Ny CEPOS-analyse: Moderaternes reform koster en arbejderfamilie 10.000 kr. årligt

CEPOS har på Finansministeriets familietypemodel beregnet effekterne af Løkkes skatteplan. I beregningerne er indregnet effekter af både lønsumsafgift, afskaffelse af topskat, den nye ’top-topskat’ (bortfald af personfradrag) samt effekter af lavere selskabsskat.
”Løkke gav ved lanceringen af skatteplanen indtryk af, at en almindelig lønmodtager enten vil få en skattelettelse eller uændret skat af skatteplanen. Men det er helt forkert. Vores beregninger på Finansministeriets familietypemodel viser, at Løkkes skatteplan vil medføre et tab på 10.300 kroner årligt for en typisk arbejderfamilie. Det skyldes primært, at arbejderfamilien rammes af Løkkes nye lønsumsafgift på 3,2 procent, for der vil ikke gå lang tid, før lønsumsafgiften overvæltes på lønmodtagerne i form af lavere lønninger,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Bundlinjen er, at det ender med at være lønmodtagerne, der rammes af lønsumsafgiften, uanset at det i første omgang er virksomhederne, der skal betale den. Personer mellem ca. 380.000 kroner og ca. 700.000 kroner taber stort set alle på reformen. Det vil sige, at over en million danskere taber på Løkkes reform. Den store middelklasse betaler for Løkkes reform.
En funktionær-familie får en skattestigning på 14.400 kroner årligt på grund af lønsumsafgift med videre. Omvendt vil en direktør-familie få en skattelettelse på 33.600 kroner årligt. Her trækker blandt andet afskaffelsen af topskatten op, mens det mistede personfradrag samt lønsumsafgiften trækker ned, hvilket netto giver en skattelettelse på 33.600 kroner.
En enlig med en meget lav årsløn på 180.000 kroner får en gevinst på 7.700 kroner årligt. Det skyldes primært, at indkomster under ca. 200.000 kroner får gavn af Løkkes negative lønsumsafgift på 5,8 procent.
“Der er rigtig godt, at Løkke vil fjerne topskatten samt lette aktieskatten og selskabsskat. Det vil gavne væksten. Men jeg er helt uforstående over for, at middelklassen skal betale for reformen via den nye lønsumsafgift på 3,2 procent. Det indebærer, at over en million danskere taber på Løkkes skattereform. Løkke kunne alternativt have finansieret sin skattereform ved at bruge af råderummet. Hvis han dropper lønsumsafgiften og finansierer via råderummet, har han en fremragende skattereform,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Læs hele analysen her: https://cepos.dk/media/6435/en-arbejderfamilie-taber-10300-kr-paa-moderaternes-skatteplan.pdf
Cheføkonom Mads Lundby Hansen kan kontaktes på 21 23 79 52 for uddybende kommentarer.
Kontakter
Mads Lundby HansenCheføkonom
Tlf:21237952mads@cepos.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Cepos
Følg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Disse kommuner bidrager mest til velfærden i resten af landet12.5.2025 14:21:35 CEST | Pressemeddelelse
Her er kommunerne, der trækker det største velfærdslæs for resten af landet
CEPOS: Parisaftalens mål koster mere end nødvendigt, viser klimaøkonomisk forskning9.5.2025 11:24:09 CEST | Pressemeddelelse
Den klimaøkonomiske forskning viser, at den globale temperaturstigning med mindst samlede negative konsekvenser er mellem 1,9 – 2,6 °C i år 2100
Ny CEPOS-analyse: Se listen over kommuner med flest ikke-vestlige indvandrere på førtidspension8.5.2025 15:32:29 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hver femte ikke-vestlige indvandrer i Helsingør, Odense og Aarhus er på førtidspension. Det viser en ny analyse fra CEPOS, der kortlægger forskelle på tværs af landets kommuner
Ny CEPOS-analyse: Arbejderfamilien tjener nu over én million kroner - reallønnen er 11 gange højere end første 1. maj i 18901.5.2025 07:43:28 CEST | Pressemeddelelse
Arbejderfamilierne har millionindkomster og overhaler akademikernes reallønsfremgang, viser ny CEPOS-analyse. Fagbevægelsen bør droppe kravene om en større offentlig sektor og kæmpe for produktivitet
CEPOS: Klimamålet nås — politikere bør sige klart nej til nye mål og dyr støtte30.4.2025 13:20:55 CEST | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til, at Danmark ser ud til at indfri klimamålene i 2030
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum