Tidligere officer skal finde og hjælpe psykisk ramte veteraner

FORSVAR
Med 1.500 ansatte fordelt på tre garnisoner er Varde Kommune en af landets største garnisonskommuner, hvor både nuværende og tidligere soldater er en fast del af lokalsamfundene.
En mindre del af veteranerne kæmper med mentale udfordringer og psykiske lidelser som følge af tidligere udsendelser. Derfor rækker både veteraner og pårørende hvert år ud til Varde Kommunes hotline, fordi de erkender, at de har brug for hjælp.
Men nogle beder ikke selv om hjælp. Og denne gruppe bliver der nu sat fokus på i Varde Kommune, der netop har ansat en tidligere officer til at finde og hjælpe disse veteraner.
Deler samme oplevelser
Danske og internationale studier viser, at det øger kvaliteten af indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser, når kontaktpersonen har et indgående kendskab til deres baggrund.
Varde Kommune er derfor gået målrettet efter at rekruttere en veteran. Det er lykkedes med ansættelsen af Kim Meyer, der har 42 år bag sig i Forsvaret, hvor han i 2020 lod sig pensionere som officer.
Se Kim Meyer præsentere sig selv i denne video:
https://vimeo.com/759539299/1f710d6180
Citater
Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune:
”Som en af Danmarks største garnisonskommuner har vi et ansvar for at hjælpe dem, som ikke selv er i stand til at række ud. Det er en vanskelig opgave, men jeg er overbevist om, at vi med dette tiltag kan styrke vores eksisterende indsats yderligere og åbne døre, som indtil nu har været lukkede.”
Kim Meyer, nyansat brobygger mellem veteraner, veteranfamilier og Varde Kommuner:
”Jeg er selv veteran, og mine tre børn enten gør eller har gjort tjeneste i Forsvaret. Jeg ved, hvor svært det kan være at tale om oplevelser, der sætter sig for livet. Og jeg ved, at det kan være svært for veteraner og veteranfamilier at bede om hjælp. Forhåbentligt kan jeg bruge mine egne erfaringer til at skabe kontakt til nogle af de venteraner, som har det sværest.”
Kontakter
Mads Sørensen
Borgmester i Varde Kommune
21 26 81 53 / masp@varde.dk
Kim Meyer
Brobygger mellem veteraner, veteranfamilier og Varde Kommune
24 22 80 42 / kmey@varde.dk
Søren Toksvig Jensen
Kommunikationschef i Varde Kommune
61 63 98 01 / srej@varde.dk
Billeder

Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Nu er programmet klar: Tag familien med til togfestival i Varde19.6.2025 12:21:47 CEST | Pressemeddelelse
Den vestjyske længdebane fylder 150 år, og det fejres lørdag den 23. august med en stor togfestival i Varde. Programmet byder på musik, oplæg og sjove aktiviteter for alle.
Ny rabataftale skal lette hverdagen for soldater i Varde Kommune12.6.2025 09:25:51 CEST | Pressemeddelelse
Soldater i Varde Kommune kan fremover få rabat ved lokale forretninger, caféer og restauranter, som har tilmeldt sig den nye rabatordning ”Vi støtter soldaterne i Varde Kommune”.
Direktør i Varde Kommune har fået nyt job24.4.2025 11:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Britta Boel stopper som direktør for Børn, Læring og Job for at blive direktør for Børn og Unge i Vejle Kommune. Konstituering af direktionen i Varde Kommune er på plads.
Lodsejere peger frivilligt på over 2.600 hektar til Den Grønne Trepart11.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Varde Kommune har lodsejere på få uger budt ind med yderligere 2.626 hektar jord til etablering af lavbundsprojekter. Næste skridt bliver at skabe sammenhæng mellem de udpegede arealer.
Varde Kommune konstituerer kommunaldirektør10.4.2025 16:49:11 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Varde Kommune har i dag konstitueret Karoline Klaksvig som kommunaldirektør. Det sker efter, at de har fulgt Økonomi- og Erhvervsudvalgets indstilling om at ophøre samarbejdet med Henning Haahr Pedersen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum