrastruktur. Og risikoen for angreb vil formentlig blive mangedoblet, hvis målet er noget så vitalt som resultatet af et demokratisk valg. Det nuværende valgsystem har også den fordel, at det er decentralt, hvorimod et elektronisk system vil være i fare for, at alt går ned eller bliver hacket samtidig. Hvis det fejler, fejler det stort”, siger Kåre Løvgren.

Han påpeger, at det til sammenligning er langt vanskeligere – hvis ikke umuligt – at få tusindvis af valgtilforordnede i hele landet til at manipulere et valg i en bestemt retning, end det er at angribe et elektronisk system. Desuden er det med elektroniske valg svært at garantere anonymitet, når man samtidig skal være sikker på, at alle kun stemmer én gang.

”Det problem er jo løst med valgkortet, da der ikke er en kobling mellem identiteten og krydset på stemmesedlen. I et elektronisk system er det svært at adskille identifikation og resultat. Dermed ville en hacker potentielt kunne offentliggøre, hvad den enkelte har stemt”, fastslår Kåre Løvgren.

Han fremhæver, at de cirka 25 procent af landets borgere, der ikke er ”digitalt selvkørende” fortsat skal have mulighed for at stemme analogt, og at det heller ikke på den baggrund giver mening at lukke de fysiske valgsteder.

”Det er faktisk ikke så forfærdeligt dyrt at afholde et valg. Jeg vil mene, at det er langt billigere end at udvikle og vedligeholde et it-system til at gøre det elektronisk. Lige meget, hvor digitaliserede vi bliver, håber jeg aldrig, at politikerne falder for fristelsen til at lave elektroniske valg”, siger han.

”Men for mig er det vigtigste argument, at når du står alene i stemmeboksen, så er der ingen, der kan tvinge dig til at sætte krydset et bestemt sted. Det vil derimod være et problem, hvis det bliver tilladt at stemme hjemmefra, eller hvis du kan gå ind og tjekke, om din elektroniske stemme er registreret rigtigt. I så fald kan nogen kigge dig over skulderen og se, om du har stemt ’korrekt’”, siger Kåre Løvgren.