Jazz & Jokes med Benjamin Koppel og Lars Hjortshøj

Improvisation, præcise punchlines og god timing er om noget udgangspunktet for de to venner Hjortshøj og Koppels virke som henholdsvis en af landets mest fremtrædende komikere og en af landets ditto musikere.
De står begge midt i hver deres storslåede karrierer og har for længst placeret sig centralt i de fleste danskeres bevidsthed, som to fyrtårne indenfor deres respektive områder.
Når de to sammen inviterer venner og kolleger på scenen under navnet Jazz & Jokes, er der lagt op til en unik, farverig og forbløffende aften i selskab med de bedste fra begge verdener, top komikere og top jazzmusikere.
Inspireret af jazzklubber i New York
Benjamin Koppel og Lars Hjortshøj er inspireret af 1950/60ernes jazzklubber i New York, hvor publikum sad ved små runde borde med skønne drinks i røgfyldte lokaler og oplevede de største jazzstjerner som Miles Davis, Sonny Rollins og John Coltrane dele scene med legendariske komikere som Mort Sahl, Redd Foxx, Lenny Bruce og George Carlin.
Aftenen deles af komikere og musikere, der alle mestrer improvisationen, den gode timing og samspillets muligheder på højeste plan – det kan kun opleves lige dér i nuet den ene aften.
Billet koster 300 kr. og kan købes på kulturium.dk eller i musikteatrets billetsalg.
Kontakter
Kulturium – Musikteater og Biograf: Telefon 61 93 64 30
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Ishøj Kommune bliver gældfri29.4.2025 08:48:19 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har besluttet at skille sig af med kommunens gæld og indfrier nu lån for 115 millioner kroner. ”Vi vil være en økonomisk robust kommune, der kan stå på egne ben,” siger borgmester Merete Amdisen
Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver4.4.2025 11:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Jurist Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver i Ishøj Kommune. Hun har varetaget funktionen som vikar siden oktober sidste år, men er nu efter en ansøgningsrunde blevet fastansat
Ishøj Kommune i mål med energibesparelse syv år før tid18.3.2025 14:48:04 CET | Pressemeddelelse
Et politisk fastsat mål om at spare 15 procent på energiforbruget frem mod 2030 blev allerede indfriet i 2023. Derfor har Ishøj Kommunes Klima- og Miljøudvalg nu besluttet at hæve målsætningen til 20 procent
Ny lokalaftale styrker pædagogernes arbejdsvilkår og faglighed i Ishøj Kommune14.3.2025 11:31:49 CET | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune og BUPL Storkøbenhavn har indgået en ny lokalaftale, der styrker pædagogernes arbejdsvilkår og faglighed. Bl.a. med øget forberedelsestid, en mentorordning for nye medarbejdere og en målrettet indsats for kompetenceudvikling
Ishøj-familie med i DR1-program28.2.2025 12:58:19 CET | Pressemeddelelse
Jesper og Regitze fra Ishøj deler deres klimavenlige hverdag i ’Jorden Kalder’ den 12. marts
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum