150.000 kr. sikrer fortsat hjælp til udsatte familier på Frederiksberg

Familienetværket Filippavej har modtaget 150.000 kr. i støtte fra Socialstyrelsens pulje til støtte af frivilligt socialt arbejde.
I Familienetværket Filippavej, der er et samarbejde mellem Blå Kors Danmark og Københavns Frikirke, kommer der familier og enlige, der af den ene eller anden årsag er pressede i hverdagen. Det kan være sygdom, fattigdom, misbrugsproblemer, ensomhed eller noget helt andet. Fælles er ønsket om og behovet for et godt fællesskab.
Familienetværket drives primært at frivillige medarbejdere, og derfor kommer støtten på de 150.000 kr. også til at gøre en stor forskel.
”Man kan ikke købe sig til meningsfulde relationer, men tilskuddet her giver os mulighed for, at vi fortsat kan skabe de rammer, som giver nærvære, bryder med ensomheden og giver værdi og livsglæde til mennesker – og ikke mindst gratis mad og aktiviteter til alle vores deltagere. Vi er simpelthen så taknemmelige,” siger Helle Nisgaard Aaen, der er leder af Familienetværket Filippavej.
Fællesskabet gør en forskel
I Familienetværket filippavej har de fokus på det gode fællesskab med plads til alle, hvor man både har mulighed for at snakke og blive hørt, og hvor man også kan få hælp til hverdagens udfordringer.
"I Familienetværket deler vi liv med hinanden og hjælper hinanden. Nogle gange giver vi også praktisk hjælp, hvis der er et særligt behov for det. Men ellers er det i høj grad bare det at være en del af et fællesskab, hvor man bliver set og hørt og føler sig forstået og værdsat, der måske gør den største forskel," siger Helle Nisgaard Aaen.
Også hos Blå Kors Danmarks generalsekretær Christian Bjerre er der glæde over bevillingen fra Socialstyrelsen.
"Vi har rigtig gode erfaringer med, at vores familienetværk rækker ud til mange udsatte mennesker i nærområdet og tilbyder et godt netværk og ofte også konkret hjælp til udfordringer i hverdagen, derfor er vi meget glade for bevillingen, som giver os mulighed for fortsat at hjælpe sårbare familier og enlige på Frederiksberg," siger Christian Bjerre.
Familienetværket mødes tirsdag i ulige uger fra kl. 16-19 i caféen i Københavns Frikirke.
Der er gratis at komme i familienetværket, og der er altid gratis fællesspisning og gratis aktiviteter.
Der kommer typisk mellem 40 og 50 deltagere hver gang.
Kontakter
Helle Nisgaard Aaen, projektleder Familienetværket Filippavej, 23 88 46 93
Simon Thidemann, kommunikationsmedarbejder Blå Kors Danmark, 61 69 27 79
Billeder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Blå Kors’ møbelbutik i Sæby lukker2.9.2025 07:54:47 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors holder ophørsudsalg med 50 procent på alle varer i genbrugsbutikken med møbler de sidste tre uger frem til lukningen den 20. september.
Unge går forrest: Halvdelen tager pause fra alkohol20.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
51 procent af unge mellem 17 og 34 år har i løbet af det seneste år holdt en alkoholfri periode. Blandt studerende er tallet endnu højere.
Ny undersøgelse: Markant flere danskere dropper alkohol5.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af 10 danskere har bevidst valgt alkohol fra i en periode i løbet af det seneste år ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en markant stigning sammenlignet med året før.
Ny måling: Hver fjerde dansker siger nej til alkohol før 18 år30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny Voxmeter-måling viser, at 25 procent af danskerne mener, man først bør drikke alkohol som 18-årig. Det er et positivt tegn på, at flere ønsker at ændre alkoholkulturen, lyder det fra Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Sommerlejre giver børn og unge et pusterum fra hverdagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren deltager knap 200 børn og unge fra hele landet i Blå Kors Danmarks ferielejre. Lejrene skal give deltagerne oplevelser fyldt med tryghed, nærvær og nye venskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum