Nu bliver den aktive arbejdsmarkedspolitik for alvor vigtig: Vismandsrapport forudser nedtur

VISMANDSRAPPORT
Beskæftigelsen vil falde med cirka 100.000 personer hen over 2023 og 2024. Det viser de økonomiske vismænds rapport for efteråret 2022, der gør status over dansk økonomi.
”Med det økonomiske opsving har vi fået rigtig mange i arbejde. Det gælder også dem, der historisk har været på kanten af arbejdsmarkedet. Nu trækker de mørke skyer sig sammen, og derfor bliver det vigtigt, at vi har fokus på at fastholde dem i arbejdsstyrken,” siger formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Michael Rosholm.
”Vi har brug for en aktiv arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik. Vi ved, at det giver resultater. Det så vi blandt andet under finanskrisen, hvor en stor del af dem, der faldt ud af beskæftigelse, kom i uddannelse, enten i form af efteruddannelse eller anden opkvalificering, så de var klar til den efterfølgende optur,” siger Michael Rosholm.
I rapporten argumenterer vismændene for, at udbuddet af arbejdskraft kan være større, end man regner med. Højkonjunkturen kan nemlig have forbedret de underliggende strukturer på arbejdsmarkedet.
”Der bliver talt rigtig meget om arbejdsudbudsreformer, men faktisk står vi på lidt af en guldgrube med mulighed for at udvide arbejdsstyrken varigt. Men det kræver en aktiv indsats at fastholde dem, vi har fået med. Det vil gavne både samfundet og ikke mindst arbejdsgiverne, der skriger på arbejdskraft,” siger Michael Rosholm.
Danmark har heldigvis en effektiv arbejdsmarkedspolitik, som giver arbejdsløse gode muligheder for at holde sig til ilden.
“Den danske beskæftigelsesindsats er nok den mest evidensbaserede i verden, og den har været succesfuld. Siden den aktive arbejdsmarkedspolitik blev indført i 90’erne, er den strukturelle arbejdsløshed faldet fra omkring 11 procent til ca. 4 procent i dag,” siger Michael Rosholm.
”Jobcentrene er ikke ufejlbarlige, men de er en central og effektiv del af beskæftigelsesindsatsen,” siger Michael Rosholm.
Kontakter
Michael RosholmFormand
Tlf:22 94 18 47rom@econ.au.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Danmark har flest borgere med økonomiske problemer i Norden2.9.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er større risiko for at havne i fattigdom eller social eksklusion i Danmark end i de andre nordiske lande, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Flere i Danmark oplever omfattende materielle og sociale afsavn, og flere er økonomisk sårbare end i Norge, Sverige og Finland. Inflationskrisen er kun en del af forklaringen.
Prognose: Dansk økonomi står stærkt trods global usikkerhed19.8.2025 11:41:20 CEST | Pressemeddelelse
Krige og Trumps toldtariffer skaber usikkerhed på de internationale markeder, men Danmark er godt rustet i de kommende år, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny prognose. Arbejdsmarkedet er i topform og forventes at stabilisere sig på det høje niveau, mens medicinalbranchen kommer til at spille en mindre rolle i væksten.
Folkeskolen står tilbage med de svageste elever ved skoleskift16.8.2025 08:27:00 CEST | Pressemeddelelse
Når elever skifter mellem folkeskole og privatskole, samles de svage elever i folkeskolen, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Elever, der skifter fra folkeskole til privatskole, har færre udfordringer end andre folkeskoleelever, mens elever, der skifter fra en privatskole til folkeskole, har flere udfordringer end de andre folkeskoleelever.
Ny rapport: Almindelige lønmodtagere har ikke råd til ejerboliger i byerne16.8.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende boligpriser i og omkring de store byer betyder, at almindelige lønmodtagere forsvinder fra ejerboligerne, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se udviklingen for almindelige lønmodtagere på boligmarkedet i alle landets kommuner.
Arbejdstiden er faldet, men danskerne arbejder faktisk mere end tidligere12.8.2025 09:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark er faldet med 0,3 procent siden 2008, men det betyder ikke, at danskerne arbejder mindre end før, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tværtimod er det udtryk for, at flere fra kanten af arbejdsmarkedet er kommet i arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum