Medarbejdere leger sig til bedre skibslast: Nyt spil skal fremme bæredygtig shipping

“Ja, den er god nok. Vi har medarbejdere, som leger med LEGO for at blive bedre til at laste skibene bæredygtigt.”
Sådan lyder det fra Kristoffer Kloch fra Innovation & Partnerships ved DFDS. Men hvordan kan et spil sætte kursen for bæredygtig shipping og give den grønne omstilling en smule ekstra vind i sejlene? Det vender vi tilbage til. Først bliver vi nødt til at have noget baggrundsviden om den maritime industri.
Den globale maritime industri er ansvarlig for tre procent af den global udledning af drivhusgasser, med en udledning svarende til 1 milliard tons CO2 årligt.
Mange forskellige tiltag skal derfor bidrage til at gøre den maritime industri mere bæredygtig som innovation af skibsdesign, nye fremdriftsteknologier, nye grønne brændstoffer, optimering af trim, ballast vand, rute og hastighed i forhold til vejr og vind samt vedligehold af skrog og udstyr ved brug af IOT og digitale modeller, optimering af havnekald etc.
SDU har sammen med Aalborg Universitet og DFDS udviklet et simpelt trænings- og formidlingsinstrument, der sætter fokus på aspekter som havnelogistik, kapacitetsudnyttelse og stuvning af skibe og deres betydning for effektivitet og emissioner for havne og skibe.
Instrumentet er udviklet som et spil, dvs. en simulering, der imiterer virkelighedens processer og kompleksitet, og kan afvikles for en lille gruppe på eksempelvis 6-8 personer på mindre en end dag. Og så er vi tilbage ved 100.000 kroners spørgsmålet: Hvordan kan et spil hjælpe med at fremme bæredygtig shipping?
Jo, spillet hjælper nuværende og kommende medarbejdere til at forstå, hvordan de bl.a. booker og laster skibene optimalt og tager højde for arbejdsprocesser knyttet til havnelogistik. Bedre stuvning af gods betyder flere kroner på bundlinjen og mindre udledning af CO2. Den øgede forståelse for optimal lastning gør det nyudviklede spil til en lille, men ikke ubetydelig (spille)-brik i den grønne omstilling.
Spil er er et værdifuldt træningsredskab
Spil behøver nemlig ikke kun at være ren underholdning. De kan faktisk også være meget lærerige. De kan fungere som interaktive lege og være værdifulde træningsredskaber. For spil gør formålet håndgribeligt og relevant for deltagerne lige nu og her. Deltagerne engagerer sig, fordi de gerne vil gennemføre spillet bedst muligt. En spilleplade forvandler plastik til vigtige brikker.
- Vi har skabt et spil, som er egnet til at give nuværende, men især kommende medarbejdere og ledere i den maritime industri en indføring i terminologi og arbejdsprocesser knyttet til havnelogistik og stuvning for segmentet af RoRo eller RoPax skibe, der typisk fragter gods, især trailere og køretøjer rundt på havene i Europa, fortæller sektionsleder ved SDU Engineering Operations Management, Niels Rytter. Sammen med videnskabelig assistent Nicolai Emil Hinge har han udviklet spillet. Spillet er netop blevet præsenteret ved en konference i Sydkorea.
Spillet er semidigitalt og indebærer, at deltagerne skal afvikle kommercielle og operationelle processer for 3-6 dages afgange på en simpel rute bestående at to Lego RoRo færger, der transporterer syv forskellige kategorier af mindre end 50 rullende gods / køretøjer bygget som Lego modeller frem og tilbage mellem to havne i Europa for to forskellige kundesegmenter.
Deltagerne skal løse opgaver som at prioritere deres indtag af ordrer med henblik på at udnytte skibskapaciteten og maksimere indtjening på basis af usikre prognoser, lave stuvningsplanlægning så regler for sikkerhed overholdes og forbrug af ballastvand reduceres samt planlægge og eksekvere læsning og lodsning af skibet, der gennemføres af terminale traktorer og chauffører.
DFDS er begejstret
Kristoffer Kloch, fra Innovation & Partnerships ved DFDS fortæller, at medarbejdere i virksomheden har taget spillet til sig og er fuld af lovord over for sammenhængen mellem spillet og det arbejde, de sidder med i hverdagen. Det giver kort sagt mening.
- Vi har utroligt mange IT-folk, som er sindssygt dygtige til alt med IT, men er placeret lidt langt fra virkeligheden i virksomheden. Via RoRo-spillet får de en god forståelse for den lange række af beslutninger, som hele vores operationelle styrke sidder med til dagligt. Hvordan laster man f.eks. optimalt, hvis vi transporterer vindmøllervinger, farligt gods og trailere med fisk på samme overfart? Det stiller krav til, hvor de forskellige ting skal stå.
Det betyder, at IT-folkene efterfølgende er bedre rustet til at udvikle de optimale IT-løsninger, som passer bedst til de operationelle behov. Kristoffer Kloch fortæller videre, at medarbejderne og kommende medarbejdere får unikt indblik i, hvordan man finder balancen i at booke optimalt, så man ikke overbooker, men samtidig ikke ender op med et halvtomt skib, som ville gøre ondt i både det grønne og det økonomiske regnskab. Dette er nemlig også en vigtig brik i den grønne omstilling: at have fuldtlastede skibe.
”Når LEGO-færgerne ligger på spillepladen, er de bare nogle små stykker plastik, men de har en bestemt betydning, og de fungerer efter nogle ganske bestemte regler, som afspejler vor virksomhed. Spillet er effektivt, engagerende og sjovt for deltagerne,” siger Kristoffer Kloch.
For at understøtte det fysiske spil, er der udviklet et digitaliseret informations-flow og beslutningsstøttende værktøj, som deltagerne skal arbejde i undervejs. Det indsamler også data om de beslutninger, som deltagerne foretager, og spillet rummer således en endelig kalkulation af hvordan de har præsteret på områder som økonomi, omkostninger, emissioner etc. samt for både havn og skib.
Kontakter
Niels Rytter
Institut for Teknologi og Innovation
SDU Engineering Operations Management
Telefon: +4565507216
E-mail: ngry@iti.sdu.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Fakta boks
Den Maritime Industri står overfor væsentlige udfordringer i de kommende år da den forventes at skulle bidrage til EU's målsætning om at reducere udslippet med 55% frem til 2030, og ambitionerne for at være et klimaneutralt kontinent i 2050. IMO har sat målsætninger for reduktion af udslip fra skibe i drift med 40% i 2030 sammenlignet med 2008 niveauer, og med 70% inden 2050.
En RoRo-spilsession startes typisk med en introduktion til terminologi og spillets regler samt afsluttes med en diskussion af hvad spillerne har gjort godt / mindre godt, og en gennemgang i forhold til de læringsmål, som er set for en træningssession, som også kobles til aktuelle udfordringer i industrien.
Spillet er netop blevet præsenteret på IAME 2022 konferencen i Sydkorea, og yderligere information om spillet kan fås ved at kontakte forskerne bag det.
Forskningsassistent Nicolai Emil Hinge & Sektionsleder Niels Gorm Maly Rytter.
Arbejdet er blevet gennemført via projekterne EXOPRODIGI og ECOPRODIGI (2017-2021) samt RoRoGreen (2020-2023), der har været støtte af henholdsvis EU's Østersø Interreg prorgram samt Innovationsfonden.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Nobelprisvinder Joseph Stiglitz besøger SDU7.5.2025 14:28:10 CEST | Pressemeddelelse
Han har vundet nobelprisen i økonomi, været rådgiver for Bill Clinton og Barack Obama og i årtier advaret mod den verdensorden, som vi står midt i med Trump som præsident. Onsdag 14. maj får Syddansk Universitet besøg af Joseph Stiglitz.
Knoglebrud koster mere med type 1 diabetes5.5.2025 13:50:52 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Syddansk Universitet viser, at sundhedsomkostningerne for patienter med knoglebrud er højere for personer med type 1 diabetes end for personer uden. Forebyggelse vil muligvis kunne nedbringe omkostningerne
Ny institutleder på Retsmedicinsk Institut på SDU2.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Simon Kjær Hermansen konstitueres som institutleder for Retsmedicinsk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet pr. 1. maj 2025. Han afløser Peter Mygind Leth, som fratræder posten, men fortsætter som statsobducent og professor i endnu et års tid.
Direktøren for Danish Advanced Research Academy tiltræder1.5.2025 14:59:31 CEST | Pressemeddelelse
Philip Hallenborg var en del af teamet bag fondsansøgningen. Nu skal han stå i spidsen for det nationale Ph.D.-akademi, Novo Nordisk Fonden har finansieret for at samle universiteterne om udvikling af danske forskningstalenter.
MedTech Odense uddeler de første millioner til udvikling af banebrydende sundhedsteknologi på hjerteområdet1.5.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pionerprojektet DANARC er den første modtager af en bevilling fra MedTech Odense - den første af flere bevillinger til projekter i de kommende år. DANARC vil udvikle en robot, der kan skanne og diagnosticere hjertekarsygdomme. En automatiseret løsning, der kan forkorte de stigende ventetider og gøre en forskel for patienter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum