Efter grundig undersøgelse: Drikkevand fra Fors A/S er helt fri for PFAS
Kunder, der får leveret drikkevand fra en af Fors A/S’ 31 aktive drikkevandsboringer, kan med ro i sindet åbne for hanen og skænke sig et glas postevand. Det er nu endnu en gang slået fast, efter Fors A/S har undersøgt vandkvaliteten fra alle selskabets boringer. Her er nemlig ikke fundet nogen form for spor af fluorstoffer, som også er kendt under betegnelsen PFAS.
- Vi overvåger og sikrer løbende kvaliteten af vores drikkevand, så vores kunder kan være helt trygge ved at drikke det. Vi har med denne undersøgelse valgt at være proaktive, og derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi endnu en gang kan dokumentere, at vores drikkevand er af en meget høj kvalitet og fri for skadelige fluorstoffer, siger Vand- og varmechef Steffan Alexander Thule Madsen.
Omfattende undersøgelse
Stofferne kan være hormonforstyrrende, skadelige for immunforsvaret og er mistænkt for at øge risikoen for kræft. De senere år er der fundet spor af de skadelige stoffer i drikkevandsboringer flere steder i landet, og derfor er der nu også øget fokus på problematikken. Fors A/S’ seneste undersøgelse har været markant mere omfattende end vandselskaber er forpligtet til at foretage, men resultatet er fortsat opløftende.
- Vi er forpligtet til at måle for 12 kendte stoffer, men vi har udvidet undersøgelsen til at gælde 22 stoffer. Vi har altså både testet for flere stoffer og ved flere boringer, end vi er forpligtet til. Det er naturligvis meget positivt, at vi ikke bare overholder de grænseværdier for stoffer, som er fastsat i drikkevandsbekendtgørelsen. Vi har slet ikke fundet spor af stofferne, siger Steffan Alexander Thule Madsen og tilføjer:
- Som kunde hos Fors A/S skal man med ro i maven kunne byde sine børn og børnebørn et glas vand fra hanen uden at frygte for deres sundhed. Det er det hensyn, vi tager, når vi som i dette tilfælde udvider vores undersøgelse.
Grundvand skal stadig beskyttes
Selv om Fors A/S’ 31 aktive drikkevandsboringer ikke på nuværende tidspunkt indeholder giftige fluorstoffer, er det dog fortsat vigtigt, at vi alle i fællesskab bidrager til at sikre det rene drikkevand. Fors A/S har blandt andet selv taget initiativ til at indgå frivillige aftaler med lodsejere om, at de fremover ikke må bruge sprøjtegift nær eksisterende drikkevandsboringer for på den måde at undgå, at der siver skadelige stoffer ned i grundvandet.
- For vi skal være bevidste om, at rent drikkevand ikke er en selvfølge. Det er en ressource, vi skal værne om, så vores efterkommere også kan slukke tørsten med et glas rent vand fra hanen. Det er helt afgørende, at vi tænker i de baner nu, og at vi også præger vores børn og børnebørn til at betragte rent vand som noget, vi ikke kan tage for givet, siger Steffan Alexander Thule Madsen.
Du kan finde ud af, hvor du får dit vand fra via linket her: https://www.fors.dk/find-dit-vandvaerk/
Kontakter
Casper Suk ThorlaciusKommunikationskonsulentPresse & Kommunikation
Tlf:70 20 20 66cst@fors.dkBilleder
Information om Fors A/S
Hos Fors A/S er vi cirka 200 medarbejdere, der leverer vand, fjernvarme, renser spildevand, indsamler affald og driver genbrugspladser. I alt når vi hver dag 200.000 kunder med et eller flere af vores produkter.
Vi er ISO-certificerede for at sikre sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Blødgøring af vand skal baseres på ønske fra kunderne14.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Om Holbækkundernes drikkevand i fremtiden skal være mindre kalkholdigt, bliver i vid udstrækning op til kunderne selv. Fors er i planlægningsfasen af det kommende vandværk i Energibyen og tager kunderne med på råd.
Jord gør skoleelever kloge på vand i nyt undervisningsforløb hos Fors28.3.2025 12:58:09 CET | Pressemeddelelse
’Jordens Farver’ bruger kunsten som indgangsvinkel til et tværfagligt undervisningsforløb, der tager skoleelever på opdagelse i jordens egenskaber og gør dem klogere på vandets rejse fra overflade til undergrund til vandhane.
Fjernvarmen ruller derudaf i Vindinge26.3.2025 12:08:08 CET | Pressemeddelelse
Fors er ved at binde sløjfe på første etape af fjernvarmeudrulningen i Vindinge, hvor knap 75 procent har taget imod tilbuddet om fjernvarme. Det svarer til mere end 52.000 m2, der fremover opvarmes af fjernvarme.
Åbent for tilmelding til fjernvarme i Svinninge og Tølløse20.3.2025 13:13:28 CET | Pressemeddelelse
Fors har åbnet for tilmelding til fjernvarme i Svinninge og Tølløse. Tilmelding foregår på Fors' hjemmeside, og fristen er 31. december 2025. For de nysgerrige og spørgelystne er der desuden informationsmøder om fjernvarmen i begge byer i begyndelsen af april.
Nyt varmeværk sikrer grønnere fjernvarme til Jyderup5.3.2025 10:56:35 CET | Pressemeddelelse
Fors’ nye varmeværk i Jyderup reducerer naturgasforbruget i varmeproduktionen med mere end 90 procent, når det i foråret 2025 er fuldt i drift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum