Ny analyse: Nu kommer konkurserne
Knap er valgkampen skudt i gang, før dystre tal nu understreger, at erhvervslivets vilkår bør have en central plads på politikernes talekort. Antallet af konkurser i virksomheder med beskæftigede var nemlig i september på sit højeste siden finanskrisen, og antallet er steget med 36 pct. siden samme tid sidste år.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Lasse Lundqvist, økonom i SMVdanmark, er dybt bekymret for virksomhedernes økonomiske fremtid.
”De nyeste konkurstal lover ikke godt for de kommende måneder. Udviklingen peger kun én vej, og det er mod flere konkurser. Virksomhederne er blevet ramt af høje energipriser, samtidigt med at mange står med store lagre, og nu svigter købelysten. Det er en skidt kombination. Og hvis man ovenikøbet slæber rundt på gæld fra coronatiden, så er ens eksistens ekstra truet. Det ser vi tydeligt i tallene,” siger han.
Konkurserne rammer bredt, men det er især byggevirksomheder og detailbutikker, der kan mærke krisen.
”Konkurserne er begyndt at sprede sig som ringe i vandet. Først var det primært i byggebranchen, så var det industri og handel og nu ser vi altså den samme udvikling på tværs af stort set alle brancher,” forklarer Lasse Lundqvist.
Mange udfordringer rammer samtidigt
Analysen viser også, at det er stigende priser, problemer med forsyningskæderne, dvs. det kan være svært at få varer hjem, og krigen i Ukraine, der påvirker virksomhederne.
”Lige nu er der utrolig mange forskellige udfordringer, der presser virksomhederne. Pandemien gjorde, at rigtig mange virksomheder tærede på de opsparede midler. Derudover var flere virksomheder nødsaget til at gøre brug af coronalån. Virksomhedernes forudsætning for at klare sig gennem den nye krise – energikrisen – er derfor langt ringere, end den ville have været, hvis ikke den kom i slipstrømmen på de foregående kriser,” siger Lasse Lundqvist.
Når virksomhederne selv skal vurdere risikoen for, at de ikke klarer krisen og går konkurs, så svarer 5 pct. af byggevirksomhederne og 3 pct. af detailhandelsvirksomhederne, at den er ”stor” eller ”nogen”.
Læs analysen her.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkLasse LundqvistKonsulent
Tlf:+45 41 29 20 09lundqvist@SMVdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark trækker sig fra Kodeks for god betalingsskik: Det har været en narresut10.5.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Urimeligt lange betalingsfrister koster danske SMV’er dyrt. Det skulle det frivillige ”Kodeks for god betalingsskik” lave om på, men efter to år står det klart, at det ikke har virket. Derfor har SMVdanmark besluttet at trække sig fra kodekset. Der er brug for lovgivning - ikke frivillighed og skåltaler, lyder det fra de små og mellemstore virksomheders erhvervsorganisation.
SMVdanmark: Hjælp SMV’erne til at bidrage til Reservestyrken1.5.2024 11:19:53 CEST | Pressemeddelelse
Mange ansatte i landets SMV’er med en baggrund i Forsvaret kan bidrage til Reservestyrken og dermed gøre dansk forsvar mere robust. Det kræver dog økonomisk tilskyndelse. SMVdanmark hilser velkomment, at den nye forsvarsaftale indebærer en analyse af området, som kan føre til politisk handling.
SMVdanmark: Nødvendigt at fjerne studiepladser, men aftale kan puste til mangel på arbejdskraft19.4.2024 11:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu politisk enighed om, hvordan 2.660 studiepladser på universiteterne skal fjernes. Erhvervsorganisationen SMVdanmark roser, at man fjerner studiepladser, hvor der er høj ledighed, men advarer også om, at aftalen kan føre til flere flaskehalse på arbejdsmarkedet.
SMVdanmark roser ny ældrereform: Kan give bedre ældrepleje, mere fair vilkår for virksomheder og flere kvindelige iværksættere18.4.2024 19:32:28 CEST | Pressemeddelelse
SMVdanmark roser den nye ældrereform for at styrke det frie valg og skabe lige konkurrencebetingelser for private og offentlige plejeudbydere. Det vil give ældre borgere større indflydelse og bedre plejemuligheder. Samtidig kan reformen være med til at sikre flere kvindelige iværksættere, lyder vurderingen.
Virksomheder står alene med udfordrede lærlinge12.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra SMVdanmark viser, at flertallet af virksomhederne ikke kender til mulighederne for støtte til elever og lærlinge med særlige udfordringer. Det rammer både samfundet, de unge og virksomhederne. SMVdanmark opfordrer til reform af støttesystemet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum