Lær at bruge en hjertestarter på Hjertestarterdagen

Søndag 16. oktober er det årets Hjertestarterdag, og i den forbindelse er Hjerteforeningen til stede på 24 lokationer over hele landet, hvor det vil være muligt at få en introduktion til den afgørende genoplivende indsats.
- Hjertestop uden for hospital sker desværre året rundt over hele landet. Derfor er det helt afgørende, at man ved, hvad man skal gøre, hvis uheldet er ude. Her er Hjertestarterdagen en god anledning til at få finpudset sin viden om livreddende førstehjælp med en hjertestarter, siger Rikke Primdahl, chefkonsulent for Hjerteforeningens akutindsats.
I en undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Hjerteforeningen svarer 78 procent af danskerne, at de ville træde til og yde genoplivning så godt, som de nu kunne, hvis uheldet var ude.
Men desværre føler en stor del af danskerne sig ikke godt nok rustede.
40 procent af danskerne vurderer selv, at de føler sig overvejende dårligt eller meget dårligt klædt på til at yde genoplivning, hvis et medmenneske faldt om på gaden. Men det, at nogen træder til inden for få minutter og handler med genoplivning og en hjertestarter, gør en afgørende forskel for chancen for at overleve.
Ifølge Det Europæiske Råd for Genoplivning kan sandsynligheden for at overleve være helt op til 70 procent, hvis en person med hjertestop modtager genoplivning med brug af en hjertestarter inden for tre til fem minutter.
- Hvert sekund tæller, når det kommer til hjertestop, og bare en lille indsats kan gøre en fantastisk stor forskel. Derfor kan jeg kun opfordre både børn og voksne til at tage ud og få en snak med en af vores erfarne instruktører i genoplivning på søndag, siger Rikke Primdahl.
Hjertestarterdagen er et initiativ af EU-Parlamentet, og i Danmark har Dansk Råd for Genoplivning og Trygfonden siden 2013 stået bag Hjertestarterdagen. En lang række organisationer, herunder Hjerteforeningen, stiller hvert år frivillig arbejdskraft til rådighed på dagen til at oplyse om betydningen af genoplivning og give danskerne viden om hjertelungeredning og bruge en hjertestarter.
Hjerteforeningens indsatser kan findes lige her.
Når det ikke er Hjertestarterdag, har man dog også mulighed for nemt at lære mere om genoplivning. Således har mere end 100.000 danskere allerede benyttet sig af Hjerteforeningens gratis Hjerteredderkursus, hvor de på 30 minutter bliver undervist i basal genoplivning, herunder hjertemassage, kunstigt åndedræt og brug af en hjertestarter. Det er nemlig blandt de simple step, der skal til for at øge chancen for overlevelse ved et hjertestop, og som man kan få mere viden om på søndag.
Alle kan være med på de etablerede Hjerteredderkurser, som man kan læse mere om på www.hjerteredder.dk.
Fakta om hjertestop:
- Hvis ingen træder til med genoplivning, inden ambulancen ankommer, overlever 1 ud af 19.
- Hvis et vidne træder til med hjertemassage, inden ambulancen ankommer, overlever 1 ud af 7.
- Hvis personer med hjertestop modtager genoplivning med brug af hjertestarter, inden ambulancen ankommer, overlever næsten 1 ud af 3.
- Hurtig reaktion ved et hjertestop er afgørende. Ifølge Det Europæiske Råd for Genoplivning kan sandsynligheden for at overleve være helt op til 70 procent, hvis en person med hjertestop modtager genoplivning med brug af en hjertestarter inden for tre til fem minutter.
- De fleste personer får varige skader eller dør, hvis ikke de får hjælp inden for ca. 10 minutter. Efter seks minutter kan hjernen begynde at tage skade, og for hvert minut, der går uden genoplivning, falder chancen for at overleve med ca. 10 procent
Nøgleord
Kontakter
Jacob MouritsenPresserådgiver
Tlf:29819207jmouritsen@hjerteforeningen.dkBilleder

Links
Information om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med mere end 116.000 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
Besøg os på hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Kan billig behandling redde 90 danske liv om året?1.7.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen og Børnehjertefonden uddeler 30 mio. kr. til ny hjerteforskning. Et af projekterne skal undersøge, om en simpel behandling kan redde op mod 90 danske liv hvert år.
Borgerforslag fra Hjerteforeningen: Tydelig sundhedsoplysning på alle fødevarer2.6.2025 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugerne skal let kunne træffe sunde madvalg – og det kræver politisk handling. Hjerteforeningen lancerer derfor en opsigtsvækkende kampagne og et borgerforslag for at råbe politikerne op.
Hjerteforeningen skifter fokus10.5.2025 16:55:31 CEST | Pressemeddelelse
På Hjerteforeningens årlige repræsentantskabsmøde og frivilligdag i Odense lørdag blev der ud over et nyt logo præsenteret en ny strategi, der flytter foreningens fokus fra at være en patientforening til at være en sundhedsorganisation.
Hjerteforeningens Forskningspris gives til stort studie af nyfødtes hjerter13.3.2025 13:05:39 CET | Pressemeddelelse
Ved Hjerteforeningens store arrangement ’Sammen om hjertet’ blev Hjerteforeningens Forskningspris uddelt. Prisen gik i år til Copenhagen Baby Heart, som er en stor befolkningsundersøgelse med fokus på det nyfødte barns hjerte.
Birthe Kjær uddelte Hjerteprisen til børnehjerteambulatorier12.3.2025 17:17:01 CET | Pressemeddelelse
Sangerinden Birthe Kjær, som er ambassadør for Hjerteforeningen, stod for uddelingen af Hjerteprisen til repræsentanter fra Danmarks tre største børnehjerteambulatorier, da eventet ’Sammen om hjertet’ i dag fandt sted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum