Apoteker advarer: Næsespray kan skabe afhængighed
Et pust i hvert næsebor, og man kan igen trække vejret. Det trick kender mange, og salget af næsespray til forkølelse er næsten fordoblet, siden det i 2001 også blev muligt at købe det i supermarkeder og andre dele af detailhandlen. Alene det seneste år er der solgt omkring 4,4 mio. af de små sprayflasker.
Det stigende salg bekymrer chefkonsulent Helle Jacobsgaard fra Danmarks Apotekerforening her i starten af højsæsonen for influenza og forkølelse. Næsespray kan være en god hjælp, når man er syg. Men man skal stoppe brugen i tide, for man kan blive afhængig af næsespray, hvis man bruger den for længe:
”Næsespray mod tilstoppet næse ved forkølelse bør man højst bruge tre gange i døgnet og ikke længere end i 10 dage. Den lille sprayflaske indeholder medicin, der får næsens slimhinder til at trække sig sammen. Men efter længere tids brug bliver slimhinderne irriterede over den konstante påvirkning, så de udvider sig i stedet for. Bivirkningen ved medicinen er altså en permanent tilstoppet næse – også kaldet medicinsk næsetæthed. Så selv om man ikke længere er forkølet, bliver man afhængig af de daglige pust i næsen. Og så er man inde i en ond cirkel.”
Hun advarer også om, at hvis man først har oplevet denne bivirkning med tilstoppet næse, så kan det i yderste konsekvens komme igen, hvis man på et senere tidspunkt bruger næsespray.
Helle Jacobsgaard peger på, at apotekerne ofte møder borgere, der har brugt næsespray i mange år uden at kunne komme ud af afhængigheden. Derfor finder hun det bekymrende, at tre ud af fire spray bliver købt andre steder end på et apotek, som er det eneste sted, hvor man kan få sundhedsfaglige rådgivning.
Det gode råd er at trappe ud af sin afhængighed. For ud over det belastende i at være afhængig af en spray for at kunne få luft kan det også give abstinenssymptomer såsom hovedpine, søvnforstyrrelser, irritabilitet og angst. Kan man ikke selv trappe ud, anbefales man at gå til læge for at få hjælp til at slippe af med sin afhængighed af den lille sprayflaske.
”Vi ved reelt ikke, hvor mange herhjemme der er afhængige af næsespray og bruger den permanent. Men den store stigning i salget tyder på, at problemet med afhængighed er stort og stigende. Og næsespray er altså ikke ufarlige, selvom de sælges ved kassen i supermarkedet.”
Kontakter
For yderligere information kontakt Apotekerforeningens pressetelefon 27 73 21 85
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Global indsats mod antibiotikaresistens2.9.2025 13:52:28 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Apotekerforening har sammen med en lang række organisationer fra hele verden skrevet under på en fælles deklaration, der markerer et vigtigt skridt i den globale indsats mod antimikrobiel resistens (AMR).
Stigende salg af næsespray bekymrer29.8.2025 15:23:05 CEST | Pressemeddelelse
Afhængighed af næsespray mod forkølelse er et skjult sundhedsproblem, som er belastende for den enkelte, og som i visse tilfælde kan udvikle sig alvorligt.
Lars Pram bliver ny adm. direktør for Danmarks Apotekerforening30.6.2025 14:00:58 CEST | Pressemeddelelse
Apotekerforeningen får en erfaren topleder med massiv erfaring fra organisationsverdenen, når Lars Pram 1. oktober 2025 tiltræder som ny direktør.
Hver dansker bruger for 5.000 kr. medicin om året6.5.2025 14:58:54 CEST | Pressemeddelelse
Vores medicinforbrug steg i 2024, men udgifterne til medicintilskud faldt.
Administrerende direktør Anders Kretzschmar går på pension7.2.2025 09:13:36 CET | Pressemeddelelse
Anders Kretzschmar har besluttet at gå på pension efter 21 år som administrerende direktør for Danmarks Apotekerforening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum